Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsamlings storslaaede Reformvirksomhed
var midt under de ydre og indre Kampe bleven
fortsat af de flg. Forsamlinger, men mangen
Beslutning stod kun paa Papiret, andre hemmedes
ved de revolutionære Tilstande, og Resten
medførte ved de Forhold, hvorunder de
gennemførtes, den største Forvirring. Alt dette
ordnedes under Napoleon saaledes, at næsten alle
de Fremskridt sikredes, som det allerede da
var muligt at gøre til blivende Erhvervelser, om
end Hensynet til hans egen Magt paa en Del
Punkter fik Indflydelse. — Pressefrihed,
Forenings- og Forsamlingsret, der først var blevne
proklamerede, siden under Konventet faktisk
var helt forsvundne, blev stadig saa indskrænkede,
at de ikke kunde bruges mod Regeringen.
I Administrationen var Revolutionens Maal
Enhed og Orden forenet med Decentralisation.
Nationalforsamlingen havde gennemført en
vidtgaaende Decentralisation, men under Konventet
var denne faktisk forsvunden. Under Napoleon
blev nu Hensynet til Enhed og Orden alt
overvejende. I Departementer, Arrondissementer og
Kommuner indsattes préfets, souspréfets og
maires med henholdsvis conseil général, c.
d’arrondissement og c. municipal ved Siden. De
nævnte Embedsmænd fik Beslutningsretten,
Raadene blev raadgivende. Embedsmændene
udnævntes, forflyttedes og afsattes af Regeringen,
Raadene valgtes ogsaa af denne, men inden for
vedk. Distrikts Valgmandslister, og en Tid
bevarede Befolkningen nogen Indflydelse paa
Valget. Retsplejen ordnedes efter et lgn. System
som i Nationalforsamlingen, Juryerne bevaredes
delvis, men kun de lavere Dommere vedblev at
være folkevalgte, de andre udnævntes af
Førstekonsulen ell. Senatet paa de forsk. Lister,
men de var uafsættelige, saa længe de fandtes
paa disse. Af gennemgribende Bet. blev det
store Lovgivningsværk i 18. Aarh.’s Aand (Code
civil 1804, Code de procédure og Code
d’instruction criminelle 1806, Code de commerce 1807,
Code pénal 1810). Børnenes lige Arveret
fastsloges, Forældrenes Myndighed indskrænkedes,
Adoption og Skilsmisse tillodes, Testationsretten
formindskedes o. s. v. Det var næsten alt
Reformer, som var vedtagne af de
revolutionære Forsamlinger, men oftest i vidtgaaende
upraktisk Form; nu fik de en Form, hvori de
kunde gennemføres, men tillige paavirkedes dog
de sidste af dem af det Tvangsprincip, man da
var kommen ind paa. Princippet lige
Beskatning bevaredes, en Del indirekte Skatter
genindførtes, men afgørende blev det, at Skatterne
nu kom ind, saa der atter blev Balance i
Finanserne. Kirkevæsenet ordnedes ved Konkordatet
1801, billiget 1802 af Kamrene efter en hidsig
Modstand. Katolicismen erkendtes som de fleste
Franskes Religion, men Religionsfriheden
vedblev; Gejstligheden blev statslønnet, fik sine
Kirker, men ikke sine Godser igen. Ærkebisper og
Bisper udnævntes af Førstekonsulen, indsattes
formelt af Paven. Præsterne udnævntes af
Bisperne, anerkendtes af Staten og aflagde Ed paa
Forfatningen. Bestemmelserne udvikledes
nærmere i les articles organiques. Skolevæsenet
havde før Revolutionen været i Hænderne paa
Gejstligheden og private Selskaber. Konventet
proklamerede tvungen og fri Almueundervisning,
i hvert Dept skulde desuden være en École
centrale, hvor de klassiske Sprog traadte
tilbage for praktiske Fag. Skolelærerseminarier
og en Række specielle Anstalter skulde oprettes.
Pengemangel hindrede imidlertid næsten
overalt Gennemførelsen. Napoleon ordnede
Skolevæsenet 1802—08. Det hele samledes under
Navnet l’Université under en grand maître med et
conseil de l’Université ved Siden, og disse fik
al Undervisning i Landet under sig. Princippet
var, at Staten valgte Lærerne, og al
Undervisning samledes under Statsanstalterne. I de
lærde Skoler fremdroges de klassiske Sprog atter,
til dem og Universitetsundervisningen ydede
Staten større Bidrag, medens Almueundervisningen
forsømtes af Staten, Pengene skaffedes
dertil ved lave Skolepenge og fra Kommunerne.
—- Vigtigst af alt var det dog, at det store
Ejendomsskifte, Revolutionen havde skabt ved
Salget af Kirke- og Emigrantgods, bevaredes.
Bønderne havde ogsaa før ejet megen Jord, man
regner 1/5—1/3 af Landet, men nu skabtes ved
Siden af disse ganske smaa Ejere den
Landbomiddelstand, der kom til at eje endnu 1/3.
Bonden havde købt denne Jord billig, men Værdien
formindskedes foreløbig ved Frygten for en
mulig Tilbagegivelse. — Medens saaledes
Forbedringen af Styrelse og Retsorden blev et godt
Grundlag for materiel Fremgang, fremmedes
denne ogsaa ved Forbedring af Samfærdselsmidler,
offentlige Arbejder, store Udstillinger,
la Banque de France (1801) o. s. v., saa F.
foreløbig bar Krigsudgifterne let.
Medens Napoleon saaledes ordnede det
Grundlag, hvorpaa det moderne F. er bygget,
samlede han om sig de forskelligste Partier og
dæmpede de gl. Modsætninger, og i Æreslegionen
skabte han den ny Tids Hæderstegn. Modstanden
svandt derfor hen, indskrænkedes næsten
til mislykkede Attentater. Samtidig genoptoges
Kampen med Udlandet sejrrig. Efter en Række
Sejre, tvang han Østerrig til Freden i Luneville
Febr 1801, hvorved Campo-Formio-Freden
bekræftedes. Toscana blev Kongeriget Etrurien
under en sp. Prins, Neapel og Rom fik
Bourbon’erne og Paven tilbage; derpaa sluttedes
Fred med Portugal, Rusland og Tyrkiet
(Septbr—Oktbr 1801) og endelig med England i Amiens
1802, Ægypten opgaves, England gav de fr.
Kolonier tilbage. Til disse Triumfer, der omsider
skaffede F. Fred, svarede det, at Bonaparte ved
et Plebiscit Juli 1802, vedtaget med 3568259 mod
16374 Stemmer, blev Konsul paa Livstid, medens
samtidig hans Magt udvidedes ved, at han fik
Eneret til Beslutninger om Fred og Alliancer,
Ret til at udnævne sin Efterfølger o. s. v.
Ogsaa de andre Konsuler blev livsvarige,
Tribunatet indskrænkedes til 50, Senatet fik Ret til at
opløse det og den lovgivende Forsamling. 1802
blev Bonaparte Præsident i den cisalpinske
Republik, og Piemont og Elba indlemmedes i F.
Ved Aftaler med Spanien fik F. Parma og Louisiana,
hvilket sidste dog solgtes til de forenede
Stater. Schweiz fik en ny Forfatning 1803 og
blev helt afhængig af F. Paa Regensburg-Rigsdagen
1803 støttede F. Preussen og Sekulariseringen
af gejstlige Stater og fri Byer. England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
