Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Francken, flamsk Malerfamilie - Franckenstein, Georg Arbogast - Francke's Stiftelser - franco, frit - Franco, Franc - Franco, to fremragende Tonelærere - Franco, Giovanni Battista - Franco, de Castello, Joao Fereira - Franco, Niccolo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis Lucas-Gilde han blev Medlem 1567.
Arbejder bl. a. i Dresdens og Braunschweigs Gal.,
i Wiens Hofmus., Louvre i Paris (»Esther«),
Sthlm’s Mus. (»Lazarus og den rige Mand«)
etc.; betydeligere var Sønnen
2) Frans (II), f. i Antwerpen 1581, d. smst.
1642. F., uddannet i Venezia, 1605 Medlem af
sin Bys Malergilde, Elev af sin Fader, men
efterhaanden kendelig paavirket af Rubens, var
en alsidig, produktiv Kunstner med en ofte ret
broget, men kraftig virkende Kolorit. Han
malede religiøse Billeder (»Barmhjertighedens
Gerninger« [Antwerpens Dominikanerkirke],
Triptychon med de 4 kronede Martyrer
[Antwerpens Mus,] etc.), hist. (»Solon og Krøsus«,
Mus. i Bryssel), morsomme Interiørbilleder
(»Kuriositetskabinet«, Wiens Hofmus.);
endvidere »Rytterfægtning« (Münchens Pinakotek),
»Heksesabat« (Wiens Hofmus.) etc. Et lille
Billede »Den fortabte Søn« i Fredensborg tillægges
ham; i Mus. i Kria »Herrer og Damer uden for
en Kro«. Medens han i Beg. til Adskillelse fra
Faderen kaldte sig den Yngre (den jon),
signerede han efter sin Søns Fremtræden sine
Arbejder med Do (ɔ: d’outden F.), den Gamle.
Frans, Søn af foreg., f. 1607 i Antwerpen,
d. 1667. Medlem af sin Bys Lucas-Gilde 1639,
sluttede sig ganske til Rubens (derfor kaldt den
Rubens’ske F.). Billeder af ham i
Lichtenstein-Galeriet i Wien, Galeriet i Augsburg m. fl. St.
A. Hk.
Franckenstein [↱fraŋkən∫ta^in], Georg
Arbogast, Friherre von, tysk Politiker,
(1825—90), siden 1847 arveligt Medlem af det
bayerske Rigsraadskammer. Som ivrig Partikularist
stemte han 1870 baade mod Bayerns Deltagelse
i Krigen og imod dets Indtrædelse i det tyske
Rige. Siden 1872 var han Medlem af den tyske
Rigsdag og sammen med Windthorst Leder for
det kat. Centrumsparti; efter Aftale med
Bismarck stillede han Juli 1879 Forslaget om, at
det Udbytte, som Told- og Tobaksafgifterne gav
ud over en vis fastsat Sum, skulde fordeles
mellem de enkelte Stater efter deres Folketal.
Han var ogsaa Rigsdagens første Næstformand
1879—87, men blev ikke genvalgt hertil, fordi
han som afgjort Modstander af Hærstyrkens
Forøgelse havde hemmeligholdt for sine
Partifæller den Opfordring, som den pavelige
Statssekretær havde rettet til dem om at stemme
for Forslaget. 1881 blev han Formand for det
bayerske Rigsraadskammer og var Juni 1886
udset af Kong Ludvig II til at overtage
Ministeriet lige før Kongens Afsættelse.
E. E.
Francke’s Stiftelser [↱fraŋkəs-], se
Francke, A. H.
franco, frit. Naar Sælgeren af en Vare
paatager sig at levere den f., har han for egen
Regning og Risiko at besørge den sendt til
Modtageren og er først frigjort, naar han har
stillet Varen til Køberens Disposition paa
Leveringsstedet i rette Tid og i kontraktmæssig
Stand.
C. Th.
Franco [↱fraŋko], paa Corsica Navnet paa
Franc.
