Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hidrører fra Driftighed og Dygtighed hos de
forsk. Folkestammer, der mødes i den fr. Stat,
og ved Forskellen mellem Egne, der er stærkt
industridrivende ell. rummer store og rige Byer,
og de Egne, hvor Agerbruget er Hovederhvervet.
Henimod Halvdelen af F.’s Befolkning lever
af Landbrug. De smaa Jordbrugere er særdeles
talrige, men en meget anselig Del af Landet —
henved Halvdelen — drives dog i Gaarde paa
over 40 ha. Noget mere end Halvdelen af
Jordbrugerne er Selvejere, Resten Forpagtere; en
mindre Del af disse er métayers, som svarer
deres Afgift in natura ved at afgive en vis Del af
Bruttoudbyttet; denne Forpagtningsmaade
forekommer mest i Centralfrankrig og i det sydlige.
Medens Landet i det hele taget maa siges at
være veldyrket, er der dog i det enkelte megen
Forskel, og i mange Egne, særlig i det sydlige F.
er Jordbruget langt tilbage for Nutidens Krav.
Det fr. Landbrug led som andre europ. Landes
tidligere under de synkende Priser paa
Landbrugsprodukter og den stigende Arbejdsløn, og
som Middel til at hæve Produktionspriserne
paalagde man fra 1885 en høj Indførselstold
paa Korn og fl. dyriske Produkter, og for at
gøre Produktionen mere fordelagtig traadte
Staten paa mange Omraader til ved at fremme
Landbrugernes faglige Uddannelse gennem en
Organisation af Undervisningen, ved
Fremhjælpning af Grundforbedringer, Forædling af
Husdyrracerne o. s. v. Af F.’s samlede Areal
udgjorde det produktive Areal før Verdenskrigen
omtrent 85 %, af hvilke Skovarealet optog
henved en Snes %, det egentlige Agerland godt
60 %, Eng og andet Græsareal omtr. 13 %,
Vinhaver 5 %. Resten optoges mest af Haver,
heri indbefattet Frugttræer af den
forskelligste Art.
Bl. Kornsorterne indtager Hveden en aldeles
dominerende Plads og optager omtr. lige saa
stort Areal som alle andre Kornsorter
tilsammen, indbefattet Majs og Hirse. Da Hvede er
Brødkorn i den største Del af Landet, behøver
F., trods sit store Hvedeareal og et godt
Udbytte, alligevel en ret betydelig Indførsel af Hvede.
Næst efter Hveden optager Havren det største
Areal, over halvt saa stort som Hvedens. Rug,
Boghvede, Blandkorn, Majs, Hirse tilsammen
optager et mindre Areal end Havren.
Kartoffelarealet er omtr. af Størrelse som Rugarealet.
Bl. Rodfrugterne spiller Sukkerroen en
betydelig Rolle og dyrkes især i Landets nordlige Egne
(Departementerne Nord, Aisne, Somme,
Pas-de-Calais). Dyrkning af Hør er i Aftagen, og der
indføres en Mængde Hør og Hamp. Tobak
dyrkes især i Dept Dordogne. Af Olieplanterne maa
foruden Rapsen nævnes Oliventræet, i de
sydlige Egne ved Middelhavet. Trøfler leveres især
fra Departementerne Corrèze, Lot, Aveyron og
Dordogne, Champignons fra Landets midterste
og sydlige Egne. En stor Rolle spiller
Dyrkningen af al Slags Træfrugt. Æbler og Pærer
dyrkes især i Normandiet og Bretagne og bruges
for en stor Del til Fremstilling af Frugtvin ell.
Most (Cider). Bordfrugt af al Slags er en vigtig
Udførselsartikel. Kastanjen yder et væsentligt
Tilskud til Befolkningens Ernæring i fl. Egne af
Midtfrankrig. Desuden dyrkes i stor Mængde
vore andre Frugttræer og i det sydlige
Mandler, Citroner, Appelsiner, Figen o. s. v.
Morbærtræet optager et ikke ringe Areal i det sydlige
(især i Departementerne Gard, Ardèche,
Vauciuse, Drôme).
Angivet i 1000 ha anvendtes i 1913 af Arealet:
6542 | ha | til | Hvede, |
1176 | - | - | Rug, |
760 | - | - | Byg, |
3979 | - | - | Havre, |
413 | - | - | Majs. |
Heste | 3,2 | Mill. | Stk. |
Hornkvæg | 14,8 | — | — |
Faar | 16,2 | — | — |
Muldyr og Æsler | 0,8 | — | — |
Geder | 1,5 | — | — |
Svin | 7,0 | — | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>