- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
631

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frampton, George - Franangerfos - Franc - Français - Français, François Louis - Française, Dans - Francavilla Fontana - France, Anatole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mercié og Dagnan-Bouveret, blev 1894 Associate,
1902 Medlem af Royal Academy;
Paris-Udstillingens Grand prix havde han vundet 1900. F.
er tillige Guldsmed, Juvelér og Emaillør; ved at
knytte sin tekn. Kunnen paa disse Omraader til
sin Kunst viste han eng. Skulptur ny Veje
(polykrom Kunst); særlig blev han førende paa
Smaaplastikkens Grund. Han har udfoldet en stor
Virksomhed i det dekorative Fag, bl. a. med
sin skulpturelle Udsmykning af Lloyds Register
i London og Electra-House smst., udført
Korstole o. m. a. Til hans mest kendte Værker
hører Lamia (hvortil benyttedes Bronze,
Elfenben og kostbare Stene), Mitchell Memorial
(Bronze, Newcastle), Frise i St Clement’s
(Bedford), Keene Memorial, Monum. for St Mungo
foran Kunstmuseet i Glasgow og den
ejendommelige Kolossalstatue af Queen Victoria i
Kalkutta (lidt ændrede Gentagelser for Leeds og
Winnipeg).
A. Hk.

Franangerfos, d. s. s. Fraanangersfos.

Franc [fraŋ´k. fr. frã], fr. Mønt, præget i
Guld under Ludvig IX omtr. 1250 (écu d’or)
= 20 Sols (sols ell. sous tournois), Finvægt
6,85 g = 16,99 Kr., under Johan II omtr. 1360
og indtil 1460 (undertiden kaldt florin d’or) dog
kun af 3,88 g Raavægt og 990 fin. Henrik III
satte en F. af Sølv i St f. Ludvig XII’s Teston;
af denne F. d’argent (= 20 Sous), hvis Finhed
var 11/12, gik der 17 paa 1 parisisk Marc Sølv,
men Vægten nedsattes og angives til 9,561 g,
altsaa omtr. som en quart d’écu, hvilket Navn
den ogsaa fik og beholdt siden 1643 (F. aux
deux
L, se Livre d’argent). Ved L. af 7.
Apr. 1795 og særlig 15. Aug. 1795 indførtes i
Frankrig Møntenheden F. à 100 Centimes (ell.
10 Décimes à 10 Centimes), Raavægt 5 g,
Finhed 960 og Finvægt 4,5 g Sølv, i St f. den
hidtidige Enhed Livre (4,505 g fint Sølv); hvilken
Ordning definitivt fastslaas ved Møntlov af 28.
Marts 1803, som ogsaa omhandler Prægning
af Guldmønt (se Dobbeltmøntfod og
Frankrig). Indtil 1864 prægedes af Sølv 5,
2, 1, 1 1/2 og 1/5 F., den førstes Raavægt var 25
g, de andres i Forhold og alles Finhed 9/10,
men siden 1865 præges kun Femfrancstykket
af denne Finhed; de øvrige Sølvmønter, der
fremdeles har samme Raavægt som før 1865,
er kun 0,535 fine. Af Guldmønter 9/10 fine
prægedes i Beg. 40-F. indtil 1840 og 20-F. af
Raavægt 6,4516 g = 14,40 Kr. dengang og endnu,
10-F. siden 1848 og 100-, 50- og 5-F. siden
1854. Det fr. System, F., vandt ogsaa Indgang i
andre Lande; det indførtes i Sardinien 1827
(Lira nuova), i Belgien 1832, hvor der indtil 1865
prægedes 5, 2 1/2, 2, 1 og 1/2 og siden 1854 1/5
F. i Sølv samt siden 1861 40, 20, 10 og 5 F. i
Guld, alle 9/10 fine, i Schweiz 1850, i Italien
1861 (Lira), i Rumænien 1868 (Léu), i Spanien
1871 (Peseta), i Serbien 1874 (Dinar), i
Bulgarien 1879 (Levat), i Grækenland 1882
(Drachme), i Dansk Vestindien 1904 og endvidere i
fl. mellem- og sydamerikanske Stater. Jfr
endvidere Møntkonvention (den latinske).
(N. J. B.). Th. O.

