Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ned gennem 18. Aarh. (f. Eks. La Spectatrice;
Le Radoteur, Le Babillard, opkaldte efter The
Tattler). Herhen hører ogsaa Le Pour et le
Contre, udg. af Forf. Abbe Prévost (1733—40,
Anekdoter og Kritik, med specielt Hensyn til
England). Af andre fra 18. Aarh. fremhæves
Mémoires secrets de la République des Lettres
(1744—48, udg. af Markis’en af Argens),
efterfulgt af Mém. secr. pour servir à l’Histoire de
la Rép. des Lettres (1762—87), ogsaa kaldet Les
Mémoires de Bachaumont. Mod Voltaire og
Encyklopædisterne kæmpede Desfontaines i
Observations sur les Écrits modernes (1735—43), og
Voltaire’s værste Fjende, Fréron, stod i
Forbindelse med Lettres sur quelques Écrits de ce
Temps (fra 1749), fortsat gennem L’Année
littéraire (til 1790). Abbe de la Porte udgav
Observations sur la Littérature moderne og
L’Observateur littéraire, fra omkr. 1750. Fra omtrent
samme Tid skriver sig Le Journal Économique
(1765 oprettede Statsøkonomerne Les
Éphémérides du Citoyen [s. d.]), Le Journal du
Commerce, Le Journal d’Éducation, Le Courrier de
la Mode; fra 1770: Le Journal des Théâtres, Le
Journal de Musique, Encyclopédie militaire.
Oplysningstiden havde Øje ogsaa for andre Lande
end England; vi finder saaledes Tidsskrifter,
der behandlede Udlandet og dets Forhold i det
hele, f. Eks. La Bibliothèque germanique (1720)
med en Fortsættelse, der varede til 1759. Grimm
o. a. virkede til det samme Maal i Journal
étranger (1754—62). Andre interessante er:
Correspondance littéraire secrète (1774—93),
L’Esprit des Journaux (1772—1818) og
Socialisten Linguet’s Annales politiques, civiles et
littéraires.
Det første efter Revolutionen oprettede
Tidsskrift er La Décade philosophique (1796), der
under Kejserdømmet blev et Tilflugtssted for
Oppositionen og til Medarbejdere havde de
saakaldte Ideologer Cabanis og de Tracy. Under
Restaurationen opponerer La Minerve française
og La Bibliothèque historique. 1828 istandbragte
Guizot o. fl. Liberale La Revue française, et
Forsøg paa at efterligne de store eng. Reviews;
den bestod kun to Aar. 1829 kom den
spirituelle Revue de Paris, som indførte Romanen
i Tidsskrifterne; den standsedes 1845, kom op
igen 1851, døde atter 1858 og blev endelig paa
ny fortsat 1894 med en glimrende Stab af
Medarbejdere, hvoriblandt Renan. Det mægtigste og
solideste af alle fr. Tidsskr er La Revue des
Deux Mondes, som, stiftet 1829, daterer sin
Indflydelse fra 1831, da den overtoges af F. Buloz,
der med stor Dygtighed forstod at samle
Skribenterne om den, skaffe den Indpas over hele
Verden og gøre den til »en Forhal for
Akademiet«; en af dens Redaktører var F.
Brunetière. Den stod i Aarrækker uden betydeligere
Medbejlere, til 1879, da Mme. Adam’s La
Nouvelle Revue begyndte. 1841—48 udgav nogle
Demokrater, deriblandt G. Sand, La Revue
indépendante. Under Napoleon III var Revue
contemporaine, Revue moderne og Revue
européenne de bedste bl. de større. Fra 1856 kom den
ansete Revue critique d’histoire et de
littérature (Le Bulletin critique er fra 1880). 1863
begyndte La Revue politique et litteraire (opr.:
Revue des Cours littéraires), ogsaa kaldet Revue
bleue (efter Omslaget, ligesom den meget yngre,
nu hensovede Revue blanche); den blaa Revy
har ydet talrige værdifulde Bidrag paa litterære
o. a. Omraader. Den parnassiske Skole (fra
1860’erne) skrev i egne Revuer, der
selvfølgelig uddøde, saa snart den litterære Bevægelse,
de tolkede, tabte sig; vore Dages Symbolister
og Dekadenter har udg. lgn. manifestagtige
Smaatidsskrifter, hvoraf fl. ikke overlevede to
ell. tre Numre. Et af de Yngres bedre var La
Plume (fra 1889). La Revue (tidligere La Revue
des Revues) og L’Intermédiaire des chercheurs
er dannede efter eng. Forbilleder. Et udmærket
godt for fr. Litteraturhistorie kom 1894 (Revue
d’histoire litteraire de la France). I det 1896
begyndte internationale Cosmopolis hævdede
den fr. Afdeling, der byder paa Navne som
Lemaître og Faguet, en glimrende Plads. I det
hele taget er paa de litterære Tidsskrifters
Omraade Hegemoniet i 19. Aarh. gaaet over fra
England til F.
Der udkommer i F. henved 2000 Tidsskrifter,
som lader sig fordele omtrent saaledes: 150
litterær-politiske, 44 for Kunst og Kunsthistorie,
18 fotogr., 27 musikalske, 16 for Teatrene, 200
beregnede paa Underholdningslekture, 16
arkæologiske, 20 filologiske, 220 statsøkonomiske
(kommercielle, finansielle), 100 for
Oplysnings- og Skolevæsen, Pædagogik, 74 for Historie,
Geografi, Heraldik og Etnografi, 200 for Jura og
Administration, 28 for Marine og Kolonierne, 60
for Agerbrug og Vindyrkning, 7 for
Havedyrkning, 80 naturvidenskabelige, 13 matematiske,
230 medicinske (deraf 5 veterinære og 15
farmakologiske), 36 militære, 250 for Industri og
Haandværk, 6 for Vej- og Skovvæsen, 91
teologiske (deraf 74 kat., 15 protestantiske, 2 jød.),
22 for Spiritisme o. l., 17 for Kvinder og
Kvindesag, 18 Børnetidender, 14 for Luftsejlads, 4
folkloristiske, 35 bibliografiske, 140 for
Modernes Udvikling, 2 for Autografer, 5 filatelistiske,
50 for Sporten (deraf 7 for Automobiler og
Cykler). Desuden har Krigen kaldt forsk.
Tidsskrifter tillive, som La cité reconstituée, La
Revue des amitiés franco-étrangères, Bulletin
protestant français. (Litt.: Bibliographie des
journaux [Paris 1829]; E. Texier, Histoire des
journaux [Paris 1851]; E. Hatin, Histoire
du journal en France [Paris 1853]; Samme,
Histoire politique et litteraire de la presse en
France [8 Bd, Paris 1859—61]; Bibliographie
historique et critique de la presse périodique
française [1866]; Les Gazettes de Hollande et
la presse clandestine aux XVII. et XVIII. siècles
[1865]; Manuel de la liberté de la presse [1868];
J. Evrard, Origine de la presse française [i
Revue moderne, I, 1869]; Funck-Brentano,
Figaro et ses devanciers;, Gallois, Histoire
des journaux et journalistes de la révolution
[jfr Collection de matériaux pour l’histoire de
la révolution og »Zeitschrift für französische
Sprache und Litteratur«, IX, 109];
Krefting-Hansen i »Norsk Morgenbladet«’s
Ekstranummer 1897; Le Monde des Journaux [Paris
1895]; Catalogue-Tarif des journaux, revues,
udg. ned til de sidste Aar af Soudier).
E. Löseth.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
