Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foucquet, Jean - Foucquet, Nicolas - Foudras, Louis Auguste Theodore - Fougères - Fougerolles - Fougstad, Carl Andreas - Fougt - Fougt, Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sorel), den anden Del, et af F.’s Hovedværker,
er 1896 kommet til Berlin-Mus. F. var fuldt saa
stor som enlumineur (Illuminator). Kendte
Arbejder: en halv Snes Billeder til en fr. Overs.
af Josefos i Paris’ Nationalbibliotek,
Illustrationer til den fr. Overs. af Boccaccio’s De casibus
virorum etc. (Münchens Hofbibliotek; i dette
Værk det udmærkede Billede med c. 300 Fig.:
Lit de justice de Vendôme), É. Chevalier’s
fortræffelige Bønnebog, af hvilken den overvejende
Del i den senere Tid er blevet erhvervet af
Hertugen af Aumale for Chantilly, m. m. (Litt.:
Lechevallier-Chevignard, Les styles
français, S. 165—83 [Paris 1892]; P. Mantz,
La peinture française, S. 208 ff. [Paris 1897];
P. Durriau, Les antiquités Judaïques et le
peintre J. F. [Paris 1908]).
A. Hk.
Foucquet [fu↱kæ], Nicolas, vides at være
døbt 1615 og antages at være død 1680. Han
kom tidlig ind paa Embedsvejen og beklædte fra
1642 Stillingen som Intendant fl. Steder. 1648
kom han i denne Stilling til Paris, hvor han
vandt Mazarin’s Gunst og 1653 blev
Surintendant des finances og dermed de fr. Finansers
Leder. Han lod Finanserne blive i den Uorden,
hvori de var, da han overtog Styrelsen af dem,
og han benyttede denne til at skaffe sig selv
store Rigdomme, for en stor Del paa uhæderlig
Vis. Han levede nu et glimrende Stormandsliv,
beskyttede Kunst og Litteratur, som han synes
at have haft en fin Smag for, og knyttede en
Række ansete Forf. til sig. 1659 blev hans
Forhold til Mazarin daarligt, og efter at Mazarin
var død 1661, optraadte han som dennes
Arvtager til Magten. Han udfoldede den største
Glans og søgte i stort Omfang Forbindelser
med Landets mægtigste Mænd. Ludvig XIV
ønskede imidlertid ikke nogen ny eneraadig
Minister, Colbert gav ham Besked om Arten af F.’s
Finansstyrelse, og dennes Overmod ved en
prægtig Fest, han 1661 gav for Kongen, og
maaske især den her anvendte Indskrift Quo
non ascendam bragte Ludvig’s Harme til
Højdepunktet. Septbr 1661 lod han F. arrestere og
anklage dels for Bedragerier, dels for Planer
mod Statens Sikkerhed. Processen varede i 3
Aar, den første af Beskyldningerne kunde
bevises, den anden ikke, og F. forsvaredes i Litt.
irw?d største Talent af: La Fontaine (Élégie aux
Nymphes de Vaux), Mme de Sevigné, St
Evremond, Mme. de Scudéry og Pellisson. 1664 faldt
Dommen. 13 af Dommerne stemte for
Forvisning, 9 for Dødsstraf, men Kongen forandrede
den saaledes vedtagne Forvisningsstraf til
livsvarigt Fængsel. Dette var først meget strengt,
men mildnedes fra 1672, og 1680 skal F. være
død i Fængslet. Det antages, at han her i sine
sidste Aar beskæftigede sig med at forfatte
religiøse Værker. Han er af enkelte blevet
antaget for Manden med Jernmasken, men sikkert
uden Grund. (Litt.: Recueil des défenses de
N. F. [Amsterdam 1665—67]; udg. 1696 under Titlen
Œuvres de N. F.; Chéruel, Mémoires sur la
vie publique et privée de F. [2 Bd, Paris 1862];
G. Marcel, Le Surintendant F., vice-roi
d’Amérique [Paris 1885]; Lair, Nicolas F. [2
Bd, Paris 1890]).
