Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 657 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankoseddel - Frankotvang - Frankrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udlandet, at der kan være Brug for F. og
nutildags kun for Pakker til enkelte Lande. F. kan
ogsaa benyttes, naar Afsenderen af en
Forsendelse ønsker foruden Portoen tillige at betale
alle paaløbende, ikke postale, Gebyrer, saasom
Told, saaledes at Modtageren intet har at
betale.
Fr. O.

Frankotvang bet., brugt om en
Postforsendelse, at denne kun kan postbesørges, naar
Portoen forudbetales. I Danmark er anbefalede
Breve, Postanvisninger,
Postopkrævningsforsendelser, Ekspresforsendelser, Ilpakker af enhver
Vægt o. a. Pakker af Vægt indtil 5 kg samt alle
Forsendelser til Kongehuset og Stats- og
kommunale Myndigheder F. undergivet. For
Tryksager og Vareprøver skal i det mindste en Del
af Portoen forudbetales. I Norge er der F. for
Tryksagsforsendelser, Vareprøver,
Forretningspapirer, anbefalede Breve, Værdibreve og
Pakker samt for Lokalbreve paa Steder, hvor Breve
ikke ombæres (Bygdebreve). I den internationale
Forbindelse bestaar der F. for anbefalede
Breve. Forretningspapirer, Postanvisninger,
Postopkrævningsforsendelser, Værdibreve og
Postpakker. For Tryksagsforsendelser og
Vareprøver skal ligesom i Danmark i det mindste en
Del af Portoen forudbetales.
Fr. O.

Frankrig (hermed et Kort). Det egl. F.
ligger mellem 42° 20′ og 51° 5′ n. Br. I vest-østlig
Retning strækker det sig fra 4° 48′ v. L. f. Grw.
(Cap Corsen) til 7° 39′ ø. L. f. Grw. (Vogesernes
Kam Ø. f. St Dié). Landet er (Corsica
medregnet) 536464 km² med (1911) 39601509 Indb. F.
er saaledes m. H. t. Arealets Størrelse Nr 4 bl.
Europas Stater, men i Henseende til
Folkemængde Nr 5. Det fr. Kolonialrige, der
hovedsagelig ligger i Afrika., omfatter 10592873 km²
med (1911) 54725000 Indb., og staar saaledes kun
tilbage for det britiske.

Oversigt over Indholdet.
	Side
Naturforhold	657
Befolkningsforhold	666
Statsforfatning og -forvaltning	671
Finansvæsen	674
Handel	676
Transportvæsen	679
Industri	680
Landbrug	682
Andre Næringsveje	684
Kirkelige Forhold; Undervisningsvæsen	685
Retspleje	687
Hær og Befæstningsvæsen; Søværn	688
Mønt, Maal og Vægt	695
Sprog	695
Litteratur	700
Kunst	722
Musik	732
Teater	735
Presse	736
Historie	740

Naturforhold.

Beliggenhed, Grænser. F. er foruden
Spanien den eneste europ. Stat, som nyder det
Fortrin at have haade en atlantisk og en
mediterran Kyst. Atlanterhavet skærer sig i
Biscayabugten ind mellem F. og Spanien, Middelhavet
danner Lion-Bugten; og gennem det sydlige
Frankrig gaar den korteste og letteste Vej
mellem Atlanterhavet og Middelhavet, naar bortses
fra Gibraltar-Strædet. Af meget stor politisk og
økonomisk Bet. er den nordvestlige Kyst, mod
Kanalen og Nordsøen. Kystliniens Længde er
c. 2700 km, hvoraf c. 2075 km mod Atlanterhavet,
Kanalen og Nordsøen, 625 km mod Middelhavet.
Kystens Karakter er ret forskelligartet, hvorom
nærmere ndf.; den er for største Delen vel
forsynet med Havne. Grænsen mod Nabostaterne
dannes i S. og Ø. af høje Bjerge. I S. er
Pyrenæerne en udpræget Naturgrænse mod Spanien;
Østgrænsen, mod Italien og Schweiz, dannes af
Vestalperne og Jurabjergene. I NØ., mod
Tyskland og Belgien, sætter Naturforholdene
derimod intet bestemt Skel, og her har den
politiske Grænse været gentagne Svingninger
underkastet. Manglen af en naturlig Nordøstgrænse
har dog ogsaa været af stor økonomisk og
kulturel Bet., idet Samkvemmet mellem Vesteuropa
og Mellemeuropa derved er blevet fremmet. F.’s
Beliggenhed har bidraget til at give
Franskmændene en kulturel Førerstilling bl. Europas
Nationer. Vest-, Syd- og Mellemeuropas Naturer
mødes her og skaber en rig Afveksling, og fra
gammel Tid fører nogle af Europas vigtigste
Færdselsveje gennem Landet.

Terrain- og Jordbundsforhold.
F.’s Bygning og Overfladeforhold frembyder en
rig Mangfoldighed, men beherskes dog samtidig
af en Harmoni, som i Forbindelse med de i
Hovedsagen ret udprægede naturlige Grænser
giver F. Karakter af en geogr. Enhed. Omkr. et
centralt Højland ligger en Kreds af Lavlande,
hvis store sejlbare Floder det har været en
forholdsvis let Sag at forbinde ved sejlbare
Kanaler. Uden at passere en eneste Tunnel ruller
Jernbanetoget fra Paris til Bordeaux, herfra til
Byerne ved nedre Rhône og videre gennem
Rhône—Saône-Lavningen helt til Belfort.
Ingen Del af F. (bortset fra Corsica) er ved
udprægede naturlige Grænser skilt fra det øvrige
Land — et Forhold, som i høj Grad har
fremmet Udviklingen af en fr. Nationalstat og den
stærke Centralisation i Landets Styrelse.

F. bestaar i geol. Henseende af fl. gl.
Massiver, som repræsenterer Rester af et ældre,
bjergfuldt Europa, og mellem hvilke der ligger
Sænkninger ell. Bassiner, opfyldte af yngre Lag.
I Kulliden strakte der sig gennem Vest- og
Mellemeuropa et uhyre System af Foldebjerge,
det armorikansk-variskiske, hvis Spor endnu
kan følges fra Wales gennem Bretagne til det
fr. Centralplateau og herfra mod NØ. over
Vogeserne og Ardennerne til de mellemtyske Bjerge.
Af dette Kultids-Bjergland er kun nedslidte
Ruiner tilbage, i F. saaledes det armorikanske
Massiv (Bretagne med Cotentin og Vendée),
Centralplateauet samt Vogeserne og
Ardennerne. Disse Omraader bestaar hovedsagelig af
krystallinske Skifre, palæozoiske Dannelser samt
Granit og andre Eruptiver. Deres
Højfjeldskarakter er for længe siden gaaet tabt;
Ardennerne er et lavt, fladt Plateau, Vogesernes
Bjerge har afrundede Former, af Bretagne staar
kun de mere modstandsdygtige Partier frem
som lave Bjergdrag. Større Mangfoldighed
frembyder det fr. Centralplateau, som i Tertiærtiden
har været underkastet stærke
Jordskorpebevægelser, der ledsagedes af betydelig vulkansk
Virksomhed. Sænkningerne mellem de nævnte
Massiver er i Løbet af Trias-, Jura-, Kridt-,
Tertiær- og Kvartærtiden blevne opfyldte af Hav-
og Ferskvandsaflejringer og er ved Hævning
omdannede til Land. Der findes tre saadanne
store udfyldte Bassiner: Pariser-Bassinet mod
N., Garonne-Bassinet mod SV. og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>