Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baggrunden, da de første ikke længere var
noget jævnbyrdigt Parti. Striden stod mere
mellem Opportunisterne og de Radikale. De første
samledes om Ministeriets Program: en fast og
ordnet Styrelse, men stillede sig stadig kølig til
de »Raillerede« under Piou, der ivrig støttedes
af Gejstligheden. De Radikale, hvis Ordfører
især var Goblet, stillede en Del ubestemte
Reformkrav og søgte Samvirken med
Socialisterne. Disse havde efter 1870 langsomt genrejst
Arbejderbevægelsen, og først i Marseille 1879
gav de atter denne et rent socialistisk Præg. I
St Étienne 1882 delte de sig i Grupper, hvoraf
de vigtigste var Marxisterne under Jules
Guesde, der principfast fulgte Parolen fra Tyskland,
og Possibilisterne, der var mere nationale og
moderate. Arbejdernes Tillid til den radikale
Republik blev dem imidlertid en stor Hindring,
og ved Valgene 1889 samledes de fleste af de
Stemmer, de kunde have gjort Regning paa, om
Boulangister, saa der kun afgaves c. 200000
socialistiske Stemmer. Nu haabede de ved Hjælp
af det rige Agitationsstof, Panama-Sagen gav,
at vinde store Fordele. — Udfaldet blev
imidlertid i Aug. 1893, at Opportunisterne ved Sejre
over Monarkisterne naaede 320 og saaledes
genvandt det Flertal, der 1885 var tabt, de
Radikale vandt en Del, fik c. 130; Socialisterne fik
langt under deres Forventninger c. 40; af c.
7150000 Stemmer havde de c. 600000.
Monarkisterne svandt ind til 60, de »Rallierede« holdt
knap nok Stillingen med c. 35. Piou og
Cassagnac saavel som Floquet og Clemenceau var bl.
de faldne, hvorimod Ministrene og de fleste
opportunistiske Førere var genvalgte. Til
Valgtriumfen føjede derpaa Ministeriet den, at en
russ. Flaade under store Fester besøgte
Toulon, medens samtidig Tsaren besøgte nogle fr.
Skibe i Kjøbenhavn. Endelig endte en
Grænsestrid med Siam, der var begyndt i Maj, med
F.’s Sejr, og da der atter opstod Kampe i
Dahomé, førte de i Begyndelsen af 1894 til Kong
Behanzin’s Tilfangetagelse.
I Deputeretkamret genvalgtes Casimir
Périer til Formand, men Ministeriets hvasse
Udtalelser over for Socialisterne Jaurès’ og
Millerand’s Interpellationer bevirkede, at nogle af
dets mere radikale Medlemmer gik af; hele
Ministeriet opløstes saa, og kun med Besvær
dannede Casimir Périer et Ministerium af
temmelig ny Mænd (Decbr 1893—Maj 1894).
Dupuy valgtes til Kamrets Formand med 251
mod 213 for den radikale Brisson, et Udfald,
der dog syntes at vise, at ikke hele det
opportunistiske Flertal var paalideligt. Faa Dage
efter kastede Anarkisten Vaillant en Bombe ned
i Forsamlingssalen, og under Indtrykket heraf
gennemførte Ministeriet en Del skarpe
Forholdsregler mod Anarkisterne. Ved Senatsvalgene i
Jan. 1894 tabte Monarkisterne atter. Périer’s
Finansminister Burdeau gennemførte nu en
Konverteringslov, medens Korntolden atter
forøgedes. Ministeriets selvsikre Optræden vakte
imidlertid en Misstemning bl. de Deputerede,
der forøgedes ved, at Ministeriet ofte fik ikke
blot de »Rallierede«’s men ogsaa
Monarkisternes Stemmer for sig, og Følgen blev da, at
Périer styrtedes paa et ligegyldigt Spørgsmaal.
Efter et Forsøg paa at danne et radikalt
Ministerium, blev det atter Dupuy (Maj 1894—Jan.
