Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betingelser for Handelslivet. Allerede c. 1300
finder man de første Spor af Afgifter med
protektionistiske Formaal, der nu yderligere
fremmes; man træffer gentagne Forsøg paa
Ordning af Pengevæsenet, der dog kun blev af kort
Varighed, da Kongerne ikke kunde staa for
Fristelsen til at forringe Pengenes Sølvindhold.
Led i en bevidst Erhvervspolitik er bl. a.
Ludvig XI’s Indkaldelse af ital. Silkevævere til
Lyon (1480) og Frants I’s Traktater med
Tyrkiet (1536), der gav F. store Handelsrettigheder
til Fremme for dets Eksport af Klæde og dets
Import af orientalske Varer; F. fik herved
Handelsforbindelse med Tunis og Marokko. M. H.
t. denne Periode maa det ogsaa erindres, at
Virkningerne af de store Opdagelser (Søvejen
til Indien, Amerika) nu sporedes og ganske
særlig kom Atlanterhavsstaterne til Gode.
Tilførslerne af ædle Metaller medførte et højt
Prisniveau, der fra Spanien bredte sig, først til
dets Nabolande, der kom til at føle sig rige,
og Verdenstrafikken, der nu samlede sig i
Atlanterhavet, bragte forøget Liv i Spaniens,
Portugals, F.’s, Hollands og Englands Byer. I selve
Opdagelsesrejserne tog F. kun ringe Del;
dristige Søfolk fra Bretagne naaede dog bl. a. til
New-Foundland og Kanada og anlagde fr.
Kolonier her.
Religionskrigene i 16. Aarh. hemmede den
økonomiske Udvikling, men fra c. 1600 gik
Landets produktive Erhverv atter frem, og dets
Velstand øgedes. Da Spanien 1609—10 ødelagde
sin Uldindustri ved at fordrive Maurerne
(Araberne), kom det F. til Gode, der nu blev
Hovedaftager af sp. Uld; den nordfranske
Linnedindustri fik et nyt stort Marked i Kolonierne,
og Silkevæveriet, der endnu hentede sit meste
Raastof i Levanten, fik en stadig voksende
indenlandsk Efterspørgsel at tilfredsstille.
Under Ludvig XIV (1661) overtog Colbert
Ledelsen af hele F.’s Finansvæsen, Industri og
Eksport og kom til at øve en større Indflydelse
herpaa end nogen anden. Han var den første
Statsmand, der fuldt forstod, hvilket kraftigt
Middel til Indflydelse paa Landets økonomiske
Virksomhed en Regering har i Toldpolitikken.
Hans første store Toldtarif af 1664 bærer Præg
heraf; den søgte at fjerne de indre
Toldskranker og derved lette Omsætningen af fr.
Produkter i F. selv, at værne Landets Industri
(særlig Tekstil, Glas og Metal) ved høje
Toldsatser og at skaffe Raastoffer ind i Landet paa
billigste Betingelser. F.’s Industri fik herved
gunstige Arbejdsforhold, og særlig blev, under
Indflydelse af Befolkningens naturlige Smag og
Kunstfærdighed, Hoffets og Adelens
Efterspørgsel efter Luksus, alle Former for Kunstindustri
bragt vidt frem (Møbler, Galanteri, Glas,
Porcelæn, Parfumer, Gobeliner, Beklædningsvarer
o. s. v.). Samtidig oparbejdedes en stor
Eksportindustri, særlig af Klæde til Levanten, der
gaves i Monopol til Handelskompagnier.
Endvidere erhvervede F. sig i 17. Aarh. en Række
Kolonier (særlig i Vestindien) og blev herved et
Hovedmarked for Handelen i Europa med
Kolonialvarer o. l. (Sukker, Kaffe, Indigo m. v.),
samtidig med, at dets Handelsflaade undergik
en rivende Udvikling (5 à 600 Skibe i 1669, 5500
Skibe i 1780’erne). Men den opblomstrende fr.
Handel og Industri vakte snart Modstand og
Modforholdsregler hos de andre Handelsmagter,
England og Holland, og førte det ind i en
Række af Krige, der bl. a. frarøvede det de
nordamerik. Besiddelser (Kanada, Louisiana);
til største Skade for F.’s Industri, til direkte
Gavn for dens Konkurrenter, var dernæst
Uddrivelsen af Hugenotterne (1685), der berøvede
Landet c. 200000 af dets dygtigste
Industriarbejdere og Købmænd. Ludvig XIV’s Regering
blev kostbar for Landet og paalagde Erhvervene
mange trykkende Skatter og Afgifter. Fra
Ludvig XV’s første Regeringsaar bør nævnes den
Krise (1724), der afsluttede de John
Lawske Transaktioner (Oprettelse af Seddelbank,
Handelskompagnier m. v.). Men under Ludvig
XV og indtil Revolutionen synes Handelen i
øvrigt at være undergaaet et mægtigt Opsving,
der kun afbrødes for en Tid af Syvaarskrigen
(1756—63). Umiddelbart før Revolutionen er
den udenlandske Omsætning opgjort til en 5
Gange saa stor Værdi (c. 1000 Mill. frc.) som
i 1716, og den naaede først igen et saa stort
Beløb i 1820’erne. De vigtigste Handelscentrer
var Paris, Lyon og Marseille; bl.
Havnestæderne indtog Saint-Malo, Lorient, La Rochelle m.
fl. en betydeligere Stilling end senere. Tyskland
og Spanien, England og Italien var de største
Handelsforbindelser. Handelen med de fra
oversøiske Lande hjemførte Produkter var en stor
Post baade paa Ind- og Udførselssiden af
Omsætningen.
Den Frihedstrang, som bl. a. Fysiokraterne
gjorde sig til Talsmænd for, førte i
Kongedømmets sidste Aar til forsk. Forsøg paa
Lempelser i Toldtariffen, paa Lettelser i
Handelen med Korn, paa en Ophævelse af de endnu
bestaaende indre Toldskranker, men intet med
blivende Bet. Med England blev der 1786
afsluttet en Handelstraktat, hvis Spor dog kort
efter slettedes af Revolutionen og de dermed
flg. Krige.
F.’s Handelspolitik gennem 19. Aarh.
indlededes af Napoleon med
Kontinentalspærringen, der betød et Forbud mod
enhver Handel med England og dets Kolonier og
havde til Formaal overalt paa Kontinentet at
lade fr. Handel og Industri erstatte den eng.,
men maatte nødvendigvis gaa ud over Handelen
mellem F. og oversøiske Lande, da Englands
Flaade beherskede Havene. Tekstilindustrien fik
Afsætningsvanskeligheder for sine Varer; paa den
anden Side opstod der i F. visse ny Industrier,
som f. Eks. Roesukkerfabrikationen, der senere
blev af overordentlig stor Bet.
Kontinentalspærringens Ophør (1813) afløstes kun af en kraftig
Protektionisme (bl. a. Korntold efter glidende
Skala), der havde sin Rod i den fr. Industris
Frygt for Englands industrielle Overlegenhed,
og som først blev brudt, da Napoleon III 1860
afsluttede den saakaldte Cobden-Traktat
med England. F. indrømmede heri England en
Konventionaltarif, der fjernede al Told paa
Raastoffer og Korn og indførte en Værditold af
15 % paa Fabrikater. Men F. beholdt samtidig
sin gl. Tarif, der dog efterhaanden blev en Del
friere, som en »Generaltarif« gældende for alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
