Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankfurt am Main - Frankfurt an der Oder - Frankfurter-Zeitung - Frankfurt-Freden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strengt neutral, men kom dog til at lide meget,
bl. a. ved Pest. Svenskerne besatte Byen 1631
og blev fordrevne derfra af de Kejserlige 4 Aar
senere. Under Syvaarskrigen holdt
Franskmændene F. besat fra 1759. I den franske
Revolutionskrig blev Byen erobret af
Franskmændene 1792 og maatte betale en stor
Krigskontribution (2 Mill. Gylden), og 1796 blev F. atter
erobret og maatte betale 8 Mill. frc. til
Franskmændene under Kléber. 1806 blev F. paa ny
brandskattet af Franskmændene, og ved
Dannelsen af Rhinforbundet ophørte F.’s
Selvstændighed, idet Byen med sit Omraade blev
overgivet til Karl Dalberg (s. d.), Fyrst-Primas for
Rhinforbundet. 1810 blev F. Hovedstad i
Storhertugdømmet Frankfurt. 1815 blev F. af
Wien-Kongressen erklæret for en Fristad, og fra 1816
var den Sæde for den tyske Forbundsdag. Apr.
1833 udbrød det mislykkede F.-Oprør, ved
hvilket en Flok Sammensvorne under Ledelse af
Georg Bunsen forsøgte at sprænge
Forbundsdagen. 1836 sluttede F. sig til det tyske
Toldforbund. 1848—49 var F. Sæde for den tyske
Nationalforsamling, det saakaldte F.-Parlament;
Byens Befolkning tog meget livlig Del i de
politiske Bevægelser, og flere Gange fandt der
Gadekampe Sted. I de flg. Aar indførtes i F.
en Række betydningsfulde Reformer, deriblandt
fuldstændig Erhvervsfrihed samt Jødernes
politiske Emancipation (1864). I Krigen 1866 holdt
F. med Østerrig, men blev allerede 16. Juli
besat af preuss. Tropper under General Vogel
von Falkenstein, fik paalagt en Krigskontribution
af over 40 Millioner Gylden og blev 18. Oktbr
indlemmet i den preussiske Stat. F.-Freden,
som endte den fr.-tyske Krig, sluttedes 10. Maj
1871 paa Schwan Hotellet i F. (Litt.: J. G.
Battonn, »Oertliche Beschreibung der Stadt
F.« [Hefte 1—7, F. 1861—75]; Böhmer,
»Urkundenbuch der Reichsstadt F.« [F. 1901]; R.
Schwemer, »Geschichte der freien Stadt F.«
[Bd 1—2, F. 1910—12]; C. Wolf og R. Jung,
»Die Baudenkmäler in F.« [Bd I, F. 1896];
Horne, »Geschichte von F.« [4. Opl., F. 1903]).
G. Ht.
Frankfurt an der Oder [-↱o.dər],
1) Regeringsdistrikt, omfattende den østlige
Del af Prov. Brandenburg, er 19198 km2 med
(1910) 1202021 Indb. Det deles i 22 Kredse. 2)
Regeringsdistriktets Hovedstad af s. N.
ligger 57 m o. H. ved venstre Bred af Oder,
hvorover en Bro fører til Forstaden Damm.
Den er et vigtigt Knudepunkt paa Jernbanen
Berlin—Breslau, 81 km SØ. f. Berlin. (1910)
68277 Indb., hvoraf 61712 Protestanter, 5350
Katolikker og 626 Jøder; 1. Juli 1914 havde
Byen 71034 Indb. Byens Areal er 6050 ha. F.
har brede og lige Gader, af hvilke den
smukkeste er »Lindenstrasse«. Den saakaldte »Halbe
Stadt«, der delvis ligger paa de tidligere
Fæstningsværkers Grund, er et Villakvarter med
Udsigt over Oder-Dalen. Mellem denne Villaby
og den gl. Stad ligger en smuk Park, hvor der
findes et Mindesmærke over Digteren Evald v.
Kleist, som døde i F. 1759 af de Saar, han
havde faaet i Slaget ved Kunersdorf. Bl. Byens
offentlige Bygninger maa nævnes den
protestantiske Marienkirche (13. Aarh.), den rom.-kat.
