Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Næringsvej. Silkeavlen er betydelig og danner
Grundlaget for Silkeindustrien, der har et Hovedsæde
i den gl. Romerby Nîmes. Langs Kysten ligger
en Række gl. Stæder (Montpellier, Béziers,
Narbonne), der alle opr. har været Søstæder, men
i Tidens Løb ved Kystens Fremrykning er
blevne til Indlandsbyer. Cette, der ligger paa en
Høj ved Étang de Thau og ved Mundingen af
Canal du Midi, har en Kunsthavn og driver
endnu betydelig Skibsfart og Fiskeri.
Provence, paa Rhônes højre Bred, mellem
Vestalperne og Havet, er delvis et Bjergland. De
provençalske Bjerge, som tidligere fejlagtigt
opfattedes som Udløbere fra Alperne, bestaar af
flere, isolerede Bjergdrag, rimeligvis Rester af
Foldebjerge, der engang udgjorde en
Fortsættelse af Pyrenæerne; N. f. det nedre Løb af
Rhônes Biflod Durance ligger saaledes
Lubéron-Kæden (1125 m), S. f. Durance og Ø. f. Arles
ligger Chaîne des Alpines (492 m); langs
Middelhavskysten mellem Toulon og Cannes ligger
Rester af et gammelt Massiv, nemlig de af
Granit bestaaende Monts des Maures (779 m)
og l’Estèrel’s Porfyrbjerge (616 m). Mellem
disse Bjerge breder sig lavt Bakkeland. Ø. f.
Rhône-Deltaet ligger Sletten Crau, »det fr.
Sahara«, opbygget af Sand og Grus, som Durance
har ført med sig fra Alperne. Længere mod Ø.
er Middelhavskysten en Fjeldkyst med talrige
Bugter og fremspringende, klippefulde Næs.
Foran Kysten ligger Øgruppen Iles d’Hyères,
der opr. har hørt sammen med Fastlandet. Ø.
f. Cap d’Antibes naar Alperne helt ud til Havet,
langs deres Fod strækker sig kun en smal
Kyststribe, den saakaldte Riviera, der
fortsætter sig paa den italienske Side af Grænsen.
Provence er det i kulturel og politisk
Henseende vigtigste af de fr. Middelhavslandskaber.
Klimaet er endnu mildere end i Languedoc, og
Kysten er rig paa fortrinlige Naturhavne; her
ligger F.’s betydeligste Havn og næststørste By,
Marseille (Grækernes Massilia), og længere mod
Ø. F.’s mediterrane Krigshavn, Toulon. Den
østlige Del af Middelhavskysten er særlig
berømt for sit milde Klima, sin Sydfrugt- og
Blomsteravl og sit store Fremmedbesøg, der i
høj Grad har styrket Byernes Udvikling
(Cannes, Nizza, Monte Carlo, Mentone). — De fr.
Alper. F.’s Del af Alperne er meget
betydelig; den omfatter Størstedelen af Vestalperne
(se Alperne, Bd I, S. 566—67) fra
Middelhavet til Genfersøen, idet det næsten kun er
den korte og stejle østlige Skraaning, der
tilhører Italien. Alpernes og Europas højeste
Bjerg, Montblanc, ligger i F. Det fr.
Alpeomraade rummer 7 Departementer, i alt 50000 km2
med 1900000 Indb. Den vestlige Del af de fr.
Alper bestaar af en Zone af »For-Alper«
(Chaînes subalpines), opbygget af Aflejringer fra
Tertiær-, Kridt- og Juratiden; de hæver sig kun
enkelte Steder til over 2000 m, men har dog ret
vilde Former. En Række af Længdedale,
gennemstrømmede af øvre Isère (ovf. Grenoble),
Isères Biflod Drac og Durances Biflod Buëch,
skiller »For-Alperne« fra »Højalperne« (Chaînes
alpines). Disse kan ud fra et geol. Synspunkt
deles i tre Zoner, af hvilke den vestlige, som
bestaar af krystallinske Massiver, omfatter
Vestalpernes højeste og vildeste Bjerggrupper (Mont
Blanc 4810 m, Grandes Rousses 3478 m,
Pelvoux 4103 m, Søalperne); hertil slutter sig mod
Ø. en lavere Zone af Kalksten og Skifre (Isères
og Durances øverste Dalstrøg), der mod Ø.
atter begrænses af en Zone af krystallinske
Stenarter, der naar helt til Bjergenes Østfod
og danner den stejle ital. Skraaning (cottiske
Alper, grajiske Alper med Mont Iseran 4045 m).
