Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frans fra Sales - Franskbind, se Bogbinderi, S. 541 - fransk Broderi - fransk Brændevin, se Kognak - franske Akademi, se Akademi, S. 355 - franske Dukker, Modedukker - franske Kartofler (fr. pommes de terre frites) - franske Revolution, se Frankrig, »Historie« - franske Revolutionskrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frans fra Sales [sal], rom.-kat. Biskop
og Helgen, (1567—1622). F. fødtes paa Greverne
af Sales’ Slot ved Annecy i Savoyen, han
studerede hos Jesuitterne i Paris, hvor han
aflagde Kyskhedsløfte, senere studerede han
Retsvidenskab i Padua, hvor han kom under
Antonio Possevino’s Indflydelse. Han blev Dr. jur.,
var kort Tid Advokat, men mod sine Forældres
Villie viede han sig til den gejstlige Stand. 1593
blev han præsteviet og Provst i Bispen af
Genèves Kapitel, 1599 blev hans Bispens Koadjutor,
og 1602 blev han selv Bisp i Genève. Med
brændende Nidkærhed og store Opofrelser arbejdede
han for Katolicismen i Savoyen, og det lykkedes
ham understøttet af Hertugens Soldater at
fortrænge Protestantismen. Han stiftede
Salesianerindernes Orden (Ordre de la visitation de Notre
Dame) og skrev fl. værdifulde
Opbyggelsesbøger, hvoraf den mest kendte er Philothea. F.
missionerede ogsaa i Frankrig og døde i Lyon.
1665 blev han helligdømt, og 1877 ophøjede Pius
IX ham til Kirkelærer. Hans Værker udgaves af
Mackey, Œuvres de St François de Sales
(Annecy 1892 ff.). (Litt.: De Margeric,
Vie de St F. de Sales [Paris 1903, 7. Opl.]).
L. M.
Franskbind, se Bogbinderi, S. 541.
fransk Broderi, Haandarbejde, der ofte i
daglig Tale kaldes »tyk Syning«. Det er som
Regel syet med hvidt Broderegarn paa Lærred
ell. Bomuldsstof. For at faa Broderiet »højt«,
er der mellem Mønsterets Konturer trukket en
Del Traade saaledes, at de lange Traade ligger
paa Retten, medens der kun er ganske smaa
Sting paa Vrangen af Stoffet. Dette kaldes
Underlægning ell. Trokling. Det egl. Broderi
bestaar af lige Kastesting paa tværs af Mønsteret.
Nutildags anvendes f. B. hovedsagelig kun til
broderede Navn, men det blev tidligere meget
benyttet til Udsmykning af Damelinned,
Lyseduge etc. Haandbroderet f. B. bliver mere og
mere fortrængt af Maskinarbejde.
R. H.
fransk Brændevin, se Kognak.
franske Akademi, se Akademi, S. 355.
franske Dukker. Modedukker (under
dette Navn bevaret i Sproget som Betegnelse
for et pretentiøst pyntet Fruentimmer), kaldte
man Dukker, klædte efter nyeste Mode, som
sendtes fra Paris Europa over, før
Modejournalerne kom i sidste Femtedel af 18. Aarh. De
kan følges op i Tiden til 1391, i hvilket Aar et
fr. Hofregnskab nævner, at Robert de Varennes,
Kong Karl VI’s Brodør og Kammertjener,
forfærdigede en saadan Dukke, der sendtes til
Dronningen af England. I den danske Dronning
Sofie Amalie’s Afregninger ses, at hun 1664 fra
la Barre i Paris modtog Tøjer og Pynt. Der
fulgte en Dukke med, pyntet, som Prinsesserne
skulde se ud; Prisen var 70 Livres. I Hotel
Rambouillets Saloner vedtoges, hvad der skulde
være fin og moderne Smag i Klædedragt. Her
pyntedes les fameuses poupées, den store og
den lille Pandora, den første i stor
Tenue, den anden i Morgendeshabillé, og efter
den Tid beholdt Paris Enevælden i
Modespørgsmaal til Dronning Marie Antoinette’s Dage, da
hendes »Modeminister«, den berømte
Mademoiselle Bertin, hver Maanedsdag sendte sine
Dukker til Hofferne. 1764 skriver en fr. Tidende,
at der i Dover er blevet udskibet et Antal
Dukker i naturlig Størrelse, klædte paa
Parisermode. De var i den Grad en Livsfornødenhed,
at naar eng. Havne i Krigstid var lukkede for
alt Samkvem med Udlandet, gik le grand
caurrier de la mode uhindret igennem, forsynet med
Lejdebrev. I Danmark kender vi de fr.
