Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotometri ell. Lysmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2 og 3. uden at have dets Ulemper. Den
uigennemsigtige Skærm ik, der er mat hvid paa
begge Sider (f. Eks. en Gipsplade ell. en Plade,
beklædt med hvidt Papir paa begge Sider),
staar vinkelret paa Fotometerbænkens
Længderetning mn, saa at hver af Skærmens Sider
l og λ belyses af sin af de to Lyskilder, der
skal sammenlignes, f og e er to Spejle, der
kaster Lyset fra henh. l og λ ned mod
Katetefladerne dp og bc af de to retvinklede
Glasprismer AB, der er pressede saa haardt
sammen, at Lys kan gaa usvækket gennem
Berøringsfladen, som om Prismerne var en
sammenhængende Glasmasse. Af A’s
Hypotenuseflade er bortslebet saa meget, at Berøringen
kun finder Sted paa en cirkulær ell. oval Flade
rs midt paa ba. Øjet ved o ser gennem Linsen
w et skarpt Billede af denne Flade; det Lys,
Øjet modtager fra Berøringsfladen rs, er gaaet
gennem begge Prismer og stammer fra venstre
Side (l) af Skærmen, og altsaa fra Lyskilden
m, medens Lyset fra den Del af Fladen, der
ligger uden om Berøringsfladen, stammer fra
højre Side (λ) af Skærmen, d. v. s. fra
Lyskilden n, og er kastet fuldstændig tilbage fra
Prismefladen ab. Er højre Side af Skærmen
stærkest belyst, ses derfor en mørk Plet paa
lysere Grund; omvendt, hvis venstre Side er
stærkest belyst. Er begge Sider ens belyst,
smelter Pletten sammen med Grunden til en
ensformigt lysende Flade. Fladen ab med
Berøringsfladen rs svarer altsaa til Skærmen med
Fedtpletten i Bunsen’s Fotometer. Det hele er som
vist omgivet af et indvendig sværtet Hylster.
En ringe Mangel paa Symmetri elimineres ved
at lægge Fotometret om og gentage Maalingen.
Endnu større Følsomhed faas ved Lummer
og Brodhun’s Kontrastfotometer, hvor
de Felter, der skal gøres lige klare, fremhæves
af en Baggrund af en anden Klarhed. Man
plejer at have 4 Felter, der 2 og 2 skal have
ens, men parvis forsk. Klarhed. Man kan dertil
bruge et Prisme som i Fig. 6, idet to smaa
Glasplader ved Tilbagekastning svækker to af
Straalebundterne c. 8 %. I det ene Prisme er Dele
af Hypotenusefladen bortslebet som vist.
Synsfeltet ser da ved rigtig Indstilling ud som vist
i 2; hyppigst giver man dog Felterne den i 3
viste Form. Indretningen er i øvrigt som i
Fig. 5.
Med Lummer-Brodhun’s Fotometer kan
under gunstige Forhold og ved Øvelse naas en
Nøjagtighed af c. 1 %, med Kontrastfotometret
maaske indtil 1/2 %, naar Lyskilderne har
samme Farve (se ndf.). Efter Fechner’s (Weber’s)
Lov skulde Nøjagtigheden være uafhængig af,
om Felterne er stærkt ell. svagt belyst, men i
Virkeligheden bliver Nøjagtigheden mindre
baade ved for svag og for stærk Belysning.
En typisk Fotometerbænk er vist i
Fig. 7. Her skal Hefnerlampen h sammenlignes
med Lampen l ved Hjælp af et
Lummer-Brodhun Fotometer G. Indstillingen sker ved at
flytte G, der er monteret paa en lille Vogn, og
Afstanden kan da aflæses paa den inddelte
Skinne. Inddelingerne kan naturligvis ogsaa
indrettes til direkte at give Forholdet mellem
Lyskilderne. Bænkens Længde er gerne 2—3
m. Paa en saadan Fotometerbænk kan alle de
omtalte Fotometre med Undtagelse af Fig. 2
anvendes. Hyppigst og til alle finere
Undersøgelser benyttes nu vistnok
Lummer-Brodhun’s Kontrastfotometer. — Værelset, der
 |
| Fig. 5. Lummer og Brodhun’s Fotometer. |
|
| 1. 2. 3. Fig. 6. Kontrastfotometer. |
|
| Fig. 7. Fotometerbænk. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
