Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Territorialofficerer er enten afskedigede faste
Officerer, som skal staa 5 Aar til
Krigsbestyrelsens Raadighed, ell. afskedigede
Reserveofficerer ell. Underofficerer og menige, som har
aflagt en Prøve.
Baade Reserve- og Territorialofficerer
indkaldes hvert 2. Aar til Øvelse.
I alt haves i den aktive Hær 111
Divisions- og 215 Brigadegeneraler; i Reserven 65
Divisions- og 102 Brigadegeneraler samt c. 16000
andre Officerer; i Territorialhæren c. 17000
Officerer.
Heste, hvoraf der aarlig behøves 14 à 15000,
indkøbes nu alene i Landet selv, i Normandiet
Træk-, i Omegnen af Tarbes Rideheste. Staten
underholder 16 Remontedepoter og en Mængde
Overgangsdepoter og har 5
Remonterytterkompagnier til Raadighed. Endvidere haves
Statsstutterier under Landbrugsministeriet og 4
Remontedepoter med 3 Remontekompagnier i
Afrika. Hestene indkøbes af særlige Kommissioner
i en Alder af 3—8 Aar; er de under 5 Aar,
tildeles de Remontedepoterne.
Officererne faar enten deres Heste tildelte, ell.
de kan købe dem af Staten (de højeste
Officerer) samt faa dem ved maanedlig Afbetaling.
Hærens Budget for 1913 var c. 983 Mill. frc.,
men desuden tilstodes en Kredit paa 420 Mill.
til Anlæg af Jernbaner, Artilleri-, Ingeniør- og
Sanitetsvæsenets Forbedring og paa 440 Mill. til
de nyoprettede Afdelinger og Fredsstyrken
betydelige Forøgelse.
Marokko. Her maa stadig en stor Styrke
holdes til Landets Hævdelse. Der er 3
Divisioner med Stabskvarteer i Rabat, Casablanca og
Udshda. Tropperne bestaar af: 9 Batailloner fra
Kolonialhæren, 10 Zouav-, 5
Fremmedlegion-Batailloner, 3 Linie-, 19 indfødte Batailloner, 18
Batterier (deraf 3 Bjerg-), 8 Eskadroner Jægere
og 12 Spahis- samt i alt 10
Ingeniør-Kompagnier. Desuden er der 12 senegalske
Skytte-Batailloner og 1 Spahis-Eskadron, 7 algierske og
14 marokkanske Gums (de første beredne), og
flere marokkanske Hjælpetropper. Tilsammen i
1914: 20000 Franskmænd, 4000 af
Fremmedlegionen og 35000 Indfødte, men Styrken er oftere
gaaet op til i alt 75000 Mand.
B. Befæstningsvæsen. 28. Juli 1872
blev der nedsat en Befæstningskommission for
at stille Forslag m. H. t. Landets fremtidige
Befæstning, begrundet i, at 11 af de 27 under
Krigen 1870—71 overgivne Fæstninger var definitivt
afstaaede til Tyskland, og Landets Østgrænse,
som hidtil havde været dækket af Rhin-Floden,
nu laa aaben for Fjenden (Afstanden
Metz—Paris kun 300 km); ogsaa for et Angreb fra N.
gennem det neutrale Belgien, hvis Grænse kun
laa 200 km fra Paris, syntes Hovedstaden ikke
tilstrækkelig beskyttet.
De Principper, som Kommissionen opstillede,
var 1) at dække saa meget af Landet som
muligt, dels ved Spærring af alle kunstige og
naturlige Adgange ved saakaldte »Grænseforter«,
dels ved at forberede fremskudte Positioner i
Nærheden af Grænsen til Støtte for de først
ankommende Forsvarstropper, 2) at
tilvejebringe saakaldte Centralpositioner til Dækning af
Hærens strategiske Opmarch og til Støtte for
dens offensive Operationer, 3) at indskrænke de
fjendtlige Fremrykningslinier til nogle faa,
saaledes at de første Bevægelser kunde røbe
Fjendens Hensigt, 4) at tilvejebringe en 2. Linie til
Optagelse af Hærene, naar de blev tvungne
tilbage, 5) at befæste Landets afgørende Punkter.
