Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fourier, François Marie Charles - Fourier, Jean Baptiste Joseph, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udformning og Udvikling han i Resten af sit Liv var
beskæftiget hver Time, han kunde afse fra sit
Levebrød. F.’s Tillid til det, han kaldte sin
»Opdagelse«, var ubegrænset; den illustreres
bl. a. ved, at han gennem mange Aar hver Dag
ventede, at en Rigmand skulde indfinde sig
for — overbevist af hans Teoriers Sandhed —
at stille de nødvendige Midler til Forføjning
for deres praktiske Gennemførelse. Den rige
Mand udeblev, men F.’s Sejrssikkerhed led
derfor intet Skaar. Ufortrøden fortsatte han sin
Propaganda, i Kamp med den Ligegyldighed
og Skepsis, hvortil den stadig stigende
Forskruethed i hans senere Skr indbød. Hans to
senere, større Værker er Traité de l’association
domestique et agricole (2 Bd, 1822) ell., som det
definitivt kom til at hedde, Théorie de l’unité
universelle (i 2. Udg., 4 Bd., 1841) samt det
allerede ved sin Titel betegnende Le nouveau
monde industriel, ou invention du procédé
d’industrie attrayante et combinée, distribuée en
series passionées (1829), der dog nærmest er et
Udtog af hans tidligere Skr. Disse tre Værker
er optagne i hans, af Disciple udgivne Œuvres
complètes (6 Bd, 1841—48); talrige mindre Afh.
af ham ligesom en Del efterladte Manuskripter
er offentliggjorte i Tidsskrifterne Le Phalanstère
(1832—33) og La Phalange (1836—49) samt i
Publication des Manuscrits de Ch. F., udgivne
af La librairie phalanstérienne (1851—58).
Udgangspunktet for F.’s sociale Lære er en
udpræget Individualisme; Samfundet skal
muliggøre, at det enkelte Menneske frit kan
tilfredsstille sine Drifter, passions, dette Ord taget
i en ny og videre Betydning som Indbegrebet af
alle menneskelige Tilbøjeligheder; disses Tal
sætter F. til tolv, de fem »sensitive«, der beror
paa Syn, Hørelse, Smag, Lugt og Følelse, de
fire »affektive«: Venskab, Kønskærlighed,
Forældrekærlighed, Trang til Bifald, og de tre
»distributive«: Kappelysten, Behovet for
Afveksling og Trang til at kombinere flere Nydelser;
disse Drifter er af det gode, af Gud; ved deres
fri Udfoldelse og Samspil opnaas den i
Samfundslivet tilstræbte »Harmoni« af sig selv. F.
forkynder den rene Hedonisme. Fordi den
nuv. Samfundsorden ikke kan skænke
Menneskene den Lykke, Nydelsestrangens ubetingede
Tilfredsstillelse vil give, bryder F. Staven over
den og kalder den kun med Haan
»Civilisationen«, en Tilstand, der maa afløses af
»Garantismen«’s Guldalder, hvori hans passions vil
komme til at virke ogsaa som de mægtigste
økonomiske Produktionsfaktorer. Betingelsen
for, at Menneskene kan naa hertil, er, at den
associerer sig i de af F. opstillede Grupper,
»Familier«, »Falankser«, »Serier«; hans
»Familie« har ingenlunde sin Rod i det herskende
Kønsforhold og Blodslægtskab; den bestaar af
Personer, der efter Smag, Tilbøjeligheder,
Karakteranlæg, og netop i Øjeblikket, føler
Tiltrækning for hverandre. Ægteskabet og
Familiebaandet i vanlig Mening er hos ham afløste af
de skiftende Forhold (mœurs phanérogames).