P. M.
Foudras [fu↱dra], Louis Auguste
Théodore, Marquis de, fr. Romanforfatter,
(1800—72). Efter 1839—42 at have udg. nogle
Digtsamlinger skrev han til legitimistiske Blade en
lang Rk., ofte fabrikmæssige Romaner, hvis
Emner mest er hentede fra den gl. Adelsvældes
Tid, bl. a. Les gentilshommes d’autrefois (1844),
Les chevaliers du lansquenet (1847), Les viveurs
d’autrefois (1848), Diane et Vénus (1852), Les
vautours de Paris (1855) o. s. v. samt en stor
Samling Fortællinger: La vénerie contemporaine
(1860—65).
S. Ms.
Fougères [fu↱зæ.r], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Ille-et-Vilaine, Hovedstad i
Arrondissementet F. (Bretagne), 136 m o.
H. ved Nançon og ved Vestbanen, 44 km NØ. f.
Rennes, har fl. Bygninger fra Middelalderen,
deriblandt et Slot med 13 Taarne (i Ruiner), en
Beffroi fra 15. Aarh. og to got. Kirker. F. har
betydelig Industri, især i Læder og Skotøj; i
Omegnen er der store Granitbrud. (1911) 22178
Indb. I Vendée-Opstanden blev Republikkens
Tropper slagne ved F. 1. Novbr 1793.
G. Ht.
Fougerolles [fu↱зrål], By i det østlige
Frankrig, Dept Haute-Saône, Arrond. Lure, ligger 308
m o. H. i Ajôl-Dalen ved Østbanen. (1911) 5645
Indb. F. er bekendt for sin Absint og
Kirsebærvin; Byen ligger helt omgivet af Kirsebærhaver.
G. Ht.
Fougstad [↱fä^ug-], Carl Andreas, norsk
Publicist og Embedsmand, f. i Hammers
Præstegæld ved Bergen 2. Marts 1806, d. i Kria 3. Juli
1871, blev cand. jur. 1831, traadte 1832 som
Kopist ind i Finansdepartementet og blev 1840
Ekspeditionssekretær her. 1845 blev han
Politimester og 1850 Borgemester i Kria, fra hvilken
Stilling han søgte Afsked Efteraaret 1868. Han
hørte fra Studenterdagene til det Welhaven’ske
Parti, deltog i Redaktionen af
Studenterforbundets Organ »Vidar« og blev ved Grundlæggelsen
af Bladet »Den Constitutionelle« 1836 en af dets
navngivne Redaktører, hvad han vedblev at
være til Udgangen af 1837. Uden for Pressen,
hvortil han jævnlig gav Bidrag, deltog han ikke
synderlig i det politiske Liv, som han ellers
fulgte med Interesse og betydelige Kundskaber;
dog var han 1848 Stortingsrepræsentant fra
Kria. Mest bekendte af hans litterære Arbejder
er hans kritiske Skr over Stortingene 1833 og
1836. 1835—36 udgav han sammen med F. Stang
»Repertorium for Oplysninger og Undersøgelser
vedk. vigtige Gjenstande for 8de ord. Storthings
Virksomhed«.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Fougt, Fordybningen mellem et Tovs
Kordeler.
Fougt, Henrik, sv. Bogtrykker, (1720—82),
var opr. Embedsmand, men interesserede sig
stærkt for Bogtryk og opfandt en Metode til
Fremstilling af Nodeskrift ved Hjælp af Bogtryk
i St f. ved Kobberstik; senere overtog han det
Grefvingske Bogtrykkeri efter sin Svigerfader,
Sveriges daværende største Bogtrykker, Peter
Momma. Han trykte foruden de kgl.
Forordninger o. a. officielle Tryksager en Del meget
smukke Bøger, og efter hans Død fortsattes
Virksomheden af hans højtbegavede Hustru,
Elsa Momma.
C. S. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