Français [frã↱sæ] (fr.), fransk, Franskmand.
Française [frã↱sæ.z], fr. kvinde, à la française,
efter fr. Mode.

Français [frã↱sæ], François Louis, fr.
Landskabsmaler, f. 1814 i Plombières (Vosges),
d. 1897 i Paris. Han tegnede først Vignetter for
Træsnit, kastede sig over Litografien og
derefter under Gigoux og Corot over Malerkunsten.
Som Landskabsmaler gaar han delvis de
Corot’ske Veje, gengiver mod Storsyn det ideale
i Landskabet, men med Omhu for Enkeltheder.
Han har malet sit Fædrelands Egne, ital.
Landskaber ell. fri Landskabskompositioner, ofte
befolkede med mytologiske Skikkelser: »Orfeus«
(1863, Luxembourg-Mus.); »Den hellige Lund«
(1864): »Daphnis og Chloë« (Luxembourg);
»Dianas Bad« (1888) m. v.: »Vinterens Slutning«,
»Nedgaaende Sol« (begge i Luxembourg), »St
Clouds Park« (med Staffage af Meissonier), »Fra
Roms Omegn« (1853), »Prospekt ved
Bas-Meudon« (1855), »Fra Rossillons Dal« (1883) o. s. fr.
(Litt.: A. Gros, F. [1903]).
A. Hk.

Française [da. fraŋsæ.se, fr. frã↱sæ.z] var
opr. Navnet paa en Dans af fr. Oprindelse i
6/8 Takt, i hvilken de Dansende, ligesom i de
tilsvarende Danse, Anglaise’n og Ecossaise’n, var
opstillede i 2 Rækker, Herrerne paa den ene
Side og Damerne paa den anden. — Nutildags
betegnes ved Navnet F. en Selskabsdans, der
i sin Tid fremkom under Navnet Contredanse
française
, og som senere fuldstændig har
fortrængt den ældre F. Den nu forekommende F.
er en sammensat Kvadrille og bestaar af 6 paa
hinanden flg. Contredanse, de saakaldte Ture
(af hvilke ofte den ene udelades); de veksler i
Takt og Tonart og bærer hver sit Navn.
Opfindelsen af Contredansen — Navnet stammer
derfra, at de Dansende bevæger sig mod hinanden
— tilskrives en eng. Dansemester, der 1710 skal
have indført den til Frankrig; men først efter
at Rameau 1745 havde indflettet en Contredans
i sin Ballet Les fêtes de Polyhymnia, fandt den
Indgang i Salonerne og senere ogsaa i Folkets
Danselokaler. Melodierne til de forsk.
Contredanse havde alle forsk. Navne; da Kvadrillen
antog sin nuv. Form, valgte man 6 af de
populæreste Melodier, hvis Navn gik over paa de 6
forsk. Ture og tilhører disse endnu, efter at
Melodierne for længst er blevne erstattede med
andre. De 6 Navne er le pantalon (efter
Begyndelsesordet i Teksten til en
Contredansemelodi), l’été (Navnet paa en særlig yndefuld
Contredans), la poule (efter det Hanegal, der
forekom i en i Beg. af 19. Aarh. meget yndet
Contredans), la trénis (efter Navnet paa en
Danser, Trenitz, der 1800 opfandt den
paagældende Tur), la pastourelle (Hyrdedans, da
Melodien var i Smag med de ital. Vilaneller) og
Finale. De moderne Kvadrillekomponister
sammenstykker nu i Reglen Musikken til F. af
aktuelle Operette- og Vaudevillemelodier ell.
Gadeviser.
S. L.

Francavilla Fontana, By i Syditalien, Prov.
Lecce, har et Kastel, Væverier, Handel med Vin,
Olie og (1911) 21500 Indb. 1734 blev den
ødelagt af Jordskælv.
C. A.

France [frã.s], Anatole, fr. Forf., egl.
Jacques Anatole Thibault, f. i Paris
16. Apr. 1844. Hos Faderen,
Antikvarboghandleren Noël Thibault, indsugede han sin
Lidenskab for sjældne gl. Bøger, klassisk Læsning og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:47 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0668.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free