Dukker fra Falster’s Satirer. Der boede i Beg. af
18. Aarh. paa Store Købmagergade en fr.
Galanterikræmmerske, »franske Louise«, Louise
Rosset, der handlede med dem (Privilegium
af 1716). Bobespierre’s Regimente gjorde det af
med denne Eksportartikel; senere erstattedes
Dukkerne af Modejournaler (se Mode).
Bernh. O.
franske Kartofter (fr. pommes de terre
frites). Kartoflerne er skrællede, skaarne i
tynde Strimler ell. Skiver og kogte i Klaret,
indtil de er blevne lysebrune.
R. H.
franske Revolution, se Frankrig,
»Historie«.
franske Revolutionskrige. Disse kan deles
i to Afsnit, 1792—95, da Krigskunsten paa den
ene Side kom i stærkt Forfald, paa den anden
Side tog et stærkt Opsving, og 1796—1800; dette
indlededes ved samtidig Optræden af 2
fremragende Feltherrer, Ærkehertug Karl og
General Bonaparte, hvilken sidste førte Krigskunsten
til et saa højt Standpunkt som ingen Sinde før
ell. senere.
1. Afsnit. 1792. Om Anledningen til Krigen,
se Frankrig, Afsn. »Historie«. Dumouriez,
fr. Krigsminister, vilde komme de Allieredes
Angreb i Forkøbet ved et Indfald i
Nederlandene, hine vilde rykke frem mod Paris.
Apr.—Juni rykkede den fr. Nordhær (36000 Mand
under Rochambeau) mod Tournay og Mons, en
anden Hær (28000 Mand under Lafayette) fra
Sedan mod Namur for at overraske
Østerrigerne (35000 Mand under Hertugen af
Sachsen-Teschen); men Angrebet afvistes, saa
Franskmændene maatte gaa tilbage over Grænsen.
Under Hertugen af Braunschweig var imidlertid
opstillet 85000 Mand (deriblandt 15000
Østerrigere og 20000 Emigranter og Hessere) ved
Rhinen; lige over for stod 40000 Mand under
Luckner ved Metz. 15. Juli rykkede Hertugen
af Braunschweig fra Mainz og Koblenz gennem
Luxembourg mod Verdun, Clerfait med
Østerrigerne mod Montmédy, Emigranterne over
Landau, medens samtidig Sachsen-Teschen skulde
angribe Fæstningerne i Nordfrankrig. 23. Aug.
toges Longwy, 2. Septbr Verdun, hvorefter
Hertugen af Braunschweig og Clerfait, efter at være
marcherede over Argonnernes nordlige Passer,
20. Septbr stod ved Valmy, hvor de traf 50000
Mand, som Dumouriez havde samlet ved St
Menehould. »Kanonaden« ved Valmy rystede
den preuss. Hær saaledes, at Hertugen af
Braunschweig afsluttede en Konvention,
hvorved Dumouriez lovede ham uforstyrret
Afmarche til Koblenz. Sachsen-Teschen havde
naaet Lille 24. Septbr og bombarderet den 29.
Septbr—4. Oktbr, men hævede Belejringen, da
han erfarede Hertugen af Braunschweigs
Tilbagetog. Østerrigerne fulgtes af Kellermann,
medens Dumouriez 21. Oktbr samlede 50000
Mand ved Valenciennes, hvormed han 6. Novbr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
