Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fragt, 1) Ladning, 2) Vederlag - Fragtbrev - Fragtbrevsduplikat - Fragtfart - Fragtforretning - Fragtforskud - Fragtfører - Fragtkontrakt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gangbar F. paa Indladningsstedet, en Regel, der
navnlig faar Bet., naar Rederen sejler med
eget Gods, og »F.« da bestemmes for en
Groshavariberegnings Skyld; er der modtaget mere
Gods end aftalt, skal derfor betales F. i
Forhold til den betingede; er Gods medtaget af
Skipper ell. Mandskab, skal de betale Reder
gangbar F.; Retten til Føring er saaledes
ophævet; indlader nogen Gods uden Skipperens
Vidende ell. betegner det Gods, der indlades,
urigtig, skal han betale den højeste paa
Indladningsstedet gældende F., selv om Godset ikke
medtages. Det var tidligere alm. at bestemme F. til
et vist Beløb og et Tillæg, Gratifikation ell. Kaplak.
F. skal betales paa Bestemmelsesstedet og
forfalder til Betaling ved Ladningens Udlevering;
dette staar i Forbindelse med den Regel, at der
ikke betales for Gods, der ikke naar frem, og
er uden væsentlig Risiko for Bortfragteren, der
har Søpanteret i Ladningen for F. Til
Sikkerhed for den Befragter, der har solgt Godset til
en anden med Paalæg om at betale F., giver
Søloven den Regel, at Skipperen ved at
udlevere Godset uden at kræve det betalt, som
kan gøres til Betingelse for Udleveringen,
mister Kravet mod Befragteren for et tilsvarende
Beløb. Om F.’s Betaling ved
Passagerbefragtning er Reglerne forsk., efter som Billetten
lyder paa en bestemt Person ell. ej; i første
Tilfælde, hvor Retten i Alm. ikke er
overdragelig (ligesom altid ved de billigere Returbilletter,
selv om de ikke lyder paa bestemt Navn), kan
den halve F. fordres tilbage, hvis Vedk. ved
Død, Sygdom ell. andet Forfald hindres i at
medfølge; i sidste Tilfælde, hvor Retten
normalt er overdragelig, kan intet fordres tilbage.
(L. A. G.). E. T.
Fragtbrev (tysk Frachtbrief, fr. lettre de
voiture, eng. letter of conveyance, ital. lettera
di vettura), et af en Vareafsender udstedt og
Fragtføreren overgivet Dokument, som
konstaterer Indholdet af den mellem dem afsluttede
Kontrakt. Dette Dokument er bindende og
forpligtende for Udsteder og Modtager i deres
gensidige Forhold, men de særlige Regler om
Gældsbreve er ikke anvendelige derpaa;
desuden giver det Fragtføreren en Legitimation til
at aflevere Godset til den i Dokumentet nævnte
Ladningsmodtager, se i øvrigt
Fragtkontrakt.
(L. A. G.). E. T.
Fragtbrevsduplikat er et af Fragtføreren
til Befragteren udstedt skriftligt Dokument, der
skal tjene som Bevis for Godsets Modtagelse og
som Legitimation til at fordre det udleveret paa
Bestemmelsesstedet.
(L. A. G.). E. T.
Fragtfart bruges i Modsætning til
Fiskerifart, Lystfart o. l. om en Sørejse, foretaget i det
Øjemed at transportere Gods ell. Personer, for
derved at tjene Penge (Fragt).
(L. A. G.). E. T.
Fragtforretning betegner saavel det af en
Fragtfører drevne Erhverv som den enkelte
Forretning, han afslutter i Udøvelsen af dette
Erhverv.
(L. A. G.). E. T.
Fragtforskud betegner enhver Forudbetaling
af Fragten, der erlægges, før Godset er ført
frem til Bestemmelsesstedet. Søloven
bestemmer, at en Forudbetaling af Fragt kan kræves
tilbage, hvis Godset ikke føres frem til
Bestemmelsesstedet, medmindre det modsatte er
aftalt. Denne Regel følger af, at Meningen med
F. ordentligvis kun er den at forstrække
Bortfragteren, naar han trænger til Kontanter for
at fuldføre Transporten, men ikke tilsigter at
gøre Fragtens Betaling uafhængig af
Transportens Fuldførelse; denne Regel for Fortolkningen
af Parternes Mening maa derfor ogsaa gælde
ved Landtransport.
(L. A. G.). E. T.
Fragtfører kaldes den Person, der forpligter
sig til at transportere Varer ell. Personer; til
Søs kaldes han Bortfragter ell. i ældre
Tid Forfragter.
(L. A. G.). E. T.
Fragtkontrakt ell. Transportkontrakt er en
gensidig bebyrdende Kontrakt, der gaar ud paa,
at der fra den ene af Parternes Side skal
præsteres et vist Arbejdsresultat, nemlig en
Transport af Gods ell. Personer til Lands ell. til Søs,
og fra den anden Side derfor svares et
Vederlag (Fragt). Da Kontrakten saaledes er en
Underform af Værksleje, skal der kun svares Fragt,
hvis Transporten fuldføres, se nærmere under
Fragt. De Personer, der optræder ved en F.,
er 1) den, der betinger sig Transportens
Udførelse og forpligter sig til at betale Fragten;
kun ved Søtransport har han et særligt Navn,
Befragter; men da han som Regel, nemlig naar
han ej overdrager sin Ret til Transporten til
en anden, er Afsender (ved Søtransport:
Aflader), vil han i det flg. blive betegnet som
saadan; 2) Fragtføreren (ved Søtransport:
Bortfragter) ɔ: den, der paatager sig Transporten,
og 3) hyppig en Destinatar ell.
Ladningsmodtager ɔ: en Person, hvem Godset efter
Kontrakten skal afleveres til paa
Bestemmelsesstedet. Særlige strenge Regler om Fragtførerens
Ansvar for det ham betroede Gods gælder i
dansk og norsk Ret kun for Søtransport (se
Vis major og Befragtning). Der vil
hyppig blive oprettet to skriftlige Dokumenter,
nemlig 1) et Fragtbrev og 2) et Ladebrev (ved
Søtransport: Konossement). Retten over
Transporten har Afsender, ikke Destinatar; det er
derfor Afsenderens Ordre m. H. t.
Forsendelsen, som Fragtføreren er pligtig at følge; men
er der udstedt et Fragtbrev, er Fragtføreren
legitimeret til at udlevere Godset til den deri
nævnte Ladningsmodtager paa
Bestemmelsesstedet, og Ladningsmodtageren har en Ret til
at fordre Godset udleveret paa
Bestemmelsesstedet mod at opfylde Afsenderens Pligter, men
denne Ret er afhængig af Afsenderen, indtil
Fragtføreren har overgivet Ladningsmodtageren
Fragtbrevet, og har Ladningsmodtager modtaget
baade Gods og Fragtbrev, bliver han selv
personlig forpligtet til at opfylde de i Fragtbrevet
omtalte Forpligtelser. Ved Søtransport har dog
Bortfragteren (ell. hans Repræsentant:
Skipperen) ingen Legitimation til og
Ladningsmodtageren ingen Ret til Udlevering, forinden han
har modtaget Konnossement paa Varerne. I
øvrigt maa der sondres mellem 1) alm.
Landtransport (herunder Transport paa Floder og
Indsøer), om hvilken dansk Ret ikke giver
positive Regler; 2) Jernbanetransport, se herom
Bekendtg. (Nr 135) af 30. Septbr 1897 om
Danmarks Tiltrædelse af den under 14. Oktbr
1890 i Bern afsluttede internationale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
