Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fouillée, Alfred Jules Émile - Foula, - Foulards, Bandanos - Foulché-Delbosc, Raymond - Fould, Achille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fouillée [fu↱je], Alfred Jules Émile,
fr. Filosof, f. i la Pouëza (Marne-et-Loire) 18.
Oktbr 1838, d. i Paris Juli 1912. Efter at have
virket som Lyceumsprofessor i Douai,
Montpellier, Bordeaux blev han 1872 maitre de
conférences (Privatdocent) ved École normale. 1875
tog han Doktorgraden med sit Skr. om La liberté
et le déterminisme, men maatte p. Gr. a. en
Øjensygdom trække sig tilbage fra
Docentvirksomheden 2 Aar senere. F. søger at forene en
Idealisme, der har fæstnet sig hos ham ved
Studiet af Platon, med moderne Naturalisme.
Et vigtigt Begreb for ham betegner han ved
Ordet idé-force (Tanke-Kraft). Mellem Tankens,
Frihedens Verden og den mek. Natur er der
den Forbindelse, at Tanke kan føre til
Handling. Den Tanke, at Mennesket tror sig frit,
er i sig selv en Kraft, hvad enten Mennesket er
frit i indeterministisk Bet. ell. ikke. Saaledes som
det, der fra eet Synspunkt er sjæleligt, tillige
fra et andet er Bevægelsesforhold i Hjernen,
saaledes rører der sig omvendt Villie i al ydre
Bevægelse.
Bl. F.’s meget læste og ofte i mange Oplag
udkomne Skr kan nævnes: La Philosophie de
Platon (2 Bd 1869), La Philosophie de Socrate
(2 Bd 1874), Histoire de la Philosophie (1875),
L’idée moderne du droit en Allemagne, en
Angleterre et en France (1878), La science sociale
contemporaine (1880), La propriété sociale et la
démocratie (1884), Critique des systèmes de
morale contemporaine (1883, flere Udg.), La morale,
l’art et la religion d’après Guyau (1889), L’avenir
de la métaphysique fondée sur l’expérience (1889)
L’évolutionnisme des idées-forces (1890),
L’enseignement au point de vue national (1891), La
psychologie des idées-forces (2 Bd 1893), Le
Mouvement positif et la Conception sociolog, du
Monde (1896), Psychologie du peuple français
(1898), Esquisse psychologique des peuples
européens (1902), Nietzsche et l’Immoralisme (1902),
La Morale des idées-forces (1908), Esquisse
d’une Interprétation du Monde (1913).
F.’s Hustru har under Pseudonymet G. Bruno
offentliggjort en Del Skr af pæd. og moralfilos.
Indhold; af disse er Francinet prisbelønnet af
Akademiet.
Edg. R.
Foula [↱fa^u£a] (ogsaa kaldet Fuglø ell. Fowl
Island), den vestligste af Shetlands-Øerne,
ligger 13 Sm. V. f. Mainland, 60° 8′ n. Br. og
2° 6′ v. L. f. Grw. Den er 3 Sm, lang i Nord-Syd
og 2 Sm. bred. F. bestaar af Sandstensfjelde,
hvis højeste Top The Sneug, er 715 m høj.
Øen stiger fra Østkysten, der bestaar af lave,
sønderbrudte Klipper, til Vestkysten, der hæver
sig brat 2—400 m o. H., og paa hvis stejle
Klipper talrige Søfugle har Tilhold. Tæt til
Kysten findes hist og her rundt om hele Øen
smaa Klipper. F. er beboet af henved 300
Mennesker, der bor dels i Hametown paa Sydenden
af Øen og dels i Nærheden af Ham voe paa
Østsiden. Der findes en Skole og Kirke.
