- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
790

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - franske Revolutionskrige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Wartensleben var 19. Juli ankommen til
Würzburg og 17. Aug. over Bamberg til Naab, trængt
af Jourdan, som sendte Bernadotte mod
Neumarkt for at opsøge Moreau. Karl slog
Bernadotte 22. Aug. ved Teiningen og naaede
Neumarkt, hvorfra han opfordrede Wartensleben til
sammen med ham at angribe Jourdan ved
Amberg 24. Aug. Planen lykkedes, skønt Jourdan
var advaret af Bernadotte, og Franskmændene
ilede tilbage over Schweinfurth mod Würzburg,
hvor Karl 3. Septbr tilføjede dem et nyt
Nederlag, saa de gik bag Lahn; han tog
13. Septbr Wetzlar og tvang Jourdan efter
Kampene ved Limburg 16. Septbr og ved
Altenkirch 19. Septbr over Rhinen; denne
nedlagde saa Kommandoen. Karl lod 30000 Mand,
Werneck, staa ved Sieg, medens han selv med
16000 Mand vendte sig mod Moreau. Denne var
fra Neresheim gaaet mod Friedberg, hvor Lech
forceredes 24. Aug. Wartensleben gik da imod
given Ordre til München og besatte Isar-Linien,
som Moreau haabede at gennembryde 9. Septbr
ved Moosburg. Jourdan’s Uheld nødte ham dog
11. Septbr til ved Neuburg at gaa tilbage, og
forhindret af den imidlertid ved Eichstädt
indtrufne General Nauendorf i at ile Jourdan over
Nürnberg til Hjælp gik han mod Ulm, hvor
Nauendorf 24. Septbr forhindrede ham i at
overskride Rauhe Alp, saa han vendte sig mod
Biberach, hvor han 2. Oktbr holdt Latour fra
Livet, saa han kunde komme gennem
Höllenthal; men ved Emmerdingen blev han 19.—20.
Oktbr angrebet af Latour’s og Karl’s forenede
Kræfter og slaaet ved Schliengen 24. Oktbr, saa
han ved Hüningen maatte passere Rhinen. Karl
belejrede derefter Brohovederne ved Kehl og
Hüningen, som kapitulerede 10. Jan. og 5. Febr
1797; hans Forslag om at gaa til Italien for at
redde Mantua blev derimod ikke paaagtet.

1797. 4. Marts kom Karl til Italien, hvor han
overtog Befalingen over de splittede Kræfter.
Bonaparte havde Ordre til gennem Tyrol at
søge Forbindelse med Hoche og Moreau, men
besluttede i St f. at støde mod Wien for at
forhindre Karl i at samle sine Kræfter. Medens
20000 Mand under Joubert trængte frem
gennem Tyrol, gik Bonaparte selv 12. Marts over
Piave (Masséna over Feltre mod Belluno) og 16.
Marts over Tagliamento, hvorved Østerrigerne
blev tvungne tilbage dels mod
Laibach-Klagenfurth, dels mod Villach. Den første Kolonne
fulgte Bernadotte, medens Bonaparte selv gik
mod Tarvis og der forenede sig 24. Marts med
Masséna, Efter 3 Dages Rast optoges
Operationerne mod Villach, hvorhen ogsaa Joubert fik
Ordre til at støde. Efter fl. Kampe naaede
Bonaparte 4. Apr. Judenburg, Karl Leoben, hvor
Fredspræliminærer afsluttedes 18. Apr.
Franskmændene vendte saa tilbage til Italien, hvor
Verezia havde truet deres Forbindelser, medens
17. Apr. en Opstand var udbrudt i Verona,
hvorimod Østerrigerne rykkede fra Tyrol. Til Straf
besatte Bonaparte hele Venezia og senere de
ioniske Øer.

Ved Rhinen stod i Beg. af Aaret 60000 Mand
under Moreau i Elsass, 70000 Mand under
Hoche, der havde afløst Jourdan, fra Koblenz
til Düsseldorf, medens Østerrigerne, i alt 130000
Mand, under Latour holdt Rhinen defensiv
besat. Den blev 20. og 13. Apr. overskredet af de
to fr. Hære, men Fredspræliminærerne i Leoben
standsede Operationerne, og 17. Oktbr
afsluttedes Krigen ved Freden i Campo Formio.

