Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frank, Reinhard - Frank, Sebastian, d. s. s. Franck - Franke, Felix - Franke, R. Otto - Franke-Klint - Frankel, Zacharias - Franken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verhältniss zur criminalpolitischen Aufklärung im
XVIII Jahrhundert« (1887), udgav han den
fortrinlige »Naturrecht, geschichtliches Recht und
sociales Recht« (1891), »Freiheitsstrafe,
Deportation und Unschädlichmachung« (1895), den
meget udbredte Kommentar til »Das
Strafgesetzbuch für das deutsche Reich nebst dem
Einführungsgesetze« (1897, 11.—14. Opl. 1914),
»Strafrechtliche Fälle zum akademischen Gebrauch«
(5. Opl. 1912), »Der Kampf um ein deutsches
Auslieferungsgesetz unter besonderer
Berücksichtigung des Gesetzes der freien Stadt
Frankfurt vom 6. Juni 1866« (1905) og
»Vergeltungsstrafe und Schutzstrafe. — Die Lehre
Lombrosos« (1908). I »Vergleichende Darstellung des
deutschen und ausländischen Strafrechts«, VI
(1907), har F. behandlet Forbrydelserne Røveri
og Afpresning, af den alm. Del (V, 1908),
Forsøget. 1903 paabegyndte han sammen med H.
Schmidt og G. Roscher Udgivelsen af »Der
Pitaval der Gegenwart«, 1907 udgav han
»Festschrift für die juristische Fakultet in Giessen
zum Universitätsjubiläum«, 1915 »Die belgische
Neutralität. Ihre Entstehung, ihre Bedeutung
und ihr Untergang« (ogsaa paa Fransk og
Engelsk), 1916 »Das Seekriegsrecht in
gemeinverständlichen Verträgen«. Christian Weber’s
Oversættelse af det norske Straffelovsudkast (I—II,
1912) er foretaget under Medvirken af F.
Fz. D.
Frank [fraŋk], Sebastian, d. s. s.
Franck.
Franke [↱fraŋkə], Felix, tysk Sprogforsker,
f. 8. Aug. 1860, d. 13. Apr. 1886. Han gav i
»Die praktische Spracherlernung« (1883, dansk
Bearbejdelse »Praktisk Tilegnelse af fremmede
Sprog« 1884) en videnskabelig Begrundelse af
den Reform i Sprogundervisningen, der samtidig
begyndte at kæmpe sig frem, og viste sig i
Phrases de tous les jours (1886) og i fl.
Tidsskriftartikler som dygtig Lydiagttager. (Litt.:
»Phonetische Studien«, II [1888]).
O. Jsp.
Franke [↱fraŋkə], R. Otto, tysk
Sprogforsker, f. i Wickerode i Thüringen 24. Juni 1862,
studerede Filologi, især Sanskrit under
Kielhorn’s Vejledning, i Göttingen og Bonn,
disputerede over »Hemacandra’s Lingānuçasana«
(1886) og var derefter en Aarrække Privatdocent
i Berlin, indtil han 1896 blev ekstraordinær
Prof. i Sanskrit i Königsberg. Han er en
fortrinlig Kender af de gl. indiske Grammatikere
og har ligeledes gjort sig i høj Grad fortjent
ved sine Studier over Päli. Hans vigtigste
Værker er: »Die indischen Genuslehren« (1890),
»Geschichte und Kritik der einheimischen
Päli-Grammatik und -Lexicographie« (1902), »Päli
und Sanskrit« (1902), »Dīghanikāya, das Buch
der langen Texte des Buddhistischen Kanons in
Auswahl übersetzt« (1913); desuden har han
leveret adskillige lærde Bidrag i »Wiener
Zeitschrift für die Kunde des Morgenlandes«,
»Zeitschrift der Deutschen Morgenländischen
Gesellschaft«, Journal of the Päli Text Society m. m.,
hvoriblandt særlig bør fremhæves hans
nøjagtige Fortegnelser over Vers-Paralleller i en
Mængde af de Buddhistiske Værker, saaledes til
Sutta-Nipāta (i »Zeitschr. d. D. Morgenl. Ges.«
1909 ff.).