Et Antal saadanne Familier, tilsammen 1600 à
1800 Personer, befolker og tilgodegør sig et
dem af Samfundets kollektive Magt indrømmet
Stykke Jord, idet de lever i Produktions- og
Husholdningsfællesskab (phalanstère), dog med
forskelligt Udbytte for Kapital, Arbejde og
Talent. F.’s System er baseret paa Association,
ikke paa Kommunisme. Phalanstèrens
Administration ledes af et Raad, i hvis Spidse staar
en »Unark«. Phalanstèren danner den sociale
Molecule; en Million af dem tænkes at ville
udgøre et føderativt Samfund under en »Duark«,
og naar den ny Samfundsorden har underlagt
sig den hele Jord, bør der i Menneskehedens
Spids stilles en »Omniark«. F. udmaler
fantasifuldt sine Fremtidsbilleder i minutiøse
Enkeltheder og skyr herunder ingenlunde at beruse
sig i Drømmerier, løsrevne fra al Virkelighed.
Det er som Associationsteoretiker, at F. har sin
Bet.; han er bl. disse den første og en af de
mærkeligste i 19. Aarh. Studiet af F.’s Skr er
ofte fængslende vel gallisk Vid og Aandfuldhed
i Enkeltheder; i deres Sammenhæng virker de
besværlige, fordi han tvinger Læseren ind i en
hel ny Terminologi, gør Vold paa Ordenes
Mening og Sætningernes logiske Bygning og ikke
sjælden boltrer sig i de betænkeligste
Tankeekscesser. Selv erklærer han, at det bekymrer
ham lidet, om Folk betragter ham som en
Særling ell. Afsindig; hans aandelige Fysiognomi
frembyder i Virkeligheden dyb psykologisk
Interesse ved den Forening af Genialitet og en til
Sindssygens Grænser dreven Ekstravagance,
særlig fremtrædende i en ligefrem patologisk
Selvfølelse, hvorpaa han afgiver Eksempel.
Personlig var han i øvrigt en højsindet og
varmtfølende Natur, besjælet af den mest offervillige
Menneskekærlighed og af en begejstret
Optimisme. F.’s Plan til en ny Arbejds- og
Samfundsorganisation blev Genstand for adskillige
Forsøg paa praktisk Gennemførelse saavel i
som uden for Frankrig, navnlig hyppig (c. 30
Tilfælde) i Amerika. Den eneste, dog kun
tilnærmelsesvis i F.’s Aand grundlagte Association,
der har haft Held og en varigere Bestaaen, er
den blomstrende »Familistère« i Guise, oprettet
af J. B. G. Godin; F.’s mest talentfulde Discipel
var Victor Considérant. (Litt.: Mme Gatti,
F. et son système [1838, 5. Udg. 1841]; Ch.
Pellarin, Vie de F. [1839, 5. Udg. 1871];
Ch. Renouvier, La Philosophie de F. [2 Bd,
1883]; Ch. Gide, Œuvres choisies de Ch. F.
[med kritiskbiografisk Indledn.] i Guillaumin’s
Petite bibliothèque économique [1890];
Eugène Fournière, Les théories socialistes
au XIXe siècle [1904]; Hubert Bourgin,
F., contribution à l’étude du socialisme français
[1905; Hovedværket om F. med rig Bibliografi]);
A. Bebel, »Ch. F., sein Leben und seine
Theorien« [1888]; O. Warschauer, »F.,
seine Theorie und Schule« [1893]).
K. V. H.
Fourier [fu↱rie], Jean Baptiste Joseph,
de, fr. Matematiker og Fysiker, f. i Auxerre
1768, d. i Paris 16. Maj 1830. Efter at have
været ansat i Paris først ved École normale,
senere ved École polytechnique, ledsagede F.
Napoleon paa hans Tog til Ægypten, hvor han
ydede udmærket Tjeneste paa forsk. Maade.
Efter sin Hjemkomst virkede han som Præfekt
i forsk. Departementer og blev 1808 Baron, men
da han i de 100 Dage tog Parti mod Napoleon,
blev han afsat og levede siden i Paris,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
