Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 670 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

		1000 Mænd	1000 Kvinder	1000 Tilsammen	Procent
Landbrug:
	Selvstændige	2873	2347	5220	}40.6
	Arbejdere	2406	891	3297
Industri og Minedrift:
	Selvstændige	1015	1030	2045	28.4
	Funktionærer	105	17	122
	Arbejdere	2074	1151	3825
Transportvæsen m. v.:
	Selvstændige	37	6	43	}7.4
	Funktionærer	143	5	148
	Arbejdere	977	335	1312
Handel:
	Selvstændige	608	509	1117	} 9.8
	Funktionærer	618	326	944
	Liberale Erhverv:
	Selvstændige	122	34	156	} 6.9
	Medhjælpere	274	121	395
Tyende, Portnere o. l.		155	758	913
Off. Administration:
	Bestillingsmænd	279	168	447	} 3.4
	Arbejdere	213	14	227
Militære		617	—	617	} 3.5
Søfolk og Fiskere		100	3	103
Tilsammen		13216	7715	20931	100.0

Landbruget er endnu det mest betydende
Erhverv i F.; til Tallene, som de opgives i den fr.
Erhvervsstatistik, maa dog bemærkes, at de
indbefatter c. 2 Mill. Kvinder, gifte med
Landbrugere, der altsaa er regnet med til de egl.
erhvervsudøvende. Tallene for Industrien
omfatter 250000 Minearbejdere, og under
Transportvæsen m. v. er medregnet 635000 mandlige
og 304000 kvindelige løse Dagarbejdere. De som
Søfolk og Fiskere betegnede er saadanne, der
efter de særlige fr. Værnepligtsregler staar til
Raadighed for Marinen. Folk, der lever af
deres Midler, er ikke medregnet til den aktive
Del af Befolkningen. Denne Klasse Mennesker
indtager, ogsaa rent talmæssigt en betydelig
Stilling inden for det fr. Samfund og talte 1911
560000 Personer, 308000 Mænd og 252000
Kvinder. Af Fanger, Folk i Hospitaler, Anstalter o.
l. St. taltes 114000 Mænd og 104000 Kvinder, og
tilbage er der derefter 5607000 Mænd og 11858000
Kvinder, der udgør den af Børn, Elever,
Husmødre o. a. uden Erhverv bestaaende
Befolkning.

Ægteskaber, Fødsler og
Dødsfald. Antallet heraf fremgaar for en Aarrække
af flg. Tabel:

	Vielser	Fødsler	Dødsfald	Vielser	Fødsler	Dødsfald
	(i 1000’er)			(pr. 1000 Indb.)
1871— 75	308	929	907	8,5	25,5	25,0
1876— 80	282	941	835	7,6	25,3	22,4
1881— 85	284	935	841	7,5	24,7	22,2
1886— 90	276	883	842	7,2	23,1	22,0
1891— 95	287	857	858	7,4	22,4	22,3
1896—1900	293	849	800	7,6	22,0	20,7
1901— 05	299	831	766	7,2	21,2	19,6
1906— 10	311	783	756	7,9	19,9	19,2
1911	308	742	777	7,4	18,7	19,6
1912	312	751	693	7,8	19,0	17,5
1913	299	746	704	7,5	18,8	17,8

For Krigsaarene foreligger der endnu ingen
Statistik om disse Forhold. Tabellen viser et
ret konstant Antal Vielser. Ved en L. af
1907 letledes Formaliteterne ved Ægteskabs
Indgaaelse, hvilket havde en
midlertidig Stigning i Antallet som Følge.
Gennemsnitsalderen ved Giftermaalet
er for Manden 28, for Kvinden 23 3/4.
Skilsmissernes Tal har været
stærkt stigende: fra c. 6000 i 1890 til
c. 9000 i 1900 og c. 15000 i 1913.
Særlig i Paris er Skilsmisser forholdsvis
hyppige (c. 3000 aarlig), men
Stigningen i det samlede Antal skyldes
dog mest det øvrige Land.
Fødslernes Antal i F. har i en
Aarrække tildraget sig alm.
Opmærksomhed og givet Anledning til
utallige Diskussioner, Forslag og Tilløb
til Foranstaltninger af forsk. Art, alt
med det Formaal at standse
Tilbagegangen og hidføre en ny Fremgang.
Det ses af foranstaaende Tabel, at
Nedgangen i Fødslernes Antal ikke
blot er relativ, men endog absolut;
Tallet var 1913 c. 200000 lavere end i
1870’erne. Forholdstallet, 19 pro mille
de sidste Aar før Krigen, er lavere
end i noget andet Land; i Storbritannien og de
skandinaviske Lande er Tallet 24 à 25, i
Tyskland 28. Fødslernes Antal var 1910 i Paris 18,
i de øvrige Byer 19,5 og paa Landet 20 p. m.
Den største Fødselshyppighed har den
nordligste Del af Landet og Bretagne (28 à 30 p. m.),
den mindste Garonne-Egnene og Bourgogne (14
à 15 p. m.). Fødslerne uden for Ægteskab
udgjorde 9 %. I Forhold til Antallet af Kvinder i
den fødedygtige Alder var Antallet af fødte
Børn følgende:

	Børn født i Ægteskab pr. 1000 gifte Kvinder i Alder 15—49	Børn født udenfor Ægteskab pr. 1000 ikke gifte Kvinder i Alder 15—49
1846—55	179	15
1856—65	172	17
1866—75	172	17
1876—85	167	16
1886—95	150	17
1896—1905	134	18
1906—10	122	17

De foran nævnte Antal Fødsler angaar kun
levendefødte. Dødfødslerne androg 1906—10 c.
36000 ell. 4,5 % af samtlige Fødsler.

Et andet Udtryk for den stedfindende
Begrænsning af Børnetallet i de fr. Ægteskaber
finder man i flg. Tal; 1911 bestod der 3830000
Ægteskaber af over 15 Aars Varighed; heraf
havde 393000 ingen Børn, 863000 1 Barn, 928000
2 Børn, 628000 3, 403000 4, 410000 5 ell. 6 og
205000 7 ell. fl. Særlig inden for Middelstanden
er Faa-Børns-Systemet et alm. Fænomen.

Af Blinde taltes 1911 21000, af
Døvstumme 22000. Der fandtes s. A. 1440000 Mænd og
2220000 Kvinder over 15 Aar, der ikke
kunde læse ell. skrive. Disse Tal er dog i
stærk Tilbagegang, idet der 1901 var 500000 fl.
Mænd og 700000 fl. Kvinder; men endnu udgør
Analfabeterne dog c. 9 % af den voksne
Befolkning.

Dødeligheden er aftaget jævnsides med
Fødselhyppigheden, men er dog ikke særlig lav.
I de i Tabellen anførte sidste Aar er den højere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>