Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derunder indbefattet forsk. Livrente- og
Pensionsforpligtelser. Under Verdenskrigen er
Statsgælden vokset overordentlig stærkt, allerede
indtil 1. Jan. 1916 med c. 30 Milliarder frc.,
altsaa til omtr. det dobbelte, og Statsgældens
Forrentning ansloges paa dette Tidspunkt til 2 1/2
Milliarder frc., og ved Slutn. af 1916 anslaas
Statsgælden til 83 Milliarder frc.
Tilsammen slugte Militærvæsenet og
Statsgældens Forrentning før Krigen 3/5 af samtlige
Statsudgifter. Til Oplysning om Statsudgifternes
øvrige Fordeling skal her fra Statsregnskabet
for 1912 anføres: Finansvæsen, fraset
Skatteopkrævning, 56,9, Justitsvæsen 60,9,
Udenrigsministerium 22,1, Indenrigsministerium 152,6,
offentlig Undervisning 300,1, Handel og
Industri 56,7, social Forsorg og Arbejdsministerium
42,8, Landvæsen 58,1 Mill. frc.
De fr. Dept’s Skatteindtægter bestaar
udelukkende i Tillæg, de omtalte centimes
additionels, til de ovenn. Statsudbytteskatter. Ogsaa
Kommunerne faar en Del Indtægter gennem
disse Tillægsskatter, som har deres Oprindelse
fra den fr. Revolution og dennes stærkt
centraliserende Ideer, der for en væsentlig Del har
stemplet de fr. Kommuners Finansvæsen i skarp
Modsætning til den de eng. Kommuner i saa vid
Maalestok indrømmede Selfgovernment. Det
viste sig imidlertid hurtig, at denne Skatteform
kun sjælden forslog til Dækning af det
kommunale Behov, og allerede under Direktoriet, men
navnlig under Kejserdømmet, fik Oktrojerne
stor Udbredelse; de findes nu (1911) i 1524
Kommuner og indbragte 305 Mill. frc., medens les
centimes additionels gav c. 265 Mill. frc., altsaa
væsentlig mindre. Bl. andre kommunale
Afgifter kan nævnes Hundeskat, Naturalydelser til
Vejvæsenet m. m.
C. T.
Handel.
F.’s frugtbare Jordbund og dets Tilgrænsning
til Middelhavet bragte det tidlig i
Handelssamkvem med Oldtidens Kulturfolk. Allerede
Fønikerne hentede Uld og Mineraler (Bly- og
Sølverts) der, Grækerne anlagde
Handelspladser, hvoriblandt Marseille (Massilia anlagt
c. 600 f. Kr.) blev den vigtigste, og indførte
Dyrkning af Vin og Oliven. Ad de sejlbare
Floder kom de ind i det Indre af Landet og
opkøbte Landets Produkter af de Indfødte. Helt
til Bretagne synes de at være trængt frem. Da
Cæsar havde erobret Landet, kom dette (under
Navn af Gallia transalpina) ind under
Romerrigets Kultur, og Middelhavsegnene blev
ganske romaniserede. Hovedstaden blev Lyon, der
grundlagdes under Augustus og med sin
gunstige Beliggenhed hurtigt blev Hovedsædet for
Handelen med Italien. Herfra anlagdes 4 Veje
ud til Landets yderste Dele, Færdselen over
Alpepasserne mundede ud her, og Rhône og
Saône forenedes ved denne By. Adskillige
andre Byer voksede ogsaa op, særlig ved
Floderne, ad hvilke Forbindelsen skete mellem de
nordlige og sydlige, vestlige og østlige Dele af
Landet. Arles, Orléans, Nantes, Paris, Rouen,
Boulogne, Narbonne, Bordeaux og Toulouse m.
fl. Byer blev saaledes i Romertiden Handelsbyer
af en vis Bet. De Varer, der udførtes fra F.,
var hovedsagelig Korn, Hør og Hamp, Trælast,
Uld, Husdyr, Salt, en Del Metaller og vævede
Stoffer; til Gengæld modtog Landet allehaande
kunstneriske og industrielle Frembringelser fra
Romerrigets øvrige Dele. I 4 à 500 Aar var
Gallien forbundet med Rom, tilegnede sig lat.
Sprog og Kultur, blev delagtig i dets Industri
og Handel; men med Romerrigets Forfald (c.
400 e. Kr.) gaar denne Kultur til Grunde.
Germanske o. a. fremmede Folkeslag trænger
ind, Landet sønderdeles, Byerne forfalder og
ødelægges, medmindre de ved Befæstninger
kunde værge sig mod de Røvere, der overfaldt
dem: først de indtrængende germanske Folk,
senere Normanner, Ungarere, Saracenere
(Arabere). Handelen fik vanskelige Kaar under
disse Forhold; hver enkelt Husstand paa Godser
og Gaarde blev en selvforsørgende Enhed
ogsaa af Haandværksfrembringelser; Veje og
Kanaler forfaldt, og de Rejsende brandskattedes
med Afgifter af hver enkelt Godsbesidder, hvis
Omraade de kom inden for. Under Karl den
Store og hans første Efterfølgere nød Landet
midlertidig Fordelen af et kraftigere Statsstyre,
men efter Freden i Verdun (843) blev F. igen
en Samling af indbyrdes uafhængige
Smaastater under et nominelt Kongedømme.
De efter c. 1000 flg. Aarh. bragte atter
Liv i Handel og Omsætning. Bondestanden
begyndte at frigøre sig for Livegenskabet, Byerne,
hvis Befolkning tiltog, udskilte sig som
selvstændige Kommuner ell. opnaaede særlige
Privilegier og Rettigheder. Korstogene og
Pilegrimsvandringerne til det hellige Land førte til
ny Forbindelser med fremmede Lande,
Skibsfarten paa Middelhavet forøgedes, ligesom
Normannernes Erobring af England, Syditalien og
Sicilien førte Fordele med sig for de fr. Byer
ved Atlanterhavs- og Middelhavskysten. Ny
Byer, som Montpellier og la Rochelle, opstod;
i mange Byer kendetegnes den voksende
Velstand ved Opførelsen, af pragtfulde Domkirker
og Haller, hvor den indenbys Handel foregik; i
visse Byer, særlig Paris og Rouen, dannede der
sig Hansa’er, hvis Medlemmer fik Monopol paa
Sø- og Flodfarten; lignende privilegerede
Skipperlaug havde man dog allerede kendt i
Romertiden. Gennem omvandrende Jøder og
indvandrede Italienere (Lombarder) indførtes
Pengehandel og Bankvæsen. Særlig Bet. for
Handelens Opkomst fik de store Markeder, der een
ell. fl. Gange aarlig afholdtes forsk. Steder i
Landet, i Saint-Denis ved Paris, i Flandern og
navnlig i Champagne, der frembød særlig gode
Tilførselsforhold ad Floderne, der herfra
strømmer mod N., V. og S. Foruden med
Landbrugsprodukter handledes der her med Uld-
og Silketøjer, Kobber- og Bronzevarer, ligesom
Varer fra Orienten (Krydderier, Sæber,
Parfumer) førtes frem hertil; Papir og Smykker
nævnes bl. de ældre fr. Industrifrembringelser,
og Vin blev en Udførselsartikel af Bet. til
England, Irland og Norden.
Hundredaarskrigen (c. 1330—1430) bragte
mangehaande Forstyrrelser og Ødelæggelser
med sig, men Rigets Samling og Feudalismens
Opløsning under et kraftigt Kongedømme
(Ludvig XI, Karl VIII) bragte atter gunstige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
