Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankfurt am Main
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstinstitut, grundlagt af Joh. Fr. Städel (d.
1816); dets Samlinger af Malerier (især
nederlandske, ital., og tyske fra Renaissaneetiden),
Kobberstik og Haandtegninger findes i en
moderne Bygning ved Schaumainkaj S. f. Floden. I
samme Bygning findes ogsaa Stadens
Malerisamling (nyere tysk og fr. Kunst). Staden har
en Skulptursamling i Steinlestrasse; ogsaa Mus.
i Bethmann’s Park indeholder Skulpturer,
deriblandt den opr. Gipsmodel til Thorvaldsen’s
»Alexander den Stores Indtog i Babylon«. Der
findes endvidere i F. et Kunstindustrimuseum
og et naturhistorisk Museum, af hvilke det
sidste tilhører Senchenbergische Naturforschende
Gesellschaft. Den Senchenbergske Stiftelse
omfatter et med. Institut med Hospital, bot. Have
og Bibliotek. Stadens Bibliotek (grundet 1668)
indeholder 365000 Bd og en stor Møntsamling.
Det Rothschild’ske Bibliotek, som især er
helliget Kunst, Musik og Sprogvidenskab, ejer 75000
Bd. F. har et 1901 grundlagt Akademi for
Social- og Handelsvidenskaber med c. 50 Lærere
og (1912—13) 1560 Elever, fl. med. Institutter
samt 4 Gymnasier, 1 Progymnasium, 2
Realgymnasier, 2 Overrealskoler, 7 Realskoler, 12
højere Pigeskoler og et Lærerindeseminarium.
Det af den preuss. Stat stiftede Universitet
i F., som aabnedes i Vintersemestret 1914—15,
omfatter 5 Fakulteter (et jur., et med., et filos.,
et naturvidenskabeligt og et social- og
erhvervsvidenskabeligt). Af Byens Teatre er de vigtigste
Schauspielhaus og Opernhaus. Det ældste af
Dagbladene er »Frankfurter Journal«
(grundlagt 1615), mest læst er »Frankfurter-Zeitung«
(grundlagt 1856).
Industrien har fra gl Tid haft mindre at
betyde i F. end Handelen. Dog har den
industrielle Virksomhed i nyere Tid taget et stærkt
Opsving, hvorved den relative Tilbagegang i
Storhandelen, som især skyldes Konkurrencen
med Berlin, i nogen Grad er blevet udlignet. I
Forstæderne Sachsenhausen og Bockenheim
findes meget store Bogtrykkerier, Bryggerier og
kem. Fabrikker. Meget betydelig er ogsaa den
elektriske Industri, Maskin- og
Metalvarefabrikationen samt Produktionen af Fodtøj,
Straahatte, Sæbe og Parfumer. I Omegnen drives et
storslaaet Havebrug og der produceres megen
Frugtvin. — Et Handelscentrum har F.
været fra den tidlige Middelalder, begunstiget
ved sin fortrinlige Beliggenhed som et
Knudepunkt for vigtige Veje. Ogsaa i Nutiden er F.
et Samfærdselsknudepunkt af høj Rang; her
krydses Jernbanelinierne fra Berlin til Basel,
fra Köln til Wien, fra Hamburg og fra Dresden
og Leipzig til Frankrig og Schweiz, og desuden
udgaar adskillige Lokalbaner fra F. Floden
Main er kanaliseret, og alle Rhin-Fartøjer kan
gaa direkte til F., ved hvis Kajer der udfolder
sig en livlig Virksomhed. Havneanlæggene er
betydeligt udvidede i de senere Aar. Foruden
den 1884—86 anlagte Vesthavn er der i den
østlige Del af Byen bygget en Industri- og
Handelshavn, som aabnedes 1912. F. blev 1913
anløbet af 13926 Flodskibe og Pramme paa i
alt 2265000 t. For den indenbys Trafik og
Forbindelsen med den nærmeste Omegn søger bl.
