Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - François-Vasen - Francquart, Jacques - Francq van Berkhey, Jan - Francs archers - Francs-tireurs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vingede Artemis (gengivet paa Tavlen til Art.
Ariemis), Griffe og Sfinkser, Rovdyr, der
overfalder Tyr, Vildsvin og Hjort, Kamp mellem
Pygmæer og Traner. (Litt.:
Furtwängler og Reichhold, »Die griechische
Vasenmalerei«, I, S. 1—14, 55—62 og Tavle 1—3,
11—13).
C. B.
Francquart [frã↱ka.r], Jacques, belgisk
Arkitekt, (1577—1651), Rubens’ Ven og
Samtidige, var den første ledende Mester i
Belgiens særegne, kirkelige Barokarkitektur. Hans
ældste Hovedværk, Jesuiterkirken i Bryssel,
kendes nu kun af Afb. Bevaret er derimod
Augustinerkirken i samme By, bygget 1620—42,
der er nær beslægtet med Beguinerkirken i
Mecheln. 1617 udgav han en Arkitekturbog,
Inventions des portes, hvis Portalkompositioner i
Rubens’k Aand fik en ikke ringe forbilledlig
Betydning.
C. A. J.
Francq van Berkhey [↱frαŋk-fan-↱bærkæ^i],
Jan, holl. Digter og Naturkyndig, f. i Leyden
1729, d. smst. 13. Marts 1812. F. dyrkede Poesi
og Naturhistorie og skrev bl. a. en poetisk
Lovprisning af Leyden, ved hvis Univ. han fra 1773
var Prof., samt en Naturhistorie i 11 Bd
(1769—79). Ogsaa en Tragedie om Claudius Civilis
skyldes ham (1764).
A. I.
Francs archers [frã.z-ar↱∫e] oprettedes
under Karl VII af Frankrig ved en Befaling
af 28. Aug. 1448. Det var Kongens Hensigt ved
Omdannelse af de gl. Kommunalmilitser at skabe
et regulært Fodfolk, ligesom han havde dannet
et regulært Rytteri. I hvert Sogn skulde der
findes en Skytte, der valgtes af dertil af Kongen
beskikkede Mænd bl. de til Skydning bedst
egnede Folk. De udrustedes med Bue, Sværd
og Dolk, havde Panserskjorte og maatte sværge
Kongen Troskab. I Fredstid opholdt F. sig i
Hjemmet, men skulde altid være klare til at
rykke ud. De fik i Fredstid ingen Lønning,
men fritoges for Skat (herfra stammer Navnet)
og lønnedes under Krig med 4 frc. om
Maaneden. Der afholdtes undertiden Øvelser i
Skydning, og jævnlige Inspiceringer foretoges for at
kontrolere deres Kampberedskab. Disse saaledes
dannede Tropper ydede Karl VII mange
værdifulde Tjenester i Kampen mod Englænderne.
De udmærkede sig første Gang 1449 ved Vernon
og særlig Aaret efter ved Formigny.
Oprettelsen af F. faldt imidlertid ikke i Adelens Smag.
Den protesterede vel ikke aabenlyst, men lagde
Organisationen mange Hindringer i Vejen. De
første F. bestod hovedsagelig af uddannede
Tropper, men efterhaanden som Afgangen
dækkedes af Folk uden milit. Uddannelse,
forringedes disse Troppers Kvalitet saaledes, at da
Ludvig XI gav Ordre til deres Samling, mødte
kun et ringe Antal, der tilmed ved Charenton
1465 o. a. St. viste sig ubrugelige. Belært ved
Erfaring foretog Ludvig XI en Omorganisation
1467, idet han bestemte, at hver Korporation
i Byerne skulde stille et Kompagni, og udvidede
1469 denne Bestemmelse til at gælde for hele
Landet, der inddeltes i 4 Distrikter. Hvert
Distrikt skulde stille et Korps paa 4000 Mand
under Ledelse af en Generalkaptajn. Korpset
deltes i 8 Kompagnier, der hver fik en forsk.
farvet Fane. Ved Siden af Buen som Vaaben
indførtes nu tillige Armbrøsten og Spydet.