1798 fandt Bonaparte’s Tog til Ægypten Sted.

1799. Frankrigs Besættelse af Schweiz 1798
og Overgreb i Rom og Neapel samt
Ekspeditionen mod Ægypten fremkaldte den anden
Koalition (se Frankrig, Afsn. »Historie«).
Østerrig vilde generobre Lombardiet, Rusland
genindsætte Bourbon’erne, England fremtvinge
Ægyptens Rømning. Det besluttedes, at Østerrig
og Rusland skulde optræde i Sydtyskland,
Schweiz og Italien, medens senere et eng.-russ.
Korps skulde erobre Holland, Frankrigs
Formaal gik ud paa i Forbindelse med Schweiz og
Holland at hævde sine nyerhvervede
Besiddelser; det opstillede flg. Hære: 40000 Mand,
Jourdan, mellem Strassburg og Basel; 30000 Mand,
Masséna, i Schweiz mellem, Boden- og
Vierwaldstädter-Sø (under ham Lecourbe ved Skt
Gotthard); 50000 Mand, Schérer, i Italien mellem
Chiere og Mincio; 50000 Mand, Macdonald, i
Napoli; 10000 Mand, Brune, i Holland. Paa de
Allieredes Side opstilledes 15000 Mand, Sztaray, ved
Neumarkt; 30000 Mand, Ærkehertug Karl, ved
Lech; 25000 Mand, Hotze, i Vorarlberg og
Graubünden; 50000 Mand, Bellegarde, i Tyrol; 80000
Mand, Kray (senere Suvarov), ved Verona og
Legnano; hertil stødte 30000 Russere under
Rosenberg, medens 30000 andre under Korsakov var paa
March til Schweiz. Jourdan gik 1. Marts over
Rhinen ved Kehl og Basel; Karl slog ham 20.
Marts ved Ostrach, 25. Marts ved Stockach,
hvorefter han blev staaende ved Engen, indtil
Hofkrigsraadet tillod ham at rykke ind i
Schweiz. Her overskred Masséna 6. Marts
Rhinen og besatte Lützenstieg samt kastede Hotze
Dagen efter mod Feldkirch. Samtidig var
Lecourbe fra Bellinzona rykket ind i Engadin og
stormede 16.—17. Marts forgæves Martinsbruck,
skønt understøttet af Dessoles, som fra Italien
var gaaet over Bornino og havde kastet Laudon
tilbage paa Landeck. Bellegarde trængte saa
Lecourbe over Albula tilbage til Lenz og kom
derved i Forbindelse med Hotze, som 14. Maj
kastede Franskmændene over Rhinen og
dernæst over Skt Gallen nærmede sig Karl, og
20.—21. Maj overskred Rhinen ved Stein og
Schaffhausen, saa Foreningen kunde foregaa ved
Winterthur. Masséna samlede da alle sine Kræfter
ved Zürich, men blev af Østerrigerne slaaet
her 4. Juni, saa han maatte indtage en Stilling
paa Albis-Bjerget. Af Bellegarde’s Styrke kaldte
Suvarov 20. Maj 25000 Mand til Italien, hvilke
over Splügen marcherede til Alessandria.

I Italien angreb Schérer 26. Marts med 45000
Mand forgæves Østerrigernes befæstede
Stillinger ved Pastrengo og Verona; lige saa lidt
lykkedes det at overskride Etsch ndf. Verona, Kray
greb da 5. Apr. Offensiven og slog Schérer
totalt ved Magnano, saa han maatte gaa bag
Oglio (20. Apr.). Nu indtraf Suvarov med
Rosenberg, og de Allierede rykkede over Brescia
mod Schérer bag Adda; 26. Apr. overgav han
Befalingen til Moreau; denne maatte gaa tilbage
til Alessandria (7. Maj), da Vukassovich 28. Apr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0829.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free