De fr. Alper har for Størstedelen Afløb gennem
Rhône og dennes to store Bifloder Isère og
Durance, hvis Vandføring er meget uregelmæssig,
og som ved Højvande ofte anretter
Ødelæggelser. Paa Søer er de fr. Alper ikke nær saa rige
som de schweiziske; mod N. findes dog de
smukke Alpesøer Annecy, Le Bourget og
Aiguebelette. Vældige Firner og Gletschere findes
mod N., særlig i Mont Blanc-Gruppen og de
grajiske Alper; mod S. er Gletscherne kun svagt
udviklede, p. Gr. a. Klimaets Tørhed. I
Henseende til Klima, Plantevækst og Kultur gør
der sig store Forskelligheder gældende inden for
Alperne. Oven for 2700 m o. H. findes næsten
kun Sne, Is og nøgen Klippe, mellem 2700 og
1900 m ligger Alpegræsgangene, og ndf. disse
tager Skoven fat; Zirbelfyrren naar højest.
Skoven er dog stærkt medtaget i de fr. Alper ved
hensynsløs Hugst, særlig mod S. De første
Rugmarker findes i en Højde af 1500 m o. H.,
længere nede følger Byg og Havre, og
Hvededyrkningen naar til 1000 m o. H., Vinavlen til 750 m
o. H. I de brede og dybe Dale er Klimaet mildt
og Vegetationen frodig. Mange Veje og
Jernbaner fører ind i Alpedalene fra V.; fra den
ital. Side er Vestalperne derimod mindre
tilgængelige, og forholdsvis faa Veje fører helt
over Bjergene. De vigtigste Passer er Mont
Genèvre (1854 m), der forbinder Durances Dal
med Dora Riparias, Mont Cenis (2098 m),
hvorover en fra Oldtiden meget benyttet Alpevej
fører fra Arc’s Dal til Dora Riparias, samt
Lille Skt Bernhard (2157 m), der forbinder Isères
Dal med Dora Balteas. Jernbanen overskrider
den fr.-ital. Grænse paa to Steder, nemlig langs
Middelhavskysten mellem Nizza og Savona samt
gennem den 12,2 km lange Tunnel under Col
de Fréjus (ogsaa kaldet Mont Cenis-Tunnellen),
hvor Toget kører fra Chambéry til Turin. Den
større sydlige Del af de fr. Alper er
Landskabet Dauphiné, der i Middelalderen tilhørte
Burgunderriget Arelat; i den nordøstlige Del bestod
længe Hertugdømmet Savoyen, der blev den
politiske Beg. til Kongeriget Italien, men som
1860 afstodes af Italien til F. Savoyens
Hovedstad, Chambéry, ligger i en Sænkning mellem
Rhône og Isère; større Bet. har Dauphiné’s
Hovedstad, Industribyen og Fæstningen Grenoble,
den største Stad i de fr. Alper, liggende ved
Isère, der hvor Floden forlader sin Længdedal
for at gennembryde For-Alperne.
Klima. F.’s Beliggenhed mellem 43° og 51° n.
Br., og ved Europas Vestkyst sikrer det et varmt
tempereret Klima med fremherskende atlantiske
Vestenvinde og tilstrækkelig Nedbør. Mellem de
enkelte Dele af Landet gør der sig dog
klimatiske Forskelligheder gældende. De sydøstlige
Egne, som ligger i Læ af Centralplateauet, har
Middelhavsklima, hvorimod det øvrige F. er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