Franco [↱fraŋko]. Under dette Navn
kendes to fremragende Tonelærere fra 13. Aarh.,
hvis Navne ofte er forvekslede, og som derfor
ikke let holdes ud fra hinanden. Den ene af
dem, F. af Paris, Kormester ved Nôtre
Dame, er vistnok den ældste og anses nu som
Forf. til det vigtige Skrift Ars canto
mensurabilis, der omhandler Mensuralmusikken i
dens modne Skikkelse og giver faste og klare
Regler dels for Intervallæren og
Stemmeføringen i flerstemmig Sang, dels for Nodeskriften
(Gerbert Script. III og Coussemaker Script. I).
— Den anden af dem, F. af Köln, er Forf. af
Compendium discantus (Coussemaker Script.
I), der viser et noget senere Stadium af
Intervallæren.
A. H.
Franco [↱fraŋko], Giovanni Battista,
kaldet Il Simolei, ital. Maler og Raderer,
f. i Udine 1510, d. i Venedig 1580. F. kom til
Rom og blev her kendelig paavirket af
Michelangelo’s Kunst. I Rom fik han Lejlighed til at
vise sit Talent for det dekorative Fag, som
snart førte ham til Firenze, hvor han bl. a.
udførte Arbejder efter Vasari’s og egne
Udkast (de’ Medici’s Palads). Han virkede
ogsaa i Venedig, udførte her allegoriske og
mytologiske Arbejder til Scala d’oro i
Dogepaladset og med særligt Held de stilfulde
Hvælvingsmalerier i et Kapel i S. Francesco della Vigna.
Den fremtrædende Evne for dekorative smaa
Kompositioner, der viser sig i sidstnævnte
Arbejde, træder fuldt saa stærkt frem i hans
mange Tegninger for Hertugen af Urbino’s
Majolika-Fabrik. Han var ogsaa dygtig til Naal og
Gravstik, stak efter de store Mestere og fl. egne
Kompositioner.
A. Hk.
Franco [↱frẵŋku] de Castello, Joao
Fereira, portug. Statsmand, f. 1856, var opr.
Sagfører og sluttede sig som Politiker til det
konservative Parti, de saakaldte regeneradores.
Han var Maj 1891—Jan. 1892 Minister for
Handel og offentlige Arbejder og Febr 1893—Febr
1897 Indenrigsminister. Siden skilte han sig fra
sit opr. Parti og dannede et Mellemparti af
frisindede Konservative. Maj 1906 blev han
Førsteminister, opløste Deputeretkamret og kom
snart i Strid med det nyvalgte, der ikke vilde
vedtage hans Forslag om Tobaksmonopol. Han
fik det hjemsendt Maj 1907 og styrede derefter
med Kongens Billigelse som Diktator, idet han
samtidig skaffede Kongen bedre finansielle
Forhold. Han gennemførte mange indgribende
Reformer, som ikke havde kunnet trænge gennem
Partistridighederne, og søgte særlig at bringe
Orden i Finanserne, omordne Forvaltningen og
forbedre de lavere Embedsmænds Kaar. Men
han blev stedse mere vilkaarlig i sin Styrelse,
undertrykte Pressefriheden og fængslede eller
forviste sine Modstandere uden virkelig Brøde,
samt uden Lov og Dom. Han havde dog
besluttet at lade foretage ny Valg, men Misnøjet i
Folket blev forinden saa stærkt, at det 1. Febr
1908 førte til Kongens Mord, og F., som af
den unge Konge gjordes ansvarlig herfor,
flygtede straks efter til Frankrig.
E. E.
Franco [↱fraŋko], Niccolò, ital. Forf., d.
1569. Denne talentfulde, men lidet tiltalende
Person, f. i Benevento, hører til samme Slags
Renaissance-Litt. som Pietro Aretino og var en
Tid formelig i dennes Sold, idet Pietro
benyttede sig af hans omfattende Kundskaber ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