1895) af hvis Ministerium Faure og Hanotaux
blev Medlemmer, medens Périer blev
Kamrets Formand. Da dræbtes Carnot 24. Juni 1894
i Lyon af den anarkistiske Italiener Caserio.
Périer (Juni 1894—Jan. 1895). Périer
valgtes nu til Præsident med 451 Stemmer, Dupuy
fik 97, de Radikales Kandidat Brisson 195,
Monarkisternes kun 53. Dupuy blev ved at være
Minister, Burdeau blev Kamrets Formand.
Om disse 3 Mænd syntes nu »Ordenens«
Tilhængere at samle sig; de satte igennem, at de
anarkistiske Forbrydelser unddroges Juryen, og
Udsigt til ny Tilslutning fra konservativ Side
fik de ved Greven af Paris’ Død Septbr 1894.
Socialisternes dygtige Ordfører Jaurès skabte
imidlertid ved Interpellationer Regeringen
mange Vanskeligheder. I Decbr døde Burdeau, og
Brisson valgtes nu med 249 Stemmer til
Kamrets Formand, medens Méline kun samlede
213 moderate. I Decbr kom ved
Sydbaneselskabets Fallit ny Skandaler frem, og Dommen over
Kaptejn Dreyfus, som ansaas for tysk Spion,
gjorde ogsaa et uhyggeligt Indtryk. I Beg. af
1895 styrtedes Dupuy af de Radikale med 263
mod 241, og Périer traadte da ogsaa tilbage.
Faure (Jan. 1895—1899). I Versailles fik de
Radikales Kandidat Brisson nu 338 Stemmer,
medens de to Moderate, Felix Faure og
Waldeck-Rotisseau, fik 244 og 184. Ved Omvalget
samledes disse om Faure, der valgtes med 430
mod Brisson’s 361. Ribot dannede nu
(Jan.—Oktbr 1895), stadig med Hanotaux som
Udenrigsminister, endnu en Gang et
Koncentrationsministerium. Under det fik Stillingen til
Rusland et nyt Udtryk ved den fr. og russ.
Flaades Fællesoptræden ved Kieler-Kanalens
Aabning i Juni, og i Juli bragte
Generalraadsvalgene baade Monarkister og Socialister ny
Nederlag til Fordel for Republikanerne. Endelig
fuldførtes i Septbr en tidligere paabegyndt
Ekspedition til Madagascar ved Erobringen af
Hovedstaden Antananarivo, men i Oktbr faldt
Ministeriet med 276 mod 196 paa et Spørgsmaal
fra Sydbanesagen, idet de forenede Radikale,
Socialister og Monarkister fik en Del af
Opportunisterne og de Rallierede med sig. Nu
lykkedes det Bourgeois at danne et Ministerium
(Oktbr 1895—Apr. 1896) af ren radikal Farve,
hvor Berthelot var Udenrigs-, Ricard Justits-,
Doumer Finans-, Cavaignac Krigs- og Lockroy
Marineminister. Man var hermed slaaet ind paa
Princippet Partiministerium, og det ny radikale
Ministerium raadede endda ikke over
Kamrets Flertal. Bourgeois’ Hovedprogram blev en
Indkomstskat med stigende Skala, hvilket fik sit
Udtryk i det Budget, Doumer i Beg. af n. A.
foreslog. Opportunisterne var gennemgaaende
mod denne, og til Finansudvalget valgtes
aldeles overvejende Modstandere af Forslaget,
medens Ministeriet ellers i de offentlige
Afstemninger stadig beholdt Flertallet. I Marts
lykkedes det trods Udvalgets Indstilling at faa den
foreslaaede Indkomstskat vedtaget i Princippet
med 285 mod 270. Ny Vanskeligheder opstod
ved Madagascar-Spørgsmaalet, hvor Ministeriet
søgte at finde en Mellemvej mellem Protektorat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
