Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotometri ell. Lysmaaling - Fotometri, fotografisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spejlene P og P1 kaster Lyset fra de to
Lyskilder H og G hen paa Matglaspladen ab, som
betragtes gennem Lupen L. De to roterende
Skiver S og S1, der drives med Haanden fra
samme Akse og har Udsnit paa 90°, bevirker,
at ab afvekslende belyses af de to Lyskilder.
En virkelig eksakt Sammenligning af forsk.
farvede Lyskilder er kun mulig, naar man ved
Spektroskopet opløser deres Lys i dets enkelte
homogene Farvestraaler og sammenligner dem
hver for sig. Dertil er konstrueret fl.
Spektralfotometre, der alle er Kombinationer
af en ell. anden Fotometerindretning med et
Spektroskop. Det simpleste (Vierordt’s) er et
alm. Spektroskop, men med en Dobbeltspalte,
idet den bevægelige Kæbe i Spektroskopets
Spalte er delt i to Dele ved et Snit vinkelret
paa Spaltens Længderetning; ved to inddelte
Skruer kan hver af de to Spaltehalvdeles
Bredde varieres for sig og aflæses. De to Lyskilder,
der skal sammenlignes, sender Lys gennem hver
sin af de to Spalter (ved Hjælp af et
totalreflekterende Prisme foran den ene), saa at der
dannes to Spektre over hinanden. Ved en
Blænder i Spektroskopkikkertens Billedplan skæres
et smalt Bundt af samme Farve ud af de to
Spektre, og man varierer da Spaltebredden, til
disse to Omraader er lige klare. De to
Lyskilders Lysstyrke i denne Farve forholder sig
da som de to Spalters Bredde (samme Afstand
til Spalten forudsat). Dette Apparat er dog
ikke videre fuldkomment. Det mest anvendte
Spektralfotometer, König’s, der er for indviklet
til at beskrives her, anvender en
Polarisationsfotometeranordning i Spektroskopet. Fig. 12
viser Lummer og
Brodhun’s
Spektralfotometer,
en af de bedste og
simpleste
Konstruktioner. De to
Kollimatorer (Spalterør)
D og R faar Lys fra
de to Lyskilder. W
er en alm.
Lummer-Brodhun-Fotometerterning, som i Fig.
5, P er
Spektroskopprismet,
der spreder Lyset til et
Spektrum, og F er
Kikkerten, hvori
Spektret iagttages; den
har ikke Okular,
men en smal
Okularspalte i
Objektivets Billedplan. Øjet
holdes lige op til denne Spalte; man ser
da Fotometerprismernes Berøringsflade, men i
homogent Lys, hvis Farve er bestemt af
Kikkertens og P’s Stilling. Ved at variere paa
Spaltebredderne i R ell. D ell. bedre ved en
variabel roterende Sektor foran den ene Spalte
bringes Grænsen mellem Fotometerfelterne til
at forsvinde.
Spektralfotometrene er uden Bet. for den
praktiske Belysningsteknik, men har vigtige
Anvendelser i Fysikken. Bl. disse kan nævnes
Maaling af Stoffers Absorptionsevne; man
sender da gennem begge Spalter Lys fra samme
Lyskilde og anbringer foran den ene Spalte det
absorberende Stof. Paa lgn. Maade bestemmes
Reflektionsevner. I alle Tilfælde maa foretages
saa mange Maalinger i forsk. Farver Spektret
igennem, som der er Brug for.
Uegentlig F. Medens al egl. F. som nævnt
maa grunde sig paa Lysets Virkning paa Øjets
Nethinde, da kun Øjet kan være Dommer ang.
Lysstyrke og Belysning, kan man grunde en
uegentlig F. paa alle saadanne andre
Lysvirkninger, som kan gøres til Genstand for
Maaling. Man kan f. Eks. benytte Lysets kem.
Virkninger, sammenligne to Lyskilders Evne til at
fremkalde en ell. anden passende valgt kem.
Proces. Men hver Lysvirkning er knyttet til sit
bestemte Omraade af Spektret, ligesom
Virkningen paa Nethinden kun er knyttet til den
synlige Del af Spektret, men ikke til det
ultrarøde og ultraviolette. Derfor kan man i Alm.
ikke, naar man f. Eks. har fundet, at de to
Lyskilder har samme Virkning paa een Proces,
derfra slutte sig til Lighed mellem dem i andre
Lysvirkninger, ja ikke en Gang i Virkningen
paa andre fotokemiske Processer. Det er kun
Tilfældet, dersom Lyset fra begge har nøjagtig
samme spektrale Sammensætning.
Bl. de Lysvirkninger, man især har grundet
saadan Maaling paa, er som nævnt Lysets
kem. Virkninger. Saaledes Virkningen
paa en Blanding af Klor og Brint (Bunsen og
Roscoe’s Klorknaldgas-Fotometer), men først
og fremmest den fot. Virkning (se F.,
fotografisk). Videre Lysets Virkning paa
krystallinsk Selen, hvis elektriske Modstand
formindskes ved Belysning (se Selen). Endelig
den lyselektriske Virkning, Udsendelsen af
negative Elektroner fra bestraalede
Metaloverflader (se Lyselektricitet). Ved
Bolometret, Termoelementer og
Radiomikrometret kan maales Straalernes samlede
Energiindhold (se Varmestraaling),
men dette har heller intet med egl. F. at gøre.
F.’s egl. Grundlægger er Lambert (1760);
dog havde allerede Bouguer (1729) angivet
et Fotometer. Om F.’s Anvendelse i
Astronomien, se Astrofotometri. (Litt.:
Liebenthal, »Praktische Photometrie« [Braunschweig
1907]. Endvidere Afsnittene om F. i de større
Lærebøger i Optik).
H. M. H.
 |
| Fig. 12. Lummer og Brodhun’s Spektralfolometer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
