- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
596

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fotografiske Objektiver - Fotogram

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan Tessaren og de andre tilsvarende fot.
Objektiver i Reglen gøre Fyldest, naar de blændes
passende af, da det skarpe Billedfelt derved
vokser betydeligt. Men for de alleryderste
Fordringer til Synsfelt eksisterer der en særegen
Hypergon-Dobbeltanastigmat fra
Goerz (med c. 1:22. Fig. 13); den har et
Billedfelt paa 140°, saa at den med f. Eks. 20 cm
Brændvidde endnu tegner en 60×70 cm Plade
randskarp. Et saa overordentligt Synsfelt
kræver Stjerneblænder, naar Lysstyrken ikke skal
aftage for meget mod Randen.

Ovf. er anført Synspunkter for Valg af
Objektivets Lysstyrke. Hvad Valg af Brændvidde
angaar, er tidligere fremhævet de korte
Brændvidders Bet., naar man sørger for det rigtige
Perspektiv ved Betragtningen af det færdige
Billede. Som Hovedregel kan man tage
Brændvidden lig Pladens Diagonal, altsaa for en 9X12
cm Plade f = 15 cm. Synsfeltets Udstrækning
bliver i dette Tilfælde 4/5 af Afstanden, saa at
f. Eks. i 1000 m Afstand omfattes 800 m af
Objektet. Portræt, Gruppeoptagelser o. l.
kræver naturligvis større Brændvidde i Forhold til
Formatet, og Arkitektur- ell. f. Eks.
Maskinoptagelser kræver oftest adskillig mindre
Brændvidde.

Hvad Objektivfatningen angaar,
viser Fig. 6 en Indstillingsskrue, hvormed
Objektivet kan forskydes i sin Fatning, til den
rigtige Indstilling er opnaaet. Alle de andre
afbildede fot. Objektiver er i fast Fatning til at
skrue paa Kameraets Forside; Indstillingen sker
da ved at forskyde Kameraets Bagside
(Matskiven). Men i de bedste moderne
Haandkameraer bruges igen at indstille ved at flytte
Objektivet ved en Fatning med Sneglegang;
Kameraet faar da fast Udtræk, saa at det kan
bygges langt stabilere, men det kan ikke
bruges i Forbindelse med andre Objektiver.

Teleobjektivet bestaar af en
Samlelinse L1 (Fig. 14) med længere og en
Spredelinse L2 med kortere Brændvidde, anbragt i
nogen Afstand fra hinanden; hyppigst er
Afstanden variabel. Et saadant System faar en
lang Brændvidde, men Hovedplanerne, hvorfra
Brændvidden regnes, er rykket langt til venstre
for L1; Fordelen derved er, at man faar de til
den lange Brændvidde svarende stærkt
forstørrede Billeder med et forholdsvis meget kort
Kameraudtræk. Lad L1 have Brændpunktet F;
Straaler som SS1, der er parallelle med Aksen
og altsaa kommer fra et meget fjernt Punkt i
denne, vilde samles i F, men af L2 bøjes de bort
fra Aksen, saa at de først samles i B. I denne
Afstand falder altsaa Billedet af meget fjerne
Genstande. Forlænges det sidste Stykke af
Straalerne bagud, skærer de den indfaldende
Straale i HH1; Teleobjektivet har derfor en
Brændvidde lig Afstanden fra HH1 til B, idet
HH1 bliver den ene Hovedplan (se Linse).
L1’s Brændvidde er altsaa blevet meget forøget,
men Forøgelsen falder for en væsentlig Del
foran L1 og kun for en ringe Del (nemlig FB)
bag L1; kun med denne sidste Del skal
Kameraudtrækket forlænges. En videre Fordel er,
at den resulterende Brændvidde og dermed
Billedstørrelsen kan ændres inden for vide
Grænser ved en lille Ændring af Afstanden mellem
L1 og L2 (smlg. det tidligere anførte Udtryk til
Beregning af den resulterende Brændvidde; f2
er her negativ).

Hyppigst etableres et saadant Teleobjektiv ved
til et alm. fot. Objektiv at føje en særlig dertil
konstrueret spredende Linsekombination, et
Telenegativ, der er indrettet til at befæstes
og forskydes i det opr. Objektivs Fatning. Med
de gængse Typer kan man ved at forlænge
Udtrækket ubetydeligt, opnaa fra c. 3 til c. 8
Gange saa stor Forstørring som uden
Telenegativ. At dette er af den største Bet. for
Fotografering af fjerne Objekter, f. Eks.
Udsigter, af Dyr i det fri, af vanskeligt
tilgængelige Arkitekturdetailler og ikke mindst for
Fotografering fra Ballon og Aëroplan, er
indlysende. Men ogsaa som Portrætobjektiv
anvendes Teleobjektivet; her er det navnlig en
Fordel, at man saa let varierer Brændvidden og
dermed Billedets Størrelse, uden at ændre
Afstand og Perspektiv. Der er dog ogsaa Ulemper
forbundne med Anvendelsen af Teleobjektiver.
Lysstyrken sættes stærkt ned (9 Gange ved 3
Ganges ekstra Forstørring), saa at
Øjebliksbilleder praktisk talt er udelukkede; der
kræves altsaa Stativ og rolig Luft. Endvidere gaar
naturligvis Synsfeltet stærkt ned.

Disse Ulemper har ført
til, at man har
konstrueret faste Teleobjektiver,
saaledes Magnar fra
Zeiss og Bis-Telar
fra Busch (Fig. 15),
hvor det samlende
Objektiv ikke er korrigeret
for sig og altsaa ikke kan
anvendes for sig, men
kun i fast Forbindelse
med det spredende. Man
giver herved Afkald paa
fl. af det opr.
Teleobjektivs Fordele, men har til
Gengæld naaet en betydelig Lysstyrke (1:7 for
Bis-Telar), som under gunstige Forhold tillader
Frihaandsoptagelser, og tillige naaet større
Skarphed. Med en Brændvidde paa 45 cm (for
Magnar) er Udtrækket kun 15 cm.
Sandsynligvis er disse Objektiver, der er af den største
Bet. for Aëroplan-Optagelser, undergaaet
yderligere Fremskridt i de sidste Aar. (Litt.:
Foruden de større fot. Haandbøger og større
Lærebøger i Optik: H. Harting, »Optisches
Hilfsbuch für Photographierende« [Berlin 1909]; M.
v. Rohr
, »Theorie und Geschichte des
photographischen Objektivs« [Berlin 1899]. Ogsaa de
større Firmaers Prislister).
H. M. H.

illustration placeholder
Fig. 14. Teleobjektiv.


illustration placeholder
Fig. 15.

Busch’s Bis-Telar.


Fotogram er et ved Hjælp af et særligt
Fotografiapparat fremstillet perspektivisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free