- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
628

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frak - Fraknoi, Wilhelm - Fraktion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

grovt laaddent uldent Tøi, som kaldes
Frakketøi«. Ved »Kiole« (rettere »Kjol«) forstaar
Ordbogen det i 18. Aarh. alm., mandlige
Klædningsstykke, hvis Grundform er givet i »Dragt«;
men alene i Danmark er der gjort en sproglig
Ombytning, idet man efter 1802 kalder dette
Klædningsstykke Frak(ke), medens den nu
brugelige sorte Selskabsdragt, der kun har
Skøder bagpaa, og i alle andre Sprog hedder
Frak, i Danmark fik Navnet Kjol(e). I
England kendes frock ved Aar 1700 som Gadedragt
om Morgenen. I Frankrig optoges som
Spadseredragt den eng. riding-coat under Navnet
redingote (Fig. 1), svarende nærmest til
Beskrivelsen i Vidensk. Selskabs dansk Ordbog
1802, et let Spadserestykke, vid og sid med en
ombøjet Halskrave ell. et lille ell. fl.
Skulderslag (pélérine) ofte uden Opslag paa Ærmerne,
Knapper ell. Lommer. Imod 1780 tabte F. sin
Vidde og Pelerine og kom ganske til at ligne
den da brugelige habit habillé (Kjol) (Fig. 2) paa
nær, at den ombøjede Halskrave, der siden er
blevet siddende paa Mandsklædningen, blev
tillige med de manglende Opslag dens egl.
Særkende. I Frankrig beholdt F. dog ikke sin
Vidde, men blev snævrere, mere tilpasset efter den
gammeldags habit (Fig. 2). Hatten, der hed
à l’Androsmane, blev senere til Napoleon’s Hat
og berømt med ham. F. syedes af broget,
stribet ell. plettet Tøj, og der anvendtes aldrig
Broderier som paa Kjolen. Denne Tarvelighed
gjorde den alm. bl. »Filosofferne« som et
Emancipationens Tegn, en Frigørelse fra gl Skik.
1775 blev deri Del af Werther-Kostumet, blaat
Klæde med blanke Knapper (Fig. 3), gul Vest,
Skindbukser, Kravestøvler og rund Hat. Sine
Farver beholdt den til 1830, men har siden
overvejende været sort. I Fig. 3 anes dens nuv.
Form, men Skøderne mødes endnu forpaa.
Hat, Skindbukser og Kravestøvler stammer fra
engelske Ridedragter. Den runde Hat med
Skygge, der i 100 Aar havde været forsvunden i
Europa, holdt sig i Nordamerika mellem
Kvækere, Puritaner og Republikanere, og efter den
nordamerikanske Frihedskrigs Slutn. 1782
kom den amer. Hat i Mode som et
Frigørelsens Tegn (Fig. 4). Det var først
senere, kort før den fr. Revolution, at F. fik
den skarpe Vinkel mellem Overliv og
Skøder. Denne havde milit. Oprindelse, idet
Soldaterkjolen for Varmens Skyld
indrettedes toradknappet og den eng.
riding-coat (Fig. 1) toges til Mønster. Overlivets
Omslag foldedes til Siden og knappedes
tilbage over begge Rader af Brystknapper,
saa at Foret, der havde en afstikkende
Farve, fremtraadte som Rabatter
(rabais), hvis indre Kanter sammenhægtedes,
naar det behøvedes. Disse Rabatter gik
over i Civildragten 1789 (Fig. 4). Man
gjorde derefter Skøderne saa smalle, at de
ikke naaede længere frem end ved
Hofterne, Rabatterne faldt bort (Fig. 5), og
den moderne Spidskjol var færdig. I denne
Form blev den Nationaldragt i fl. norske
Bygder, med Skøder, der stadig forkortedes,
saa at de tilsidst sad som Rudimenter paa
en kortlivet Trøje. Knæbukserne havde
altid foran en Split, dækket af en Gylp. Ved
1770 ombyttedes den med en Klap, pont à
la bavaroise
. Dennes Sømme dækkedes af
de to Urbaand (man bar 1780 altid 2 Ure)
(Fig. 2 og 4). Den sorte F. (paa Dansk
Kjol) er nu den universelle
Mandsselskabsdragt, det ydre Billede paa den borgerlige
Lighed, Kulturmenneskets Uniform.
Bernh. O.

illustration placeholder
Fig. 4.


illustration placeholder
Fig. 5.


Fraknói [↱fråkno.i], Wilhelm, ung.
Historiker, f. 27. Febr 1843 i Komitatet Neutra,
blev 1864 Prof. i Tyrnau, 1875 Bibliotekar ved
Nationalmuseet i Buda efter nogle Aar i
Forvejen at være blevet knyttet til det ung.
Akademi, hvis Vicepræsident han blev 1889; fra
1878 Kannik i Grosswardein udnævntes han 1890
til Biskop in partibus. F. er en af Ungarns
betydeligste Historikere og en nøje Kender af
Udlandets, særlig Italiens Arkiver, hvorfor han
ogsaa er Direktør for det af ham grundede
ung. hist. Institut i Rom. Desuden er han
Overinspektør for Ungarns Museer og Biblioteker.
Bl. hans Skr kan nævnes: Monografierne »Kong
Ludvig II’s Hof«; »Ungarn og Ligaen i
Cambray«; »Ungarn før Slaget ved Mohacs« og
»Kong Matthias Corvinus’ Liv«, ogsaa i tysk
Overs., samt et større, alene paa Ungarsk
udkommet Værk om Ungarns kirkelige og
politiske Forbindelse med den hellige Stol (1901 ff.).
Desuden er F. Leder for Udgivelsen af de store
Kildeskriftsamlinger »Ungarske Rigsdagsakter,
med hist. Indledning« (1874 ff.) og Monumenta
Vaticana historiam regni Hungariæ illustrantia

(1884 ff.).
M. M.

Fraktion (lat.) bruges om de Medlemmer
af et politisk Parti, der, skønt de deler dettes
Grundanskuelser og i mangfoldige Spørgsmaal
følger dette og stemmer med dette, dog paa
enkelte Spørgsmaal gaar deres egne Veje, hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:22:41 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0665.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free