Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotometri ell. Lysmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den vigtigste af de nævnte Størrelser er
Belysningen, der aabenbart svarer til
Strømtætheden ved en Vædskestrøm ell. elektrisk Strøm.
Det er, hvor der bruges kunstigt Lys, saa godt
som altid Belysningen, der har Interesse,
derimod ikke Lysstyrken af de Lyskilder, der
frembringer den. Det bliver Hygiejnens Sag at
angive, hvor mange Lux de forsk. Arter af
Arbejde behøver, og derefter Belysningsteknikkens
Sag i de givne Tilfælde at skaffe dette Antal
Lux paa mest økonomisk Maade. Til Læsning
kræver man vel nu op mod 50 Lux; til
Gadebelysning i Hovedgader c. 1 Lux, i Sidegader
maaske helt ned til 1/10 Lux. Som et
Taleksempel vil vi betragte en 500 Lys’ Buelampe,
anbragt 10 m over en Gade. Ved Gadens
Overflade lodret under den er Belysningen
500:102 = 5 Lux. Ud til Siden bliver den hurtigt
mindre, dels fordi Afstanden til Lampen
forøges, dels fordi Straalerne rammer Gaden
skraat. 10 m til Siden er Belysningen kun 1,8
Lux.
Fotometre. Vi behandler først
Fotometre til Lysstyrkemaaling. Det simpleste og
et af de ældste af alle Fotometre er
Skyggefotometret (Fig. 2) (Lambert, Rumford).
De to Lysgivere, der skal sammenlignes,
opstilles i nogen Afstand fra en hvid Skærm ell.
Væg, ab, og tæt foran Væggen anbringes en mat
sort, ikke for tynd Stang c. Man sørger for, at
de to Skygger, som den kaster, kommer til at
ligge tæt ved Siden af hinanden, og at Lyset i
dem træffer Skærmen under samme Vinkel; ved
at flytte den stærkeste Lysgiver udefter, gør
man Skyggerne lige mørke. Da de to Skygger
belyses hver af sit Lys, maa i saa Fald disses
Lysstyrker forholde sig som Kvadraterne paa
de to Afstande fra hver Lyskilde til den andens
Skygge. Er Lampen f 3 m fra Væggen og
Lyset kun 2 m, naar Skyggerne viser sig ens,
lyser Lampen altsaa 9:4=2 1/4 Gange saa stærkt
som Lyset. Ritchic’s Fotometer (Fig. 3)
bestaar af en indvendig sværtet Kasse, hvori der
staar et Prisme r, som er beklædt med hvidt
Papir. Gennem Hullerne oo i Kassens Endeflader
belyses Prismets to Sider af de to Lyskilder, som
skal sammenlignes, og Belysningen iagttages
gennem Røret p. Diffusions- eller
Parafin-Fotometret (Joly) bestaar af en
retvinklet Parafinblok (Fig. 4), der ved en tynd
Metalflade s (et Staniolblad f. Eks.) er delt i
to Halvdele. De to Lysgivere, der skal
sammenlignes, sender deres Straaler vinkelret ind paa
Endefladerne A og B og belyser hver sin
Halvdel af den halvt gennemsigtige Parafinmasse.
Øjet holdes i Forlængelse af s i passende
Afstand, og man indstiller saaledes, at de to
Halvdele synes lige lyse.
Bunsen’s Fotometer bestaar af et Blad
hvidt Papir med en Fedt- ell. Stearinplet.
Denne viser sig mørk paa lys Grund, naar Papiret
belyses stærkere forfra end bagfra, men lys
paa mørk Grund, naar Belysningen bagfra er
stærkest. Pletten udsender nemlig væsentlig
Lys, der er gaaet gennem den, medens Papiret
uden om for største Delen udsender reflekteret
Lys. Dersom de to Lysgivere, der skal
sammenlignes, opstilles hver paa sin Side af dette
Fotometer, og man forskyder det, til Pletten
forsvinder set fra et bestemt Sted, viser det sig,
at den endnu er synlig fra andre Steder. Man
er derfor nødsaget til at anvende en konstant
Hjælpelyskilde, der staar paa den ene Side i
uforandret Afstand fra Fotometret; de to
Lyskilder, der skal sammenlignes, tages da hver
for sig paa den anden Side. Først forskydes den
ene, til Pletten set fra et bestemt Sted er
usynlig, og denne Lyskildes Afstand fra Skærmen
maales; dernæst fjernes den, og det samme
gentages med den anden Lyskilde, idet Øjet
befinder sig paa samme Sted som før. De to
Lysstyrker forholder sig da som Kvadraterne
paa de to fundne Afstande.
Det bedste Fotometer er Lummer og
Brodhun’s, der opfylder alle de
Fordringer, man maa stille til et godt Fotometer,
hvormed en betydelig Nøjagtighed skal naas. Det
maa kræves, 1) at hvert af de to Felter kun
faar Lys fra sin Lyskilde, 2) at de to Felter
støder umiddelbart sammen i en skarp Grænse,
3) at denne Grænse ved rigtig Indstilling
forsvinder helt; endelig er det bekvemt, 4) at
Fotometret er en uforanderlig sammenbygget
Indretning, og 5) at en Omlægning af
Fotometret, saa at de to Felter bytter Lyskilde,
ikke forandrer Indstillingen. Skyggefotometret
kan ikke opfylde Nr 2 og 3, Parafinfotometret
ikke Nr 3 og 5 og Bunsen’s Fotometer ikke
Nr 1 og 5. I Lummer og Brodhun’s Fotometer
(Fig. 5) anvendes en »ideal« ell. »optisk
Fedtplet«, som bevarer Bunsen’s Fotometers
væsentligste Fordel, den gode Opfyldelse af Nr
 |
| Fig. 2. Skyggefotometer. |
|
| Fig. 3. Ritchie’s Fotometer. |
|
| Fig. 4. Parafinfotometer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