a. 83 km elektriske Sporveje. Handelen med
Læder, Huder og Skind, Jern og Metaller,
Stenkul, Kolonialvarer og Vin samt Industriens
Frembringelser har udviklet sig stærkt. De to
store aarlige Markeder (Osternmesse og
Herbstmesse), hvorpaa F.’s Rigdom beroede i 16. og
17. Aarh., er dog nu uden Bet. Kun
Hestemarkederne florerer endnu. Den vigtigste Side
af F.’s Handel er Penge- og Bankforretningerne;
F. har længe været berømt som et af Europas
første Bank-Centrer, en Position, som F. endnu
hævder, skønt den bl. tyske Byer nu i denne
Henseende staar tilbage for Berlin. Rigsbanken
har her en Hovedfilial, og der findes fl.
betydelige Aktiebanker og Privatbanker samt
Filialer af Deutsche Bank og af Diskontogesellschaft.
Fondsbørsen i F. er særlig kendt for sin store
Omsætning i Statsobligationer.
F. er Sæde for mange Regeringsinstitutioner,
deriblandt en Overlandret, en Landret, en
Overpostdirektion og en kgl. Jernbanedirektion.
Byen styres af en kongevalgt Overborgemester,
en Borgemester og 20 Raadmænd, som vælges
af de 64 Borgerrepræsentanter. Byens Gæld var
(1912—13) c. 267 Mill. Rm. — Byen er rigelig
forsynet med velgørende Institutioner, deraf
mange private. Der findes 3 kommunale
Hospitaler og en Sindssygeanstalt.
Historie. Hvor F. ligger, eksisterede
allerede i Romertiden en Koloni, som antagelig
var grundlagt i 1. Aarh. e. Kr. F. nævnes
første Gang 793 af Karl den Store’s
Levnedsskildrer Einhard. Karl den Store byggede her en
Kongsgaard, og Ludvig den Fromme lod opføre
et Palads (hvor nu Saalhof findes) og omgav
Byen med Mure og Grave 838. 16 kejserlige
Koncilier afholdtes i F. i den karolingiske Tid.
Efter Forliget i Verdun (843) blev F.
Hovedstaden i det østfrankiske Rige. Kejser Frederik I
blev valgt her 1152, og siden blev F. det
traditionelle Valgsted for de tyske Konger, en
Ret, som stadfæstedes ved den gyldne Bulle af
1356. I Beg. af 13. Aarh. dannedes det første
Byraad. Byen udviklede sig hurtigt; ikke
mindre end 10 nye Kirker opførtes 1220—70. Omkr.
1240 begyndte Jøderne at bosætte sig i F. 1245
blev F. umiddelbar Rigsstad. I Kampen mellem
Ludvig af Bayern og Pavedømmet holdt F.
med Kejseren, som 1329 gav Byen store
Rettigheder. Reformationen indførtes i F. 1530.
1536 tiltraadte F. det schmalkaldiske Forbund,
men aabnede dog sine Porte for de Kejserlige
1546; Kejseren paalagde Byen en svær Bøde
(80000 Guld Gylden), men lod den beholde sine
Privilegier. 1612 udbrød i F. det saakaldte
Fettmilch-Oprør; den mindre velhavende Del
af Borgerskabet under Ledelse af Vinzenz
Fettmilch rejste sig mod Magistraten, som i
Virkeligheden kun repræsenterede nogle faa rige
og nærbeslægtede Familier, og samtidig
udbrød en ondartet Jødeforfølgelse. Det var først
1616, at Oprøret blev fuldstændig dæmpet, og
dets Ledere henrettede; Haandværkerlavenes
politiske Indflydelse var herefter helt
tilintetgjort, og de rige Patriciers Magt var sikret.
Jøderne blev ved en kejserlig Forordning
genindsatte i deres tidligere Rettigheder og vendte
under Beskyttelse af Militær tilbage til Staden.
Under Trediveaarskrigen søgte F. at holde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
