Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bekendtgøres af Præsidenten. Til
Forfatningsforandringer hører Fællesafstemning.
Desuden udvidedes Forsamlingsfriheden til
politiske Foreninger, hvorimod det endnu 1875
lykkedes de Klerikale at gennemføre en
Skolelov, der i Lærefrihedens Navn gav Katolikkerne
Ret til at oprette private Univ. og i det hele
forøgede Gejstlighedens Magt i Skolen. —
Medens denne Forfatning fuldførtes, havde i
Foraaret 1875 Vedtagelsen af en Kadrelov skabt et
spændt Forhold til Tyskland, hvor Bismarck
synes at have ønsket i rette Tid at standse F.’s
Udvikling, men hindredes heri af Rusland.
Valgene 1876 gav Republikanerne af c. 8 1/2
Mill. Stemmer omtr. de 5, og de blev i
Deputeretkammeret 360 mod 170 Monarkister, hvoraf
80 Bonapartister, medens Stemmerne i Senatet
blev omtr. lige. Fra nu af blev det moderat
republikanske Parti, Opportunisterne,
under fremragende Førere som Gambetta,
Ferry, Freycinet o. s. v. F.’s ledende Parti. Buffet
afløstes af Ministeriet Dufaure (Marts—Decbr
1876), der nærmest var republikansk. Dets
Forslag om en liberal Skolelov strandede i Senatet,
men Aug. 1876 vedtoges det, at i alle
Kommuner, der ikke var Hovedstæder for
Departementer, Arrondissementer ell. Kantoner, skulde
Mairen vælges af Kommuneraadet. Ministeriet
afløstes snart af et rent republikansk under
Simon (Decbr 1876—Maj 1877), men dette vakte
Monarkisternes Forbitrelse, og da disse ønskede
at lede de forestaaende kommunale Valg, fik de
Præsidenten til atter at danne et Ministerium
Broglie (Maj—Novbr 1877). Republikanske
Embedsmænd af sattes, og da Deputeretkammeret
vedtog et Mistillidsvotum, opløstes det. Trods
et stærkt Valgtryk valgtes der 320
Republikanere og 210 Monarkister, hvoraf 110
Bonapartister. Et Forsøg med et
Forretningsministerium Rochebouet (Novbr—Decbr 1877)
mislykkedes, og Mac Manon maatte atter tage et
Ministerium Dufaure (Waddington. Freycinet og
Say; Decbr 1877—Febr 1879). 1878 gik fredelig
med Amnestilove; i Paris holdtes
Verdensudstilling, og paa Berlin-Kongressen saa man med
Tilfredshed Brudet mellem Rusland og
Preussen forberedes. Ved Senatsvalgene steg
Republikanerne bl. de 75 fra 19 til 60 og blev
saaledes i alt 180 mod 120. De krævede derpaa en
Del Afsættelser af monarkiske Embedsmænd og
Officerer og gav derved Mac Mahon et Paaskud
til at gaa af Jan. 1879.
Grévy (1879—87) valgtes nu med 563 Stemmer
af 713 til Præsident, Gambetta blev Kamrets
Formand, og der dannedes et Ministerium
Waddington (Freycinet og Ferry; Febr-Decbr 1879). I dette
var de 3 opportunistiske Hovedgrupper: venstre
Centrum, det republikanske Venstre (Ferry) og
union républicaine (Gambetta) repræsenterede,
medens de Radikale under Clemenceau nu, da
Faren for Monarkisterne syntes forbi, begyndte
at træde i Opposition. Samtidig formindskedes
Farerne for Bonapartisterne ved Kejserprinsens
Død 1879, men disse vedblev dog at holde
sammen som Parti, ledede af Cassagnac, ligesom
de andre monarkiske Grupper, og de kunde
endnu af og til true Republikken. Af disse
Partier dominerede Opportunisterne i N. og Ø.