Resultatet blev trods den tilsyneladende gode
Organisation meget tarveligt: Rekruteringen var
slet, navnlig fra Byerne, der selv valgte F., og
trods strenge Straffebestemmelser blev disse
Tropper ved deres Indisciplin en Plage for
Befolkningen og p. Gr. a. slet milit. Uddannelse
i den Grad til Spot, at der lavedes Smædeviser
om dem. Da Ludvig XI forsøgte at anvende dem
paa Valpladsen, viste de sig fejge og
upaalidelige, hvorfor Kongen afskedigede dem 1479.
Institutionen blev dog ved at bestaa, men F.
anvendtes kun til Hjælpe- og Garnisonstropper.
1523—24 søgte Frants I at omorganisere disse
Tropper. Han inddelte Landet i 7 Distrikter,
der hvert skulde stille 6000 Mand, bevæbnede
dels med Bøsser, dels med Piker. Det viste
sig imidlertid vanskeligt at samle dem; de
manglede militær Uddannelse, og det hjalp
kun lidt, at man gav dem Navnet
légionnaires efter rom. Mønster (en Styrke paa 6000
Mand under en Oberst dannede en Legion), de
vedblev, saa længe de eksisterede (indtil
Midten af 16. Aarh.), at være en udisciplineret
Flok, paa hvilken ingen kunde stole, og som
ingen hæderlige Kampe havde at opvise. (Litt.:
Spont, La milice des f. a. [Revue des questions
historiques, Bd 61]).
B. P. B.
Francs-tireurs [frã-ti↱rö.r] kaldtes de
Frikorps, der under Krigen 1870—71 i Frankrig
dannedes navnlig til Føring af den »lille Krig«.
Allerede fra gl Tid havde Frankrig haft
Skydeselskaber uden milit. Organisation, men en
saadan havde de faaet ved Marskal Niel’s ny
Hærorganisation 1867. Sociétés des F. udrustedes
da med gode Vaaben, afholdt regelmæssige
Vaabenøvelser, men var uden Forbindelse med
Hæren. Ved den tyske Invasion 1870 kaldte et
kejserligt Dekret dem til Vaaben, og navnlig
efter Sédans Overgivelse dannedes der paa
Gambetta’s Opfordring talrige Korps paa en
Styrke fra 60 til over 200 Mand. 29. Septbr
stilledes de til Krigsministeriets Raadighed, og
ved et Dekret af 4. Novbr knyttedes de for
største Delen til Armékorpsene. Maalet for
deres Kamp var navnlig Overfald paa mindre
Styrker, Angreb paa Transporter og Magasiner,
Ødelæggelse af Kommunikationer m. m. I Beg.
var Sammenholdet i disse Korps kun ringe,
Bevæbningen meget forsk., og ofte havde de ingen
særlig Uniform. Navnlig i Paris dannedes
talrige Korps, undertiden bestaaende af alle
Vaabenarter og under mange forsk. Navne,
saaledes les amis de la France, les tirailleurs
parisiens, les batteries de l’École polytechnique,
les servants des mitrailleuses o. s. v. Ved
Felthæren var Antallet af F. mindre, talrigst ved
21. Armékorps og i Garibaldi’s Korps.
Fremmede Eventyrere sluttede sig til, og Korpsene
antog forsk. Navne, saaledes enfants perdus,
F. de la mort, F. de la vengeance, compagnie
de la revanche o. s. v. En Del F. vedblev at
føre Krigen paa egen Haand i mindre Korps
og gav ofte Tyskerne Anledning til
Detacheringer. De kæmpede undertiden med
fremtrædende Tapperhed. Deres væsentligste Bedrift var
Sprængningen af Jernbanebroen ved
Nancy-Frouard.
B. P. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
