Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franche-Comté - Franchet - Franchetti, Alberto - Francheville, Pierre - Franchi, Alessandro - Franchise - Franchomme, Auguste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opvoksende protestantiske Bevægelse. 1668
erobredes F.-C. med Lethed af Condé, men ved
Freden s. A. gaves det tilbage til Spanien. 1674
erobredes det atter af Turenne, og denne Gang
blev det ved Freden i Nimwegen 1678 afstaaet
til Ludvig XIV. Det rent fr. Land forenedes
derved omsider med Frankrig, og al Forbindelse
med det tyske Rige hørte op. Da de gl.
Provinsialstænder ikke viste sig lydige over for
Ludvig XIV, blev de ophævede. 1787 indførtes
her som andre Steder atter Stænderne, men ved
Revolutionen forsvandt alle Rester af provinsiel
Selvstændighed, og ved Departementernes
Indførelse (15. Jan. 1790) deltes F.-C. i de ovenn.
Departementer. (Litt.: Mémoires et documents
inédits pour servir à l’histoire de la F.-C., udg.
af l’Académie de Besançon [3 Bd, Besançon 1838—44];
Dunod, Histoire du Comté de
Bourgogne et de l’Église de Besançon [2 Bd,
Besançon 1735—50]; E. Clerc, Essai sur l’histoire
de la F.-C. [2 Bd, Besançon 1840—46]; La F.-C.
à l’époque rom. [Besançon 1870] og États
généraux de F.-C. [2 Bd, Besançon 1882];
Bouchot, La F.-C. [Paris 1904]; Maag, »Die
Freigraffschaft Burgund und ihre Beziehungen zu
der schweizerischen Eidgenossenschaft
1477—1678« [Zürich 1891]; Maréchal, La
Révolution en F.-C. [Paris 1903]).
P. M.
Franchet [frã↱∫æ], Adrien, fr. Botaniker,
(1834—1900), har omhyggelig beskrevet og
klassificeret Planterne i de Samlinger, som franske
Rejsende medbragte fra Japan, Turkestan,
Tibet, Kina m. m. Han regnedes for en af
de bedste Kendere af Øst- og Mellemasiens
Flora.
Franchetti [fraŋ↱ket.i], Alberto, ital.
Musiker, f. 18. Septbr 1860 i Turin; han
uddannedes i München og Dresden og paavirkedes af
tysk Musik; hans Opera Germania (1902 i
Milano) har ogsaa taget Stoffet fra tysk
Studenterliv. F., der i øvrigt nærmest er en rig
Musikamatør, har faaet fl. Operaer opført i Italien
og til Dels i Tyskland — Asraele, Cristoforo
Colombo, La figlia de Jorio m. fl. — og har
tillige komponeret Kammermusik og
Orkesterværker.
W. B.
Francheville [frã.∫↱vil] (ogsaa
Franqueville, Francavilla), Pierre, fr.
Billedhugger, f. 1548 i Cambrai, d. c. 1618 i Paris.
Efter et omflakkende Liv kunde han paa
Foranledning af Ærkehertug Ferdinand i Innsbruck
fortsætte sin Uddannelse i Italien under Giov.
da Bologna. Han fulgte dennes Smag, udførte
efter Lærerens Udkast de ret tarvelige
Arbejder, Marmorstatuen af Cosimo I i Pisa og
Ferdinand I ved Lungarno, modelerede Statuerne
i Cap. Niccolini i S. Croce i Firenze, en Del
Statuer (Evangelisterne m. m.) til Domkirken i
Genua o. a. m., en Kunst af ikke ringe Elegance
og Dygtighed, men stærkt maniereret og til Tider
smagløs bombastisk (som i Statuerne af Jupiter
og Janus i Pal. Brignole i Genua).
Hjemkommen til Frankrig blev han Hofbilledhugger,
udførte talrige dekorative Arbejder for Slotte og
Haver, Slaverne paa Fodstykket til Henrik IV’s
Rytterstatue paa Pont-Neuf i Paris (disse nu
i Louvre, ligesom hans »David med Goliat’s
Hoved«).