Beboerne har nogen Faareavl og dyrker Kartofler,
men deres meste Tid tilbringes med Fuglefangst
og Fiskeri. Dette sidste bliver meget hindret,
fordi der ikke findes nogen Havn, hvor
Baadene kan søge Læ. De maa hales op paa
Stranden og er derfor kun smaa. Det er sjældent,
at Beboerne forlader Øen; ingensteds er
Kærlighed til Hjemstavnen sikkert stærkere end
her. Det er ædruelige, flittige, gæstfri og
intelligente Folk, der overholder Søndagen meget
strengt. F. var det sidste Sted paa
Shetlands-Øerne, hvor de gamle Nordmænd boede. Endnu
c. 1800 taltes her den lokale norrøne (gl-norske)
Dialekt. (Litt.: North Sea Pilot, Shetland and
Orkneys [1887]).
G. F. H.
Foulards [fu↱la.r], Bandanos, opr.
ostindiske Silketørklæder med brogede
Trykmønstere; nu Betegnelse for Beklædningsstoffer af
Raa- og Floretsilke ell. af Silke med trykte
Mønstere, der faas fra Frankrig, England og
Tyskland.
K. M.
Foulché-Delbosc [fu↱∫e-dæl↱båsk],
Raymond, fr. Filolog og Litteraturhistoriker. Han
lever i Paris og har vundet et betydeligt Navn
ved sin videnskabelige Forfattervirksomhed, der
udelukkende drejer sig om sp. Sprog og Litt.
samt Spaniens Kulturhistorie. 1894 stiftede han
det ansete Tidsskr. Revue Hispanique, som
udkommer i Paris og endnu bestaar; det har
indeholdt en Mængde Bidrag af Bet. for Studiet af
den pyrenæiske Halvøs og det sp.-portug.
Amerikas Kulturliv i ældre og nyere Tid, og af
disse er mange forfattede af Redaktøren selv.
Det udgives af The Hispanic Society i New York,
ligesom en Samling af Udgaver med Titlen
Bibliotheca hispanica og en Bibliographie
hispanique, førstn. siden 1900, sidstn. siden 1905, og
begge ledede af F.-D. Af hans Arbejder er at
fremhæve grundige og lærde Studier over
Cervantes, M. Alemán, P. A. de Alarcón, Diego
Hurtado de Mendoza, Celestina og dens Forf., Cid’s
Historie, Castigos y documentos (der har gaaet
under Kong Sancho IV’s Navn), Góngora, Juan
de Mena, Fernán Perez de Guzmán o. fl., ved
hvilke han med skarp Kritik har kastet Lys
over mangt et dunkelt Punkt; endvidere
Udgaver af Lazarillo de Tormes, Comedia de Calisto
y Melibea (»Celestina«), Góngora’s Digte,
Cancionero castellano del siglo XV (2 Bd i Nueva
Biblioteca de autores españoles) m. m. En Udg.
af Cervantes’ Don Quijote ved F.-D. har været
bebudet i længere Tid.
E. G.
Fould [fuld], Achille, fr. Finans- og
Statsmand, f. 31. Oktbr 1800, d. 5. Oktbr 1867, var
Søn af en rig jødisk Bankier, men selv
Protestant, og blev en af Lederne for et stort
Bankierhus. 1842 valgtes han til Deputeretkammeret
og var her en tro Tilhænger af Ministeriet
Guizot; han tog vigtig Del i Drøftelsen af finansielle
og økonomiske Spørgsmaal og nød stor Tillid
som Fagmand. Juni 1848 rettede han en skarp
Dadel mod den provisoriske Regerings
Finansforholdsregler, valgtes snart efter til
Nationalforsamlingen og sluttede sig straks til
Præsident Louis Napoleon. Oktbr 1849—Oktbr 1851
var han med en kort Afbrydelse Finansminister,
gennemførte vel fl. Ændringer i Told- og
Skattelovgivningen, men holdt fast ved
Beskyttelsessystemet og de indre Forbrugsafgifter paa
Levnedsmidler samt vragede Indkomstskatten af
Hensyn til Kapitalisterne. Efter Statskuppet i
Decbr 1851 blev han paa ny Finansminister,
men tog Afsked Jan. n. A., fordi han
misbilligede Inddragelsen af den Orléans’ske Slægts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
