Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saône-Rhône-Bassinet mod Ø. Disse Omraader er mest
Lavland; Overfladen har paa sine Steder Karakter
af en flad Slette (f. Eks. ved nedre Garonne og
mellemste Loire), andre Steder af et
bølgeformet Bakkeland (f. Eks. i Picardiet), men
mest af lave Plateauer, der sænker sig svagt
til den ene Side, medens de til den anden Side
falder af med stejle Skrænter (saaledes mellem
Paris og den tyske Grænse). Fra Nordtysklands
og Danmarks Lavlande adskiller de fr. Lavlande
sig stærkt derved, at de ikke er dækkede af
Istidens Moræneaflejringer; i F. var under
Istiden foruden Vestalperne og Pyrenæerne kun
de højere Dele af Centralplateauet og de
sydlige Vogeser gletscherdækkede. — F.’s
Grænsefjelde mod S. og V., Pyrenæerne og
Vestalperne med Jurabjergene, er unge (tertiære)
Foldebjerge med høje stejle Former. Pyrenæerne
vender deres stejleste og korteste Hældning
mod F.; Vestalperne derimod vender deres
bredeste Hældning mod F. og er ved Længdedale
delte i fl. Zoner. — Mineraler. F. havde
i Oldtiden Ry for sin Rigdom paa Guld og Sølv;
men i Virkeligheden er Landet fattigt paa ædle
Metaller. Kobber, Bly, Zink og Tin forekommer
ligeledes kun i ringe Mængder. Bedre stillet er
F. m. H. t. Jernmalm, selv om Jernminerne
ikke kan dække Landets Forbrug; betydelige
Lejer af Jernmalm findes i de østlige
Pyrenæer, ved den nordlige Rand af Centralplateauet
(omkr. Montluçon i Landskabet Berry), i
Franche Comté, i det østlige Champagne, men
fremfor alt i fr. Lothringen, hvis fosforholdige
Jernmalme efter Indførelsen af Thomas-Processen
har faaet meget stor Anvendelse — før
Verdenskrigen leverede fr. Lothringen (Dept
Meurthe et Moselle) c. 90 % af F.’s
Jernmalmsproduktion. Uheldigvis forekommer
Jernmalmlejerne ikke i umiddelbar Nærhed af Kullejerne.
F.’s vigtigste Kulfelt ligger mod N., i Dept
Nord og Pas de Calais (omkr.
Bjergværksbyerne Anzin, Lens, Courrières o. fl.), og
danner en Fortsættelse af Belgiens Kulfelter.
Rundt omkr. Centralplateauet ligger mindre
Kulfelter (særlig ved St Étienne, Creusot og
Alais). I Vendée forekommer ogsaa Kul. Den
fr. Kulproduktion kan dog ikke dække Landets
Forbrug,
Naturlige Landskaber. Det fr.
Centralplateau bærer for saa vidt sit Navn
med Rette, som det bl. F.’s store naturlige
Landskaber er det eneste, der intet Sted berører
Kysten ell. Grænserne; som et Udtryk for F.’s
geogr. Enhed hæver det sig op over de
omgivende Bassin-formede Lavlande. I politisk og
kulturel Henseende har dette tyndt befolkede
Højland ganske vist aldrig været et Centrum
for F. Centralplateauet, som omfatter over
80000 km2 ell. henved 1/6 af F.’s Areal, er i
Hovedsagen en vældig arkæisk Fjeldblok, der
hælder svagt mod NV., medens den i Ø. og SØ.
begrænses af en høj og stejl Brudrand, der
danner Vandskel mellem Middelhavet og
Atlanterhavet. Over den østlige Del af Plateauet
hæver sig yngre vulkanske Dannelser, og store
Gravsænkninger griber ind i Højlandet fra N.
Centralplateauet rummer saaledes betydelig
Afveksling. Den mest ensformige Del findes mod
NV., i Marché og Limousin, hvor en
bølgeformig Højslette gennemsnitlig kun naar 500 m
o. H., selv om Millevache-Plateauets flade
Granitkuppel hæver sig til 978 m. Loire og
Dordogne modtager herfra betydelige Tilløb.
Jordbunden er kun lidet frugtbar; men i det fugtige
Klima trives Græsset godt, og Kvægavl og
Smaaindustri er Hovednæringsveje. Det vigtige
Samfærdselsknudepunkt Limoges, ved Floden
Vienne, er kendt for sine Porcelænsfabrikker.
Ø. f. Dordogne og Alliers Biflod Stoule har
Centralplateauet Karakter af et virkeligt
Bjergland; det gl. krystallinske Massiv er her
undergaaet Brud og Forkastninger, og vældige
vulkanske Udbrud har fundet Sted i Slutn. af
Tertiærtiden og i Kvartærtiden. Nordfra
strækker to Gravsænkninger sig ind i Plateauet; de
var i Tertiærtiden opfyldte af Søer, men nu
gennemstrømmes den vestlige (Landskabet
Limagne) af Allier, den østlige af Loires øvre
Løb. V. f. Allier, i Landskabet Auvergne, hæver
sig en Række af udslukte Vulkaner op over
Plateauet; den begynder i N. med Monts Dôme,
en Gruppe af 40 Kratere og fl. kuplede Bjerge
(Puy de Dôme 1465 m) V. f. Auvergnes af Lava
byggede Hovedstad Clermont-Ferrand, derefter
kommer Vulkangruppen Monts Dore (Puy de
Sancy 1886 m, F.’s højeste Bjerg uden for
Alperne og Pyrenæerne), længere mod S. følger
den vældige Vulkanruin Cantal (Plomb du
Cantal 1858 m) og de stærkt nedbrudte
Vulkanbjerge Montagnes d’Aubrac (1471 m).
Granitplateauet Montagnes de Margeride (1554 m), V.
f. Alliers øvre Løb, skiller Auvergnes Vulkanegn
fra Montagnes du Velay, hvis talrige udslukte
Vulkankegler (indtil 1423 m) kun hæver sig lidt
over den øde Højslette mellem øvre Allier og
Loire. Ø. f. Loire følger Vivarais’ Vulkanegn,
som i Mont Mézenc naar 1754 m, og som danner
en Del af Centralplateauets Østrand. Som et
 |
Fig. 1. C P Centralplateauet, G B Garonne-Bassinet, A M Armorikanske Massiv, P B Pariser-Bassinet, S D Saône-Dalen, R D Rhône-Dalen, La Languedoc, Pr Provence, P Pyrenæerne, V A Vestalperne, J Jurabjergene, V Vogeserne, A Ardennerne, F Flandern. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