D. A.
Franke-Klint, en lille, c. 14 m høj Klint,
der ligger tæt SV. f. Nordspidsen af Langeland.
Paa F.-K. vises fra Gavlen af en hvid Bygning
et rødt og grønt Fyr, der kan ses i 8 Sm.’s
Afstand.
G. F. H.
Frankel, Zacharias, jød. Lærd, f. i Prag
1801, d. i Breslau 1875. Efter at have været
Rabbiner i Böhmen blev han 1836 Overrabbiner
i Dresden, og, efter i Mellemtiden at have
afslaaet en Kaldelse til Berlin, 1854 Leder af
Seminariet i Breslau. Han indførte mindre
Reformer af Gudstjenesten, men holdt i det
væsentlige paa Traditionen og bekæmpede de
Liberale, hvis Bønnebog (Hamburg 1842) han
nægtede at anerkende. Derved fik han Fjender i
begge Lejre. 1844—46 udgav han »Zeitschrift
für die religiösen Interessen des Judenthums«,
1851—68 »Monatsschrift für Gesch. u.
Wissenschaft des Judenthums« (derefter fortsat af
Grätz). Han kæmpede for Jødernes sociale
Ligestilling med Kristne, saaledes i »Die
Eidesleistung bei den Juden« (1840), 2. Udg. 1847,
der førte til Afskaffelsen af den middelalderlige
Jødeed, og i »Der gerichtliche Beweis nach
mosaisch-talmud. Rechte« (1846), som førte til
Afskaffelse af den Lov, at en Jødes Udsagn mod
en Kristen kun gjaldt i civile Sager under 50
Thaler. I nogle Værker om Septuaginta og
Targum vil han vise, at de alexandrinske
Jøder og de ældre Kirkefædre er afhængige af
talmudisk Eksegese. 1859 skrev han
darke-hammishna, en Indledning til Mishna og den ældre
rabbinske Litt., 1870 en Indledning til den
jerusalemitiske Talmud.
J. P.
Franken, opr. Navnet paa et gl. tysk
Stamhertugdømme paa begge Sider af Rhinen,
begrænset af Sachsen, Thüringen, Bayern,
Schwaben og Lothringen. Det deltes i daglig Tale i
Øst- og Vest-F. ell. Rhin-F. Efter at Hertug
Eberhard 938 havde gjort Oprør mod Kejser
Otto I og var faldet i Kampen, blev
Stamhertugdømmet ophævet af Kejseren, og Landet
betragtedes senere som Kronland. Men Navnet
blev staaende, og i Rhin-F. betegnedes den
saliske Slægt i 11. Aarh. ofte som Hertuger af
Worms, medens man i Øst-F. overførte
Hertugnavnet til Bisperne af Würzburg, der søgte at
skaffe sig et retsligt Grundlag for denne
Værdighed ved omfattende Dokumentforfalskninger.
Ogsaa Kejser Konrad III af Hohenstaufen
(1138—52) førte Titel af Hertug af F.; hans
Brodersøn Konrad, der efter Faderen havde arvet de
saliske Besiddelser i Rhin-F., fik af sin Broder,
Frederik Barbarossa, Pfalzgreveværdigheden og
dannede et Grevskab, kaldet Pfalz (s. d.), af
sine Besiddelser, der dog langtfra omfattede
hele det gl. Rhin-F. Dette opløstes tværtimod i
et Utal af gejstlige og verdslige Territorier, bl.
hvilke de vigtigste var Bispedømmerne Mainz,
Speier og Worms samt Markgrevskabet
Hessen. Navnet F. brugtes senere alene om Øst-F.,
hvor de vigtigste Distrikter var
Bispedømmerne Würzburg og Bamberg, Rigsabbediet Fulda
og Borggrevskabet Nürnberg. Under Kejser
Maximilian I dannedes 1500 og 1512 en frankisk
Kreds, omfattende Bispedømmerne Würzburg,
Bamberg og Eichstädt, Fyrstendømmerne
Bayreuth og Anspach, den fri Rigsstad Nürnberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
