Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luftskipperpark og Flyveeskadriller. I alt c. 1400000
Mand. Ogsaa maa nævnes, at de fr.
Jernbaneselskaber i Tilfælde af Krig opstiller 8 tekniske
Sektioner, hver paa 1273 Mand, samt at
Ministeriet for Post- og Telegrafvæsenet afgiver det
fornødne Telegrafpersonale til Hæren.
Territorialhærens Afdelinger samles i
Divisioner, der faar Nr fra 1 forøget med 100, og
Brigader med Nr fra 1 forøget med 200.
Hele Krigsstyrken regnes dog at være c. 90000
Officerer, 4350000 Mand og 490000 Heste,
hvoraf mindst 500000 Mand medgaar til
Fæstningsbesætninger og til Kystforsvaret.
Hærens Kommandoforhold.
Præsidenten er formelt øverste Krigsherre og har
derfor et Militærkabinet, ligesom han er
Præsident for det 3. Apr. 1906 oprettede øverste
Raad for det nationale Forsvar, bestaaende af
Ministerpræsidenten, Udenrigs-, Finans-, Krigs-,
Marine- og Kolonialministrene og et Sekretariat,
sammensat af Sekretæren i det øverste
Krigsraad og 3 højere Officerer af Hæren, Flaaden
og Kolonialhæren. Det skal samles mindst een
Gang aarlig. Han kan ogsaa til enhver Tid føre
Forsædet i det øverste Krigsraad, som siden
1903, under Krigsministeren som Formand,
er oprettet for at yde denne fornøden
Støtte i alle militære Spørgsmaal. Det
bestaar af 12 Divisionsgeneraler, deriblandt
de, som i Krigstid overtager de højeste
Kommandoer og i Fredstid inspicerer, samt
Generalstabschefen. Krigsministeren danner
Bindeleddet mellem Præsidenten og Hæren,
hvis egl. Chef han er. Ham underlagt er et
Kabinet, Hærens Generalstab, hvis Chef i
Krigstid er den egl. Generalissimus, 10
Direktører for selve Hærens Forvaltning og
Kommando, samt Kontrol, foruden en Del tekniske
Komiteer, særlige Kommissioner og en Comité
de contentieux bestaaende af Medlemmer af
Senatet, Deputeretkammeret, Statsraadet,
Kassationsraadet og 3 højere Officerer til Afgørelse
af Kompetencestridigheder. Ved Siden af
Ministeren er ogsaa stillet en Understatssekretær,
der er Politiker. Hærens Generalstab, hvortil
alle Generalstabsofficerer i de forsk. Stillinger
hører, har i Fredstid 3 Souschefer og 4
Bureauer: 1) for Hærens Organisation og
Mobilisering; 2) for Studiet af fremmede Hære og
Krigsskuepladser; 3) for de større Øvelser og
Uddannelsen og 4) for Etappe- og
Transporttjenesten. Desuden haves en Personel-, en
Materiel-, en hist. og en geogr. Sektion.
Kadrenes Tilvejebringelse. Der
haves ingen egl. Underofficersskoler, men kun
forberedende Militærskoler for Soldaterbørn.
Underofficersuddannelsen sker ved
Afdelingerne, hvor en Soldat kan blive Korporal efter 6
Maaneders Tjeneste, Sergent efter 6 Maaneders
Tjeneste som Korporal, Oversergent efter 6
Maaneders Tjeneste som Sergent og Adjutant
(Stabssergent) efter 1 Aars Tjeneste som
Underofficer. Underofficererne, som i stort Antal
hjemsendes med deres Aargang, er derfor
meget unge. For at bøde herpaa kan c. 30000
Underofficerer indgaa Reengagement paa 2, 3
ell. 5 Aar, indtil i alt 15 Aar, hvorved der
opnaas højere Løn og en Præmie. Efter 15 Aars
Tjeneste kan de antages som Kommissærer
indtil 47 Aar; efter 10 Aars Tjeneste kan der
opnaas civil Ansættelse ell. Pension.
Et stort Antal Underofficerer forberedes ved
Regimenterne til Optagelse i Officersskoler; for
Fodfolket i St Maixent (400 Elever, 11
Maaneder), for Rytteriet i Saumur (16 Maaneder), for
Artilleriet og Ingeniører i Versailles.
Militærskolen i St Cyr optager unge Mennesker efter
en Prøve fra 17—21 Aar og uddanner dem i
Løbet af 2 Aar til Løjtnant ved Fodfolket.
Fra den polytekniske Skole (500 Elever)
afgaar efter 2 Aars Uddannelse unge Mænd, som
optages fra 17. til 21. Aar som Løjtnanter til
Artilleriet ell. Ingeniørkorpset. For disse Vaaben
haves en 2-aarig Applikationsskole i
Fontainebleau.
Eleverne fra de to sidstnævnte Skoler skal
fra 1905 gøre 1 Aars Tjeneste i Geleddet
forinden Optagelsen paa Skolen. Siden 1909 maa
alle Rytterofficerer først gennemgaa en
Rytterskole paa eet Aar i Saumur. De udnævnes
derefter til Underløjtnanter og maa derefter med
de fra St Maixent udgaaede Officerer
gennemgaa en Applikationsskole paa eet Aar.
I Spidsen for hele det militære
Undervisningsvæsen (Krigsakademiet undtaget) er stillet en
Inspektion under Kommando af en
Divisionsgeneral.
École supérieure de guerre er Fagskole for
Generalstaben; til Optagelse udkræves en Prøve
og 5 Aars Tjeneste som Officer; Kursus 2-aarigt,
og aarlig antages mindst 75 Elever. Efter
bestaaet Afgangseksamen erholdes brevet d’état
major, medens de bedste kommer til Tjeneste i
Generalstaben. Enhver Generalstabsofficer maa
som Kaptajn, Major, Oberstløjtnant ell. Oberst
gøre mindst 2 Aars Tjeneste ved sit Vaaben.
Troppeofficerernes videre Uddannelse sker
ved Afdelingerne ell. ved særlige Skoler
(Skydeskolen i Châlons for Fodfolket, hvor ogsaa et
Stabskursus for ældre Kaptajner afholdes,
Skydeskolen og den pyrotekniske Skole i Bourges
for Artillerister, Gymnastik- og Fægtningsskolen
i Joinville, Pionerkursus o. s. v.).
Yderligere haves 12 større og 12 mindre
Øvelsespladser samt Skydepladser til Raadighed for
Troppernes feltmæssige Uddannelse.
Sekondløjtnanter forfremmes efter 2 Aar til
Premierløjtnant. Forfremmelsen til Kaptajn
sker for 1/3, til Major for 1/2 og til
Oberstløjtnant og opefter helt ved Valg. For at kunne
forfremmes maa en Premierløjtnant have 2
Aars, en Kaptajn 4 Aars, en Major 3 Aars, en
Oberstløjtnant 2 Aars, en Oberst 3 Aars og en
Generalmajor 3 Aars Tjeneste i deres Grad, men
som Regel udkræves 22—25 Aar for at naa
Oberstgraden. Aldersgrænsen er for
Generalløjtnanter 65, for Generalmajorer 62, for
Oberster 60, for Oberstløjtnanter 58, for Majorer 56,
for Kaptajner 53 og for Løjtnanter 52 Aar; efter
30 Aars Tjeneste kan en Officer forlange sin
Afsked med Pension.
Til Reserveofficerer kan udnævnes:
Underofficerer ell. dannede unge Mennesker, som har
tjent 3 Aar og bestaaet en Prøve, Elever fra den
polytekniske Skole og andre Akademier samt
forhenværende aktive Officerer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
