Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 669 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den ringe Tilvækst i F.’s Befolkning som
Helhed dækker over en direkte Tilbagegang
i store Egne af Landet. Tællingerne
1801—31 viste endnu Fremgang overalt, fra 1831—51
viste der sig en begyndende Tilbagegang i nogle
Dept. i Garonne-Dalen og i Normandiet, og
denne fortsattes og bredte sig i de flg. 20 Aar
til de østlige Egne, hvor Krigen 1870—71
medvirkede dertil, samt til forsk. Bjergegne,
hvorfra en egl. Udvandring var begyndt. I Perioden
1872—91 viste 40 Dept. Tilbagegang og 47
Fremgang i Befolkning, 1891—1911 viste 60 Dept.
Tilbagegang og kun 27 Fremgang. Egnene mellem
Seines nedre Løb og Normandiet (Dept. Orne,
Manche, Eure, Calvados, Mayenne, Sarthe)
havde 1872 2569000 Indb., 1911 2167000;
Garonne-Bækkenet (Lot, Lot-et-Garonne, Dordogne,
Gers, Haute-Garonne, Tarn-et-Garonne, Tarn,
Charente) havde 1872 2784000 Indb., 1911
2417000, Højde-Plateauet mod V. (Côte-d’Or,
Saône, Jura, Nièvre, Yonne, Haute-Marne) havde
1872 1919000 Indb., 1911 1676000; af andre
større, samlede Strækninger, der viser en
bemærkelsesværdig Tilbagegang, maa ogsaa nævnes
Savoyen og Alperne (undtagen Kysten) og
Pyrenæerne (ogsaa undtagen Kystegnene mod Ø.
og V.). Man kan kort sige, at i de senere Aar
er det kun Dept. med meget store Byer,
Industriegnene i N. og Ø. og Bretagnes Kystegne,
der er gaaet frem i Folketal.

Befolkningens Fordeling efter Alder og
ægteskabelig Stilling (1911):

Alder			Mænd (1000’ er)					Kvinder (1000’er)
			Ugifte	Gifte	Enkemænd	Fraskilte	Tilsammen	Ugifte	Gifte	Enker	Fraskilte	Tilsammen
u.	5	Aar	1747	—	—	—	1747	1724	—	—	—	1724
5—	9	—	1670	—	—	—	1670	1655	—	—	—	1655
10—	14	—	1660	—	—	—	1660	1638	—	-	-	1638
15—	19	—	1587	4	—	—	1591	1491	102	1	0,3	1594
20—	24	—	1364	167	1.5	0.5	1533	862	694	8	3	1567
25—	29	—	670	838	10	3	1521	413	1105	25	9	1552
30—	39	—	559	2247	53	18	2877	459	2285	129	28	2901
40—	49	—	295	2037	105	22	2459	305	1897	297	25	2524
50—	59	—	189	1587	177	15	1968	224	1331	514	15	2084
60—	69	—	117	1007	263	6	1393	166	733	708	5	1612
70—	79	—	48	393	247	1	689	87	206	567	2	862
80 Aar og over			9	52	85	-	146	20	22	183	-	225
I alt			9915	8332	941	66	19254	9044	8375	2432	87	19938

For hver 1000 Mænd var der 1911 1035
Kvinder. Forskellen har i en Aarrække været
stigende; 1861 og 1881 var Forholdet 1000 : 1005;
men gaar man længere tilbage, var Kvindernes
Overvægt i Antal igen større (1841: 1021, 1821:
1059, 1801: 1075). Revolutions- og
Napoleonskrigene var medvirkende Aarsag hertil.
Befolkningens Aldersfordeling ses af
foranstaaende Tabel. Den er typisk for en Befolkning i
Stilstand. Kun 1/4 var u. 15 Aar (i Danmark 1/3),
c. 51 % mellem 15 og 49 Aar og 23 % over 50
Aar (i Danmark henh. 48 og 18 %). Der var
derfor forholdsvis mange Gifte; i F. er 44 %
af Mændene, i Danmark 36 % gifte, og, da
Kvinderne er ret tidlig gifte, ogsaa forholdsvis
mange Enker; i F. 12 %, i Danmark 7,6 % af
Kvinderne.

Efter Fødested fordelte Befolkningen sig
1911 saaledes, at 3/4 var født i det Dept, hvor,
de opholdt sig; der er næppe noget andet
moderne Statssamfund, hvor Befolkningen er
saaledes bundet til Hjemstavnen som F. Antallet
af ikke-naturaliserede Udlændinge med
Ophold i F. var 1911 1160000, hvoriblandt de
forsk. Nationer var repræsenterede paa
følgende Maade:

Italienere	419000
Belgiere	287000
Spaniere	105000
Tyskere	102000
Schweizere	73000
Englændere	40000
Russere	35000
Amerikanere	20000
Luxembourgere	19000
Rumænere, Tyrker m. fl.	16000
Østerrigere	15000
Skandinaver	4000
Andre	25000

I Paris opholdt sig 200000 Udlændinge af
stærkt blandet Nationalitet. Af de mange
Italienere, Belgiere og Spaniere er Flertallet
Arbejdere, der har Beskæftigelse i Grænseegnene:
Italienerne ved Middelhavskysten og i
Alpeegnene, Spanierne i Dept. N. f. Pyrenæerne,
Belgierne i Dept. Nord og Pas-de-Calais; til de
anførte, i F. bosiddende Belgiere maa lægges
et ikke ringe Antal (25—50000), der boede N.
f. Grænsen, men daglig tog paa Arbejde i F.

Den erhvervsudøvende Del af
Befolkningen er opgjort til 13,3 Mill. Mænd, 7,7 Mill.
Kvinder, tilsammen 20,9 Mill ell. lidt over
Halvdelen af Befolkningen. Hertil er medregnet
enhver i Landet bosiddende, der udøver et egl.
Erhverv, samt Militærpersoner, men ikke Folk,
der lever af Renteindtægt, ell. Understøttelse,
Kvinder, der kun er beskæftigede ved
Husgerning, Elever m. fl. Den saakaldte aktive
Befolkning fordeler sig paa flg. Maade ved
Hovederhvervene:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>