A. Hk.
Franchi [↱fraŋki], Alessandro,
Kardinalstatssekretær, f. 1819, d. 1878. F., der var
Søn af en romersk Notar, vandt ved sine Evner
og sin Flid Kardinalstatssekretær
Lambruschini’s Gunst. 1846 udnævnte Pius IX ham til
Monsignore og Kamerar og sendte ham 1848 til
Kejser Ferdinand af Østerrig for at faa denne
til frivillig at afstaa sine ital. Besiddelser. 1853
blev F. midlertidig Nuntius i Madrid, 1856
Ærkebiskop i Saloniki (in partibus infidelium) og
Nuntius i Firenze, hvor han af al Kraft
bekæmpede Cavour’s Politik. Efter
Storhertugdømmet Toscanas Fald kom han 1859 til Rom
som Statssekretær for de kirkelige Sager; 1868
blev han Nuntius i Madrid, men kom hjem Aaret
efter for at deltage i Forberedelserne til det
vatikanske Kirkemøde. 1871 var han i
Konstantinopel for at omstemme Sultanen, der havde
taget Parti for de Armeniere, der ikke vilde
bøje sig for Ufejlbarhedsdogmet. 1873 blev F.
Kardinal, 1874 Præfekt for Propagandaen, i
hvilken Stilling han udfoldede en omfattende
Virksomhed. Efter Pius IX’s Død 1878
arbejdede han for Valget af Leo XIII, som gjorde
ham til Statssekretær, i hvilken Stilling han
førte Kurien ind paa en forsonlig Politik over
for Magterne, men døde s. A. pludselig.
L. M.
Franchise [fraŋ↱sji.sə] er et i
Transportforsikringen benyttet Udtryk, der betegner det
Mindstebeløb, som en den forsikrede Transport
træffende Skade maa overstige, for at
Forsikreren skal blive erstatningspligtig. Franchisens
Formaal er at fritage Forsikreren for Hæftelsen
for saadanne Smaaskader, som der altid maa
regnes med under en længere Transport, og
mod hvis økonomiske Følger Forsikringstageren
derfor paa Forhaand kan værne sig ved en
Prisforhøjelse af sine Varer. Ogsaa undgaar
man ved F.’s Hjælp de ved Reguleringen af
Smaaskader oftest uforholdsmæssig store
Omkostninger. For F.’s Højde. bliver bl. a. de
transportforsikrede Varers Beskaffenhed af Bet.;
er Varens Modstandskraft mod Transportens
Indvirkninger ringe, er F. høj og omvendt. I
særlige F.-Tabeller, der vedføjes
Forsikringspolicerne, opføres Varerækker med forsk.
F.-Procenter; om en Række Varer kan det f.
Eks. hedde: »fri for 3 %’s Beskadigelse«, og om
en anden Varerække f. Eks.: »fri for 10 %’s
Beskadigelse« o. s. v., og Forsikreren er da ikke
pligtig at erstatte Skader under henh. 3 og 10 %.
Oftest bliver F. dog ikke beregnet for de
forsikrede Varers Værdi under ét, men Varerne
inddeles i Serier, og F. beregnes særskilt for
hver Serie. Det kan da i F.-Tabellen hedde f.
Eks. om en Vare som Talg: »fri for 3 %’s
Beskadigelse, 10 Fade en Serie«, ell. f. Eks. om
Bomuld: »fri for 10 %’s Beskadigelse, 10 Baller
en Serie« o. s. v. Selvfølgelig kan F. som
beroende paa Aftaler mellem Forsikrer og
Forsikringstager variere stærkt; man har Eksempler
paa F. af indtil 50 %. Det siger sig selv, at
Forsikringspræmien varierer med F.; naar F.
stiger, bliver Præmien lavere og omvendt.
Chr. Th.
Franchomme [frã↱kåm], Auguste,
fremragende fr. Violoncelvirtuos, f. 10. Apr. 1808 i
Lille, d. 21. Jan. 1884 i Paris, Elev af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
