Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Picardie, Artois), fra Halvøen Cotentin til det
belgiske Lavland, bestaar Undergrunden
væsentlig af Kridt. Lagenes horisontale Lejring er
flere Steder afbrudt ved flade Folder ell.
Ophvælvninger, hvis nordvest—sydøstlige
Strøgretning bestemmer Flodernes Løb, som følger
Synklinalerne; disse Folder fremtræder nemlig
som ganske lave, brede Højderygge, af hvilke
een, den henved 200 m høje Landryg
Boulonnais i Artois, maa opfattes som en Fortsættelse
af Weald i Sydengland og springer stærkt frem
mod England i det stejle Forbjerg Gris Nez.
De øverste Dele af disse Landrygge er stærkt
nedbrudte ved Erosionen, og derved er Lag
blevne blottede, som er ældre end Kridttiden, i
Boulonnais endog Kulformationen. Landskaberne
ved Kanalen er gennemgaaende meget
frugtbare. I det fugtige Klima trives Græsset
udmærket, og Hesteavlen og Mejeridriften staar
højt; Frugtavlen har stor Bet., Æblemost
erstatter Vinen, som ikke kan dyrkes her. En
Del af Befolkningen ernærer sig af Søfart og
Fiskeri; men Havet præger dog ikke Livet saa
stærkt som i Bretagne, hvilket staar i
Forbindelse med, at Kysten er ret ensformig og
savner Bretagnes Rigdom paa dybe Fjorde og
naturlige Havne. Normandiets Kyst er
gennemgaaende stejl, særlig i sin østlige Del, hvor den
bestaar af bratte Kalk- ell. Kridtklinter
(Falaises); den eneste større Indbugtning i Kystlinien
er Seinens tragtformede Munding, som derfor
ogsaa har overordentlig Bet. for Søfarten. Her
ligger den vigtigste af F.’s Vestkysthavne, Le
Havre; og ved Seine, der bærer en livlig
Skibsfart, ligger Normandiets gamle Hovedstad, den
vigtige Industri- og Handelsby Rouen. I
Picardiet og Artois er Kysten flad, idet
Kyststrømmens Aflejringer har dannet Land foran
Kridtklinterne, hvorved mange Havne i Tidens Løb
er blevne tilsandede. Picardiets Byer ligger ved
Somme, saaledes den lille Havnestad Abbeville
ved den tragtformede Flodmunding, den vigtige
Industriby Amiens højere oppe ved Floden, og
nær dennes Kilder St Quentin, der er et
Knudepunkt for Samfærdselen mellem Somme, Aisne
og Schelde. Ved Artois’ Kyst ligger de to for
Samkvemmet med England vigtige Havnebyer
Boulogne og Calais, paa hver sin Side af det i
Cap Gris Nez fremspringende Højdedrag
Boulonnais. Ved den nordøstlige Fod af dette
føromtalte Højdedrag ligger Landskabet Flandern,
en af tertiære og kvartære Aflejringer opbygget
Lavslette, der ifølge sin Natur hører til det
belgisk-hollandske Lavland, men i politisk
Henseende delvis hører under F., ligesom ogsaa en
Del af det østligere liggende Hainaut, der fra
Lavlandet strækker sig op over Boulonnais’
Højdedrag og ind over Ardennernes Fod.
Flandern og Hainaut udgør i økonomisk Henseende
en overordentlig værdifuld Del af F.; Landbruget
er stærkt udviklet, og Industrien stod her før
Verdenskrigen højere end i nogen anden Del af
F., grundet paa de rige Kullejer under
Boulonnais’ Kridt. Dette Omraade er derfor særdeles
tæt befolket og rumner adskillige store
Industribyer (Lille, Roubaix, Tourcoing, Douai,
Valenciennes). Flanderns lave Kyst er ledsaget af
en Bræmme af høje Klitter; dens eneste Havn
er Dunkerque.
3) I den østlige Del af det nordfranske
Bassin, ell. Pariser-Bassinet i snævrere
Forstand, træder de geologiske Formationers
koncentriske Ordning tydeligst frem.
Jordbunden bestaar af Lag fra Tertiær-, Kridt-, Jura-
og Triastiden, liggende som flade Skaale inden i
hinanden; Overfladen har ret afvekslende
Former, som hidrører fra Lagenes forskellige
Modstandsdygtighed over for Erosionen. Ensformige
Flader findes kun mod S., f. Eks. i Landskabet
Brie Ø. f. Paris; ellers er Bakkeland
fremherskende. I den østlige Del af Omraadet, mellem
Paris og Tyskland, træder Grænserne mellem
de enkelte Formationer i Reglen tydeligt frem
paa Overfladen som langstrakte Højdedrag
(Escarpements), der vender den stejleste Side
mod Ø.; disse Escarpernents, der har den
allerstørste Bet. for Forsvaret af Nordfrankrig og
Paris, er i Virkeligheden de bratte Rande af
Lagene, som stiger jævnt mod Ø. En saadan
Escarpement skiller Tertiærbassinet omkr.
Paris (Ile de France) fra den ufrugtbare
Kridtslette Champagne pouilleuse; en anden
Escarpement skiller denne sidste Egn fra Champagne
humide, der bestaar af ældre
Kridttidsdannelser; en tredje, Argonnerskoven (350 m) skiller
Champagne fra Jura-Formationen i Lothringen
og danner samtidig delvis Vandskel mellem
Seine og Meuse. Længere mod S. er disse
Escarpements mindre udprægede; her hæver
Landet sig jævnt, indtil det fra det 5—600 m høje
Langres’ Plateau og Côte d’Or sænker sig med
en stejl Brudrand til Saône-Dalen. Ø. f.
Argonnerskoven breder sig den lothringske
Højslette, der mod NØ. naar til Ardennerne og de
rhinske Skiferbjerge, mod Ø. til Vogeserne
(s. d., hvis vestlige Skraaning tilhører F.) og
mod S., imod Saône-Dalen, ender med en stejl
Brudrand, som kaldes Monts Faucilles.
Lothringen bestaar mod V. af Jura-Formationens
forsk. Afdelinger, mod Ø. af Trias-Formationen
(Keuper, Muslingekalk); Lagenes forsk.
Haardhed og deres Hældning mod V. har ogsaa her
præget Overfladens Form, idet en Række af
Escarpements vender deres stejle Skraaninger
mod Ø. Kalkstenshøjderne Côtes de Meuse (400
m o. H.), paa Meuse’s højre Bred, danner
saaledes Grænsen mellem øvre og mellemste Jura;
som en Mur hæver denne Stejlrand sig
henved 200 m over den frugtbare Woëvre-Slette,
som breder sig Ø. herfor mellem Meuse og
Moselle og mellem de to berømte Fæstninger
Verdun og Metz. Côtes de Meuse er spækket med
Forter og er F.’s forreste og haardt prøvede
Forsvarslinje mod et østfra kommende Angreb.
Paa lignende Maade betegner Højderne V. f.
Moselle, som falder stejlt af mod Floden og
bærer Metz’ vestlige Forter, en geol. Grænse
mellem Bath-Kalken og Lias-Leret (nederste Jura).
Pariser-Bækkenet er F.’s Kerne; herfra er
Landets politiske Samling udgaaet, og her
ligger det økonomiske, politiske og kulturelle
Tyngdepunkt, repræsenteret ved selve Staden
Paris (s. d.). De enkelte Dele af
Pariser-Bassinet har for øvrigt meget forsk. Kulturværdi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