samt i det midterste F., mod SV. og V. delte
de Magten med de Konservative, i S. ved
Middelhavet raadede gennemgaaende de Radikale
ligesom i de store Byer. Novbr 1879 flyttede
Forsamlingen til Paris, kun
Kongresafstemningerne foregaar stadig i Versailles. I de flg. Aar
var Gambetta Sjælen i Deputeretkammeret,
men foreløbig nøjedes han med at gøre sin
Indflydelse gældende gennem de skiftende
Ministerier. Waddington afløstes af Freycinet (Decbr
1879—Septbr 1880), denne af Ferry (Septbr
1880—Novbr 1881), der fra Febr 1879 stadig havde
været Minister og var den, der nærmest stod
som Gambetta’s jævnbyrdige. Maj 1881 fik
Gambetta i Kamret vedtaget Indførelse af Listevalg
departementsvis, med 8 Stemmers Flertal, men
Senatet forkastede det med 148 mod 114.
Gambetta opstillede da ved de ny Valg Aug. 1881
Listevalg og en Senatsreform som Program, og
opnaaede, at der valgtes c. 450 Republikanere,
c. 60 Bonapartister og c. 40 andre
Monarkister; af Republikanerne hørte c. 200 til
Gambetta’s, c. 170 til Ferry’s Gruppe. — Ferry
havde imidlertid, foranlediget ved nogle
Røverstammers Indfald i Algier, ladet Tunis besætte, hvis
Bej i Maj 1881 overlod Landets Forvaltning til
fr. Embedsmænd. Dette vakte ikke blot i
Tyrkiet, men ogsaa i England og især i Italien en
stærk Misstemning mod F. og bidrog til
Italien’s Tilnærmelse til Tyskland, hvorfor F.’s
ivrigste Revanchepolitikere blev bekymrede.
Ferry’s Stilling blev derfor vanskelig, og han
overlod da efter Valgene Pladsen til Gambetta
(Novbr. 1881—Jan. 1882). Det »store
Ministerium« modtoges med Forventning om en dristig
republikansk Revanche- og Reformpolitik.
Forfatningen skulde ændres, det tunesiske
Spørgsmaal løses og England vindes ved fælles
Optræden mod Arabi Pashas
Selvstændighedsplaner i Ægypten. Gambetta, i hvis Ministerium
ingen af de betydelige Førere var med,
strandede imidlertid hurtig paa Forfatningsreformen.
Hans Forslag fremkaldte stor Opløsning i
Grupperne og faldt med 305 St. mod 117, hvorpaa
han gik af. Freycinet (Jan. 1882—Juli 1882; Ferry
og Say) gennemførte betydelige Reformer og
fuldførte Anneksionen af Tunis, hvorimod hans
forsigtige Politik i Ægypten gav Englænderne
Overtaget dèr. Bekæmpet af Gambetta fulgtes
han af et Ministerium af dennes Parti Duclerc
(Juli 1882—Jan. 1883), der optraadte kraftigere
i Ægypten og forberedte Udvidelser paa
Madagaskar, i Bagindien og ved Kongo. Saa døde
imidlertid Gambetta Decbr 1882, hvilket gav
Monarkisterne Mod til truende Demonstrationer,
medens paa deres Side de Radikale krævede
Prinserne forvist. Duclerc, der ikke kunde
magte denne Situation, fulgtes først af et
Ministerium af samme Farve Fallières
(Jan.—Febr 1883), men derpaa traadte Ferry atter
til og raadede nu i over to Aar (Febr
1883—Marts 1885). Han støttedes i denne Tid af
næsten alle Opportunister og fortsatte den
omfattende Reformvirksomhed, han tidligere som
Kultusminister ell. Ministerpræsident havde
begyndt. Det store Fremskridt i fr. Lovgivning,
Aarene 1879—85 bragte, skyldes væsentlig ham.
Vigtigst var Reformerne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