Allerede 1874 udstedtes L. af 27. Marts om
Paris’ ny Befæstning og af 17. Juli om Anlæg
af ny Fæstninger paa Nordøstgrænsen, og
Arbejderne sattes straks i Gang under Ledelse af
Ingeniørgeneral de Rivières. Foruden disse
Værker byggedes andre paa Landets øvrige
Fronter mod Belgien, Schweiz og Italien, medens
Fremkomsten af Melinit-Granaten 1886
nødvendiggjorde mange kostbare Ombygninger. Indtil
1897 var vistnok mindst 900 Mill. frc. udgivne
til Fæstningsanlæg (Flaadestationerne ej
medregnede), deri ikke indbefattet Udgifter til
Anskaffelse af Artillerimateriel (95 mm’s, 120 mm’s,
155 mm’s og 220 mm’s Kanoner, 155 mm’s, 220
mm’s og 270 mm’s Haubitser med Tilbehør), af
smalsporet Jernbanemateriel til Brug i
Fæstningskrigen (c. 500 km’s Sporlængde), til
Proviantering og Anlæg af forsk.
Konservesfabrikker m. m. I 1907, da det saa krigerisk ud,
bevilgedes 200 Mill. frc. til yderligere
Modernisering og en forbedret Udrustning af
Fæstningerne paa Nordøstgrænsen, men alle Forslag fra
Militæres Side paa ogsaa at forbedre
Fæstningerne mod Belgiens Grænse forblev upaaagtede,
selv Lille blev delvis opgivet som Fæstning.
I alt blev ikke mindre end 48 ældre Fæstninger
nedlagte foruden en Del mod den sp. Grænse,
medens Paris’ gl. Ringvold paa Seinens
venste Bred sløjfedes. Ved Beg. af Verdenskrigen
1914 havdes endnu følgende Befæstninger:
Nordfronten imod Belgien forsvaredes
ved Calais, Gravelines, Dunkerque, Bergues (een
Gruppe), hvilken dog ogsaa skal vanskeliggøre
en eng. Landgang. Vaabenpladserne Lille og
Maubeuge, hvorimellem 3 Forter: Maulde,
Flines og Curgies, Spærreforterne Hirson og
Charlemont samt Fort Ayvelles ved Mezières,
Montmédy og Longwy. I 2. Linie havdes
Vaabenpladserne La Fère og Laon samt Spærreforter ved
Aisne-Floden.
Nordøstfronten imod Tyskland mellem
Longwy og Montbéliard, 320 km; af naturlige
Hindringer nær Grænsen haves Maas fra Pagny,
Mosel- Floden og Vogeserne samt en Del
Højdedrag hørende til Pariserbækkenets yderste
Créte’r, hvilke gaar paa tværs af
Hovedadgangene. Den nordligste Vaabenplads i 1. Linie er
Verdun. Aabningen derfra til Belgiens Grænse,
38 km, lod man være ubefæstet; saa længe
Belgiens Neutralitet respekteredes, var dette ogsaa
mindre nødvendigt, men i 1914 vilde det have
været en Fordel, om det, saaledes som oftere
foreslaaet, var sket. 70 km S. f. Verdun findes
den store Vaabenplads Toul, som behersker
Vejen og Jernbanen Paris—Strassburg samt
Rhin—Marne-Kanalen. Mosel-Floden slaar her
endvidere en skarp og stor Bue, hvorved der
imellem denne og Meurthe fremstaar et højt
skovbevokset Plateau, »La Haye«, der afgiver
en fortrinlig defensiv Stilling, og som er godt
egnet til derfra at gribe Offensiven. Plateauets
østlige Skraaning flankeres af Fort Frouard og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
