Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om det 4. Korstog, Joinville om Toget til
Ægypten). I Korstogene naaede denne Adel sin
største Udvikling, men med dem begyndte ogsaa
dens Opløsning. Der skabtes ved dem en
større aandelig Synsvidde, end den krigerske
Godsejerstand magtede; de økonomiske Bevægelser,
de fremkaldte, drog de Samfundsklasser frem,
der skulde blive dens Afløsere, og endelig
kostede Kampene i Asien saa mange Adelsmænd
Livet, at det mærkedes hjemme. Samtidig med
at Korstogene sluttede med Nederlag, begyndte
da ogsaa c. 1300 den fr. Adels Tilbagegang. Side
om Side med Adelen stod Gejstligheden,
hvis øvre Lag toges af Adelen, medens de
lavere hentedes fra Borgernes Kreds. Allerede ved
sin stærke Organisation dannede den en Magt,
og stor var ogsaa dens aandelige Indflydelse
paa Befolkningen. Under de usikre Vilkaar i
dette Liv vendte alle sig med Ærefrygt til dem,
der lærte dem om det andet Liv. Troen paa
Helgener og paa Djævle, storslaaede religiøse
Fester og grænseløs Overtro, alt bærer det
sammen med Korstog og Pilegrimsfarter
Vidnesbyrd om, hvor usædvanlig dybt Religionen da
greb ind i Folkets Liv. Efter Kirkens
Svaghedstid i 9.—10. Aarh. var det fra Cluny, den
Reformbevægelse udgik, der bredte sig til hele
Kristenheden og fremkaldte Korstogene. Og
samtidig indtog den fr. Kirke en selvstændig
Stilling over for Paven, hævdede tidlig den
gallikanske Kirkes Særstilling. Den store
Investiturstrid, der fandt Sted i næsten alle de andre
Lande, mærkedes kun lidt i F.; Kirken og
Kongen virkede her i Forstaaelse, kun i Klostrene
fandtes nogen Tilbøjelighed til at drage
Pavemagten frem, og Pavernes Forsøg paa
Indblanding blev et stort Nederlag. Inden for den fr.
Kirke levede Kirkens største Forfattere, her
blomstrede Skolastikken stærkest, og ved
Paris-Universitetet (grundlagt i 12. Aarh. ved
Sammenslutning af Lærere og Elever, udrustet med
store Privilegier af Kongen 1215) mødtes selv
de store Forfattere, hvis Hjem ikke var F. Til
Kirken knyttede sig endelig i F. Gotikken,
Middelalderens ejendommelige Kunst. Ogsaa for
Kirken var Korstogene det største Resultat, men
ogsaa for den blev deres Følger til Skade.
Handelsopsvinget skabte et nyt af Jordens Forhold
optaget Byliv, der svækkede de religiøse
Interesser, Tanker, hentede fra Østen, gav Stødet til
Reform- og Fritænkerbevægelser som
Valdensernes og Albigensernes, og Nederlaget i de
Troendes Kamp mod de Vantro maatte nødvendig
skade den Kirke, der havde ført an. Derfor
begyndte ogsaa for Gejstligheden c. 1300 en
Tilbagegangens Tid.
Byerne hævede sig i disse Aarh. fra en
meget ringe Stilling til stor Magt. Allerede før
Korstogene begyndte Byerne at faa Magt i
Sydfrankrig og Flandern under Handel med
Italien og England, og under Korstogene voksede
de op med rivende Fart, baaret frem ved den
rige Adgang til at udvikle Byerhvervene, denne
store Bevægelse gav. — I Sydfrankrig begyndte
Byerne c. 1100 at frigøre sig for Herremænds
og Bispers Overherredømme. Lidt
Selvstændighed og nogle Minder fra Romertiden synes de
her altid at have bevaret. Vist er det, at
Frigørelsen oftest skete let og fredelig, og at
Adelsmændene her ofte paa rom. Vis boede
inde i Byerne og da forenede sig med Borgerne
mod de store Lensmænd. Den ny Forfatning
søgte ogsaa Tilknytning i rom. Forhold. Øverst
kom valgte Konsuler, ved deres Side 1—2 Raad,
et mindre og et større, og i vigtige Anliggender
samledes alle Familieoverhoveder til en
Folkeforsamling (parlamentum). Valgmaaden var
meget forsk., Konsulatet var undertiden forbeholdt
de Rige, og hvor der var Adelsmænd, besatte
disse en vis Del af Pladserne. Disse Byer valgte
saaledes selv deres Embedsmænd, havde
Domsret over deres Borgere og Ret til Krig, ganske
som Adelsmændene. I 13. Aarh. begyndte
imidlertid indre Stridigheder, der aabnede Vejen
for kongelig Indblanding, og Albigenser-Togene
ramte disse Byer haardt. — Ogsaa
Nordfrankrigs Byer begyndte deres Frigørelse c. 1100. Her
boede kun Borgere i Byerne, og i haarde Kampe
maatte de, forenede i besvorne Fredsforeninger
(communes jurées), tiltvinge sig et Frihedsbrev
(charte) af Lensherren, som de saa søgte
bekræftet af Kongen. Forfatningen var her mindre
sindrig end i Syden. Det styrende Byraad
dannedes af valgte échevins (jurati), hvis Formand
kaldtes maire, og ogsaa her afgjordes de
vigtigste Sager af Folkeforsamlinger. 13. Aarh.
bragte de vante Stridigheder mellem Store og
Smaa og gav derved Kongerne Indflydelse. —
Ved den østlige Grænse hørte en Del fr. Byer
til det tyske Kejserrige. Deres Frigørelse skete
lidt senere, men blev fuldstændigere, og
Selvstændigheden bevaredes længere. — I det
midterste F. paa de kgl. Domæner vandt Byerne
kun den borgerlige, ikke den politiske Frihed.
Ogsaa her fik de Charter, hvis Mønster blev la
charte de Lorris, givet af Ludvig VII. I disse
Charter fastsattes visse Afgifter,
Embedsmændene blev oftest ved at være kongevalgte; i
større Sager dømte kongelige, i mindre Sager
borgerlige Dommere. Personlig Frihed
garanteredes, og Afgifterne var nøje begrænsede.
Noget lignende gik det i Normandiet o. a.
eng. Besiddelser, men Friheden var dog her
noget større, da baade de eng. og fr. Konger
søgte at vinde disse Byer. — Alt dette laa
nogenlunde inden for Lensstatens Rammer.
Byernes indre Forhold var vidt forsk. fra
Forholdene i et adeligt Len, men udadtil, over for
Konge og Adelsmænd, var Byerne stillede som
disse. Først da der skabtes en Rigsborgerstand,
en Samfølelse mellem Landets Byer, kom det
politisk set afgørende ny. Dette skete ved
Kongernes Virksomhed. Da Byernes Finanser
under indre Strid kom i Forvirring, greb de ind;
de forbød dem at hæve Skatter og stifte Laan
paa egen Haand og tog til sidst hele
Finansstyrelsen under deres Kontrol. Derfor ordnedes
Forholdene nu i stedse fl. Byer efter Eksemplet
fra Lorris. Disse Byers Borgere blev bourgeois
du roi og nød overalt Kongens Beskyttelse; de
kunde kun dømmes af hans Dommere, og bl.
dem toges i stigende Grad de kgl.
Embedsmænd. Da det blev fastslaaet, at enhver, uden
Hensyn til i hvilken By han boede, saaledes
kunde give sig ind under Kongen, var
Rigsborgerstanden skabt, og et samlende Baand fik den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
