Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foregik da efter den gl. Valglov. Partistillingen
var ret uklar. Briand og hans Venner havde
forkyndt en »Beroligelsespolitik«, der nærmest
svarede til den, Méline i sin Tid havde været
Talsmand for; over for den stod de radikale
Gruppers Flertal, medens Socialdemokraterne
gik deres egne Veje. Og Stillingen var forsk.
over for Øjeblikkets omstridte Spørgsmaal.
Socialdemokraterne var enige med Briand’s
Retning om Forboldstalsvalgmaaden, medens de
stod sammen med de radikale Grupper om
Indkomstskatten. Og m. H. t. den ydre Politik og
Militærpolitikken var Socialdemokraterne skarpt
mod Briand’s moderat-konservative Politik,
medens de radikale Grupper her stod usikre.
Valgene bragte det socialdemokratiske Enhedsparti
under Jaurès’ Ledelse en Fremgang fra c.
75 til gcdt 100, men medførte ellers ikke store
Forskydninger; de 3 radikale Grupper, der efter
forrige Valg var regnet til 340, opgjordes nu
til omtr. samme Tal, de socialistiske
Republikanere til c. 30 som forrige Gang, Monarkisterne
blev ved at være c. 75, Progressisterne gik
tilbage fra c. 75 til c. 50. Men inden for de 3
radikale Grupper var der de mest forsk.
Afskygninger, og det var ikke muligt at forudse,
hvor mange af de 340 der vilde slutte sig til
Briand’s Beroligelsespolitik. Man regnede, at der
vilde være Flertal for Bevarelsen af 3 Aars
Tjenestetid, for Indkomstskatten, og for
Forholdstalsvalgmaaden. Doumergue traadte nu
tilbage, og efter vanskelige Forhandlinger
dannede Ribot, der selv tilhørte Progressisterne,
i Juni et Ministerium, der væsentlig bestod af
Radikale. Dette Ministerium blev imidlertid
straks styrtet af Kamret med 306 St. mod 262.
Det lykkedes derefter Viviani at samle et
Ministerium, der prægedes af de radikale
Flertalsgrupper, men ikke havde særlig
fremtrædende Medlemmer. En Maanedstid efter
Dannelsen af dette Ministerium udbrød
Verdenskrigen. 31. Juli dræbtes Jaurès af en
Fanatiker, 1. Aug. indtraadte Krigstilstanden. I Beg.
af Aug. rykkede fr. Tropper lidt ind i Elsass,
men i Løbet af Maaneden trængte tyske Hære
gennem Belgien, erobrede de fr.
Grænsefæstninger og rykkede hurtig frem i F., medens de fr.
Hære og et eng. Hjælpekorps, der hurtig var
ført til F., forgæves søgte at standse dem.
Under Indtryk heraf dannedes i Slutn. af Aug.
et nationalt Samlingsministerium med
Repræsentanter for de forsk. Partier fra
Socialdemokratiet til Monarkisterne. Viviani blev ved at
være Ministerpræsident, Delcassé overtog
Udenrigsministeriet, den moderate Ribot blev
Finansminister, Briand blev Justitsminister,
Millerand Krigsminister, de to Socialdemokrater
Sembat og Guesde blev Medlemmer. De tyske
Hære havde imidlertid fortsat deres
Fremmarch, og i Beg. af Septbr stod de kun 7—8
Mil fra Paris. 2. Septbr forlod Poincaré og
Ministrene Paris for at tage Ophold i Bordeaux.
Men i Kampene ved Marne 6.—10. Septbr
lykkedes det Franskmændene under General
Joffre, støttede mod N. af det eng.
Hjælpekorps, at standse Tyskerne og drive dem et
betydeligt Stykke tilbage. Tyskerne standsede
dog, før de var drevet ud af F., og efter en
Række haarde Kampe, hvor de to Hære søgte
at sprænge Modstandernes Stilling, satte begge
sig fast og sikrede sig ved Skyttegravslinier,
om hvilke Kampen blev staaende. Det
nordøstlige Hjørne af F. blev saaledes ved at være
besat af Tyskerne; de fr. Troppelinier kom til
at gaa fra Schweiz’ Grænse lidt ind i Elsass,
fulgte derpaa Grænsen til N. for Nancy, bøjede
saa ind i Landet forbi Verdun, Reims, Soissons
til Compiègne, gik derfra mod N. til den belg.
Grænse, lidt V. f. Lille. Et Par Hundrede
Kvadratmil af F. med et Par Mill. Indb. holdtes
saaledes besat af Tyskerne; paa det Sted, Linien
var Paris nærmest, var Afstanden c. 100 km.
Det var tæt befolkede, velhavende Egne med
betydningsfulde Miner og store
Industrivirksomheder. Da man mente, at Stillingen var
nogenlunde fæstnet, vendte Regeringen og
Parlamentet tilbage til Paris. Kampene blev nu
staaende her; Septbr 1915 forsøgte Franskmændene
og Englænderne en større Offensiv. De vandt
noget frem, men kunde ikke gennembryde de
fjendtlige Linier. I Foraaret 1915 havde
Franskmændene sammen med Englænderne gjort et
Forsøg paa at trænge frem til Konstantinopel
ved at landsætte en betydelig Hær paa
Gallipolihalvøen, men Tyrkerne standsede dem, og
Udsigterne til, at Forsøget skulde lykkes, svandt,
da Bulgarien Oktbr 1915 traadte ind i Krigen
paa tysk Side. Samtidig mislykkedes Forsøgene
paa at faa Grækenland med paa Ententens
Side. Disse Begivenheder paa Balkan føltes som
et Nederlag for den fr. Udenrigspolitik og
fremkaldte en Del Uro i F.’s politiske Kredse, hvor
der ogsaa var Skuffelse, fordi Gennembrudet
ved Fronten i F. ikke lod sig udføre. Oktbr 1915
traadte Delcassé tilbage som Udenrigsminister.
Dette medførte en alm. Omdannelse af
Ministeriet. Briand traadte i Spidsen for det som
Udenrigsminister, medens Viviani dog vedblev
at være Medlem; Millerand afløstes af General
Galliéni som Krigsminister; en Række tidligere
Konseilspræsidenter af forsk. Retninger
indtraadte: Méline, Freycinet, Bourgeois, Combes;
Ribot beholdt Finansministeriet, Denys Cochin
blev Monarkisternes Repræsentant,
Socialdemokraterne beholdt Repræsentanter i Ministeriet.
General Joffre fik Overledelsen af Hærene, men
afløstes som Fører paa Fronten i F. af General
Castelnau. Omtr. samtidig med disse
Begivenheder sattes fr. Tropper under General
Sarrail i Land i Saloniki, og efterhaanden som
de fr.-eng. Tropper førtes bort fra Gallipoli,
dannedes der en betydelig fr.-eng. Hær, der
1916 havde haarde Kampe med de fjendtlige
Hære uden afgørende Resultater. I Mellemtiden
havde der stadig været haarde Kampe ved
Fronten i F., uden at Linien var ændret
væsentlig. Efterhaanden var der ført betydelig fl.
eng. Soldater til F., hvor de lidt efter lidt
overtog en større Del af Fronten, selv om
Franskmændene vedblivende holdt meget længere
Strækninger. Det var Hensigten at gaa over til
et stort Angreb paa de tyske Linier, men
Tyskerne søgte nu at komme Modstanderne i
Forkøbet og angreb Febr 1916 med største
Voldsomhed ved Verdun. De trængte noget frem,
men var ikke i Stand til at gennembryde den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
