Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at følge med i Udviklingen, som gennem mange
Aar herskede i Administrationen, og af dennes
Tøven med at udnytte de kostbare
Eksperimenter, som Frankrig før noget andet Land
havde anstillet med de forsk. Opfindelser paa
Søkrigsmateriellets Omraade, saavel med
Panser, Artilleri, Torpedo- og Undervandsbaade.
C. 20 Aar før Verdenskrigens Udbrud havde
la jeune école med Admiral Aube i Spidsen
proklameret Torpedoens Sejrsgang over
Artilleriet og ivrig agiteret for at indskrænke
Bygningen af Kampskibe. Administrationen havde
fulgt denne Kurs og lagde i mange Aar
Hovedvægten paa at bygge mange og
hurtiggaaende Torpedofartøjer, af hvilke de fleste
havde saa ringe Virkningsradius og var saa
smaa, at de senere viste sig uskikkede til
Krigsførelse i rum Sø. Frankrig, der tidligere
var Nr 2, dalede derved ned til Nr 5 i
Flaademagternes Række. 1902 gjordes imidlertid det
første Skridt til at oprette det forsømte ved
Paabegyndelsen af Patrie-Klassen, bestaaende
af 4 Panserskibe paa c. 15000 t, og samtidig
byggedes et stort Antal Torpedobaadsjagere
paa 300—400 t og med en Fart af 30 Knob. Fra
1910 steg disses Tonnage til 700—800 t, Fart 33
Knob, saaledes at den fr. Middelhavsflaade
Efteraaret 1914 kunde raade over c. 40 moderne
Jagere inddelte i Eskadriller (Flotiller) à 6
Baade. Men de fr. Panserskibe stod meget tilbage
for de andre Flaademagters. 6 Panserskibe af
Danton-Klassen, der fulgte efter
Patrie-Klassen, var byggede under Dreadnoughtæraen,
men var ikke blevne af denne Type.
Hovedarmeringen i disse Skibe saavel som i de første
4 fr. Dreadnoughter af Jean Bart-Klassen blev
kun 30,5 cm, medens England paa samme Tid
var oppe paa 34,3 cm Kanoner. Hurtiggaaende
Panserkrydsere af Dreadnought-Typen fandtes
slet ikke ved Verdenskrigens Udbrud, og først i
de 3 næste Dreadnoughter: »Bretagne«,
»Provence« og »Lorraine«, der kun var halvt
fuldførte Aug. 1914, blev Hovedarmeringen 10 Stkr
34 cm Kanoner. I de 3, der løb af Stablen
Efteraaret 1914, »Normandie«, »Flandre« og
»Gascogne«, blev den endog 12 Stkr 34 cm Kanoner
installerede i 3 Taarne med 4 Kanoner i hvert.
Desuden havde F. c. 40 ret moderne
Undervandsbaade Aug. 1914.
Det har sikkert været en stor Sorg for den
fr. Marine, at den saaledes ikke ved
Verdenskrigens Udbrud fuldt ud kunde høste Frugten
af det energiske Arbejde, som de senere Aars
Marineministre, Boué de Lapeyrère,
Delcassé og Baudin, havde udført for at afhjælpe
den Tilbagegang, der skrev sig fra la jeune
école’s Regimente. Flaadebudgettet var 1906:
240 Mill. Kr og 1913—14: 350 Mill. Kr. Til
Nybygninger anvendtes der paa dette Tidspunkt
130 Mill. Kr mod 85 Mill. Kr 1906. Personellet
var vokset til c. 1800 Officerer, c. 1000
Ingeniører, Læger og Intendanter og c. 63000
Underofficerer og Menige. Flaaden er delt i en
Middelhavsflaade og en
Kanalflaade.
Kanalflaadens Hovedbasis er det stærkt
befæstede Brest, hvor der findes en
Dreadnought-Dok og 8 andre store Dokker samt et
Skibsbyggeri for Panserskibe, idet de fleste af disse
bygges her og i Lorient, medens Hovedmassen
af Undervandsbaade leveres fra Værfterne i
Rochefort. I Cherbourg, hvis
Fæstningsværker og 2 Sm. lange Læmoler har faaet
den største Bet. i Verdenskrigen som
Tilflugtssted, er der 8 Tørdokker, men ingen af dem
kan optage de nyeste Panserskibe. Endelig har
Le Hâvre med en udmærket Havn med
Dokker og Skibsbyggerier spillet en stor Rolle for
Troppetransporterne. Calais og
Dunkerque er Udfaldshavne for Torpedo- og
Undervandsbaade og har Reparationsværfter for disse.
Middelhavsflaadens Hovedbasis er
Toulon, der har 3 Dreadnought-Dokker og 6
Dokker til Krydsere og Torpedofartøjer.
Endvidere er der befæstede Havne ved Ajaccio
og Bonifacio paa Corsica, ved Alger og
0ran, og endelig er der inden for en snæver
Kanal anlagt en ny Flaadebasis ved Bizerta.
Denne kom fra Verdenskrigens Beg. til at spille
den Hovedrolle, der opr. var tiltænkt Toulon.
De omfattende Dokanlæg o. a. Arbejder, der
er udført ved dette tunesiske Støttepunkt —
nær ved Adriaterhavet — har faaet den
største Bet. for den blokerende fr. Flaade, der har
sparet mange Dagsrejser ved at kunne fylde
Kul og proviantere saavel her som i den eng.
Flaadehavn la Valetta paa Malta.
Ved Verdenskrigens Udbrud var den fr.
Flaades Hovedstyrke under Admiral Boué de
Lapeyrère’s Overkommando koncentreret i
Middelhavet og bestod af de 4 Panserskibe af
Jean Bart-Klassen, 6 af Danton-Klassen
(1. Eskadre) og 5 af Patrie-Klassen (2.
Eskadre) samt en Reserveeskadre paa 4 ældre
Panserskibe. Desuden var samtlige større
Panserkrydsere under Kommando af Kontreadmiral
de Sugny samlede i Middelhavet og forenede
i Krydsereskadren.
Ententen mellem Frankrig og England havde
fl. Aar før Verdenskrigen skabt en Fordeling af
disse Landes Søstridskræfter i
Overensstemmelse med Aftalerne ved en eventuel Krig med
Centralmagterne. England skulde ved
Kraftkoncentrationer i Nordsøen og Kanalen lamme
Fjendens højre Fløj, medens den venstres
Bekæmpelse hovedsagelig overlodes til Frankrig i
Middelhavet. Men i Betragtning af den store
strategiske Bet. af dette Farvand, der danner
Forbindelsen mellem 3 Verdensdele og er Ruten
for Halvdelen af de Levnedsmidler, som —
bortset fra de skandinaviske — tilføres England,
havde dette Land dog ikke helt turdet slippe
Middelhavet af Syne, men havde i Alliance med
den fr. Flaade stationeret en ret betydelig
Flaadestyrke ved Malta.
I Kanalen havde F. kun tilbageholdt sit ældre
Materiel samt en lettere søgaaende Eskadre
under Viceadmiral Favereaus’ Kommando.
Denne bestod af 1. og 2. Panserkrydsefdivision (i
alt 7 Krydsere), 30 Torpedobaadsjagere og 30
Undervandsbaade.
Den fr. Kanalflaades første Opgave var ved
Samarbejde med den eng. at kvæle den tyske
Søhandel samt at sikre den eng.
Troppetransport over Kanalen, et Foretagende, der blev
løst med stort Held.
H. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
