- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
683

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hidrører fra Driftighed og Dygtighed hos de
forsk. Folkestammer, der mødes i den fr. Stat,
og ved Forskellen mellem Egne, der er stærkt
industridrivende ell. rummer store og rige Byer,
og de Egne, hvor Agerbruget er Hovederhvervet.

Henimod Halvdelen af F.’s Befolkning lever
af Landbrug. De smaa Jordbrugere er særdeles
talrige, men en meget anselig Del af Landet —
henved Halvdelen — drives dog i Gaarde paa
over 40 ha. Noget mere end Halvdelen af
Jordbrugerne er Selvejere, Resten Forpagtere; en
mindre Del af disse er métayers, som svarer
deres Afgift in natura ved at afgive en vis Del af
Bruttoudbyttet; denne Forpagtningsmaade
forekommer mest i Centralfrankrig og i det sydlige.
Medens Landet i det hele taget maa siges at
være veldyrket, er der dog i det enkelte megen
Forskel, og i mange Egne, særlig i det sydlige F.
er Jordbruget langt tilbage for Nutidens Krav.
Det fr. Landbrug led som andre europ. Landes
tidligere under de synkende Priser paa
Landbrugsprodukter og den stigende Arbejdsløn, og
som Middel til at hæve Produktionspriserne
paalagde man fra 1885 en høj Indførselstold
paa Korn og fl. dyriske Produkter, og for at
gøre Produktionen mere fordelagtig traadte
Staten paa mange Omraader til ved at fremme
Landbrugernes faglige Uddannelse gennem en
Organisation af Undervisningen, ved
Fremhjælpning af Grundforbedringer, Forædling af
Husdyrracerne o. s. v. Af F.’s samlede Areal
udgjorde det produktive Areal før Verdenskrigen
omtrent 85 %, af hvilke Skovarealet optog
henved en Snes %, det egentlige Agerland godt
60 %, Eng og andet Græsareal omtr. 13 %,
Vinhaver 5 %. Resten optoges mest af Haver,
heri indbefattet Frugttræer af den
forskelligste Art.

Bl. Kornsorterne indtager Hveden en aldeles
dominerende Plads og optager omtr. lige saa
stort Areal som alle andre Kornsorter
tilsammen, indbefattet Majs og Hirse. Da Hvede er
Brødkorn i den største Del af Landet, behøver
F., trods sit store Hvedeareal og et godt
Udbytte, alligevel en ret betydelig Indførsel af Hvede.
Næst efter Hveden optager Havren det største
Areal, over halvt saa stort som Hvedens. Rug,
Boghvede, Blandkorn, Majs, Hirse tilsammen
optager et mindre Areal end Havren.
Kartoffelarealet er omtr. af Størrelse som Rugarealet.
Bl. Rodfrugterne spiller Sukkerroen en
betydelig Rolle og dyrkes især i Landets nordlige Egne
(Departementerne Nord, Aisne, Somme,
Pas-de-Calais). Dyrkning af Hør er i Aftagen, og der
indføres en Mængde Hør og Hamp. Tobak
dyrkes især i Dept Dordogne. Af Olieplanterne maa
foruden Rapsen nævnes Oliventræet, i de
sydlige Egne ved Middelhavet. Trøfler leveres især
fra Departementerne Corrèze, Lot, Aveyron og
Dordogne, Champignons fra Landets midterste
og sydlige Egne. En stor Rolle spiller
Dyrkningen af al Slags Træfrugt. Æbler og Pærer
dyrkes især i Normandiet og Bretagne og bruges
for en stor Del til Fremstilling af Frugtvin ell.
Most (Cider). Bordfrugt af al Slags er en vigtig
Udførselsartikel. Kastanjen yder et væsentligt
Tilskud til Befolkningens Ernæring i fl. Egne af
Midtfrankrig. Desuden dyrkes i stor Mængde
vore andre Frugttræer og i det sydlige
Mandler, Citroner, Appelsiner, Figen o. s. v.
Morbærtræet optager et ikke ringe Areal i det sydlige
(især i Departementerne Gard, Ardèche,
Vauciuse, Drôme).

Angivet i 1000 ha anvendtes i 1913 af Arealet:
6542hatilHvede,
1176--Rug,
760--Byg,
3979--Havre,
413--Majs.


Altsaa 12,9 Mill. ha i alt til Korn. Endvidere
1,5 Mill. ha til Kartofler og 0,2 Mill. ha til
Sukkerroer. Alle disse Arealer er dog aftagne ret
betydeligt under Verdenskrigen.

Vinavlen. F. er bekendt som det
vinrigeste Land, og Vinstokken dyrkes i den
allerstørste Del af Landet. Fl. Gange har imidlertid
forskellige Sygdomme hærget næsten ødelæggende
i Vinhaverne. Ved 19. Aarh.’s Midte var
Udbyttet steget til 45 Mill. hl, men 1854 sank det p.
Gr. a. Sygdomme paa Druerne til 11 Mill. hl.
Senere steg Udbyttet igen og kulminerede 1869
med 70 Mill. hl. I en lang Aarrække derefter
hærgede Fylloxeraen og andre Snyltere
Vinhaverne i den Grad, at Udbyttet gik ned under
det Halve, 1889 endog ned til 24 Mill. hl. I de
senere Aar er Udbyttet imidlertid steget stærkt.

I det sydvestlige F. frembringes de bekendte
Vine, som i saa stor Mængde udføres fra
Bordeaux ved Gironden’s Munding. Mellem denne
Flod og Havet ligger Landskabet Médoc med
de bekendte Mærker Château Lafitte, St Julien,
Château Margaux, Cantenac o. fl. S. f.
Bordeaux ligger Landskabet Graves, der frembringer
hvide Vine. Fra Landskabet Charente, N. f.
Gironden, kommer den bekendte Druebrændevin,
der har faaet Navn efter Byen Cognac. Lige saa
bekendte er Bourgogne- og Champagne-Vinene
fra F.’s østlige Egne. Vinene fra Midtfrankrig
er af mindre Betydning, og Vinen fra
Middelhavsdistrikterne, hvor der produceres store
Mængder, er mindre udbredt i Handelen.

Husdyrbruget. Gennemsnitlig set er F.
ikke rigt paa Græsareal; men dette hidrører
fra, at store Dele, særlig i det sydlige, er fattige
paa Græs, medens andre, særlig Normandiet og
fl. Egne i det nordlige og østlige, er rige paa
Enge, naturlige Græsgange, ell. har større
Arealer med fleraarige Græs- og Kløvermarker ell.
Luzernemarker. Dette bliver en medvirkende
Aarsag til, at F. ikke kan regnes med bl. de
Lande, der er særlig rige paa Husdyr, men
omtrent indtager en Mellemstilling. Af de forsk.
Husdyrarter besidder F. mange fortrinlige
Racer og Stammer; men Udbredelsen af de højt
udviklede og forædlede Racer er ikke saa alm.
som i England.

Antallet af de forsk. Husdyr var efter
Opgørelse fra 1913:
Heste3,2Mill.Stk.
Hornkvæg14,8
Faar16,2
Muldyr og Æsler0,8
Geder1,5
Svin7,0

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0722.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free