Kirke, Raadhuset (15. Aarh.),
Regeringsbygningen og Teatret. I det gl. Borgerhus Lienau
findes et lille Museum. Der findes i F.
Monumenter for Kejser Vilhelm I, Prins Friedrich Karl
og Hertug Leopold v. Braunschweig.
Universitetet i F., som grundedes 1506 af Kurfyrst
Joachim I, blev 1811 flyttet til Breslau, og
Univ.-Bygningen anvendes nu af en Skole. F. har
et Statsgymnasium, et Progymnasium og to
højere Pigeskoler og er Garnisonsby og Sæde
for en Landraad og en Landret; indtil 1879
fandtes i F. ogsaa en Overret for Prov.
Brandenburg. Industrien er meget betydelig og
omfatter Fabrikation af Maskiner, Metalvarer,
Kemikalier, Læder, Sukker, Chokolade og Cigarer.
Handelen støttes ved en Filial af den tyske
Rigsbank og ved de udmærkede
Jernbaneforbindelser og Sejladsen paa Oder og Kanalerne
til Weichsel og Elben. Der afholdes i F. 3
aarlige Markeder. Dog er Handelen for en stor
Del trukket til Berlin. I Nærheden af F. brydes
Brunkul. — F., der er opstaaet i 13. Aarh. af
en Koloni af frankiske Købmænd, fik
Stadrettigheder 1253 af Markgreve Johan I af
Brandenburg og blev snart efter befæstet. Kong
Sigismund sikrede F. Retten til fri Sejlads paa
Oder 1379. Byen hørte til Hanseforbundet
1368—1450. Reformationen indførtes 1539. F. blev
forgæves belejret af Hussitterne 1429 og 1432
og af Polakkerne 1450. I Trediveaarskrigen
blev den dog gentagne Gange erobret, nemlig
af Gustaf Adolf 1631, af Wallenstein 1633, af
Kurfyrsten af Brandenburg 1634, og Svenskerne
holdt den besat 1640—44. Under Syvaarskrigen
besatte Russerne 1759 F., i hvis Nærhed Slaget
ved Kunersdorf stod. 1812 blev F. besat af
franske Tropper, som rømmede Byen Marts
1813, hvorefter Russerne rykkede ind. (Litt.:
Bieder und Gurnik, »Bilder aus der
Geschichte der Stadt F.« [F. 1898]).
G. Ht.
Frankfurter-Zeitung [-↱tsa^ituŋ] er et af
Tysklands og hele Verdens betydeligste
Presseorganer. Dets første Nr udkom 27. Aug. 1856
i lidet Kvartformat. Det har under hele sin
Tilværelse været Organ for Liberalismen. Det
udgaar 3 Gange daglig i stort Folioformat
(Litt.: »Geschichte der F. Z. 1856 bis 1906«,
som Bladet udgav i Anledning af sit 50 Aars
Jubilæum [1906]).
K. V. H.
Frankfurt-Freden sluttede den fransk-tyske
Krig 1870—71. Efter Fredspræliminærerne i
Versailles 26. Febr 1871 forhandledes nogen Tid
resultatløst i Bryssel. Derpaa mødtes Bismarck
i Frankfurt a. M. med de fr. Delegerede,
Udenrigsministeren Jules Favre og Finansministeren
Pouyer-Quertier. Efter Konferencer 6.—10. Maj
1871 sluttedes Freden 10. Maj paa lgn.
Betingelser som Præliminærerne. Frankrig afstod til
det tyske Rige: Elsass, undtagen Belfort, og
Tysk-Lothringen med Metz, i alt c. 14500 km2
med c. 1600000 Indb. Det beholdt et Stykke
Land omkr. Belfort mod at afstaa et tilsvarende
ved den luxembourgske Grænse. Desuden
skulde Frankrig betale 5 Milliarder frc., og
indtil disse var betalte, havde Tyskland Ret til
at holde en Del af Frankrig besat. De
Betingelser, hvorefter Rømningen skulde foregaa,
var strengere end efter Versailles-Aftalerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
