Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - franske Revolutionskrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tvang Serrurier til at nedlægge Vaabnene ved
Verderis. Suvarov besatte 29. Apr. Milano og
optog Forbindelsen med Schweiz og Tyrol; 1.
Maj overskred Østerrigerne Po ved Piacenza
for at angribe Alessandria, medens Rosenberg
gik til Lomellina og 12. Maj forgæves søgte at
komme over Po ved Bassignana. 16. Maj led
imidlertid en af Moreau’s Divisioner et
Nederlag ved S. Giuliano, hvorpaa han, ogsaa
tvunget af Insurrektionen i Piemont, i al
Hemmelighed rømmede Alessandria og over Mondovi
og Acqui gik til Rivieraen og Savona. Suvarov
besatte derpaa 26. Maj Turin. Alessandria
belejredes, Milanos Citadel tillige med Peschira,
Ravenna o. fl. faste Punkter kapitulerede.
Med Bellegarde’s Tropper raadede Suvarov
nu over 120000 Mand; Felttogets Skæbne
afhang navnlig af, om Macdonald i Rom kunde
forene sig med Moreau. Den første rykkede
over Modena til Piacenza for at angribe de
Allierede fra Ø., medens Moreau samtidig skulde
bryde frem fra Genua imod N. Suvarov brød
15. Juni med 25000 Mand fra Alessandria op
imod Macdonald, som 17. Juni forgæves
prøvede paa at forjage General Ott fra Tidone, saa
han tog Stilling ved Trebbia. Her kom det
18.—19. Juni til en heftig Kamp (35000 Allierede
mod 40000 Franskmænd), i hvilken Macdonald
laa under, saa han med et Tab af 13000 Fanger
maatte gaa tilbage til Lucca. Moreau havde 20.
Juni angrebet Bellegarde ved S. Giuliano; men
da han erfarede, at Suvarov, efter at have
slaaet Macdonald, ilede Bellegarde til
Understøttelse, gik han tilbage til Bocchetta; Moreau
naaede over Sarzana 16. Juli Genua. 5. Aug.
overtog Joubert Befalingen over de to Hære,
som var bragte op til 45000 Mand, og han
besluttede at tvinge Suvarov ved Alessandria til
Slag, inden Kray, som 21. Juli havde indtaget
Mantua, kunde indtræffe. Foreningen havde
imidlertid alt fundet Sted; Suvarov rykkede
Joubert i Møde og slog ham 15. Aug. ved Novi
(Joubert faldt), hvorefter Franskmændene
under Moreau gik tilbage til Rivieraen.
Rivninger mellem Østerrigerne og Russerne
førte til en ny Gruppering af Kræfter, idet
Østerrigernes 65000 Mand under Melas skulde
forblive i Sydpiemont, Suvarov med Russerne
gaa til Schweiz. Melas indtog 16. Septbr en
Centralstilling ved Bra med 20000 Mand
fremskudte i Alpe-Dalene og 5000 Mand under
Klenau ved Sarzana. Af Franskmændene stod 50000
Mand N. f. Apenninerne, 10000 Mand i Genua,
Gavi og Coni, medens Alpe-Hæren under
Championnet forgæves søgte at trænge frem i
Alpe-Dalene. Championnet fik nu Befalingen over
den ital. Hær og samlede sine Hovedkræfter
ved Coni for derfra at trænge frem ad
Stura-Dalen mod Melas. Denne gik ham i Møde og
slog ham 4.—5. Novbr ved Fassano, saa at han
maatte vende tilbage til Genua og Savona. Coni
kapitulerede 3. Decbr, hvorefter Hærene gik i
Vinterkvarter.
I Schweiz rykkede Lecourbe 14. Aug. frem ad
Reuss-Dalen og besatte Skt Gotthard og
Simplon, medens en Del af Jourdan’s Tropper
forstærkede Masséna. Til Gengæld ankom 20000
Russere under Korsakov 15. Aug. til
Schaffhausen og opstillede sig N. f. Zürich-Søen. Karl
angreb derefter Masséna’s venstre Fløj 17.
Aug. ved Dettingen, hvilket mislykkedes, og i
Henhold til den mellem Østerrig og Rusland
trufne Overenskomst og paa Melding om, at
Franskmændene rørte sig ved Mellem-Rhin,
rømmede han 31. Aug.—1. Septbr Aar-Linien og
Zürich, idet Suvarov skulde have
Overbefalingen i Schweiz. Med 25000 Mand og 22
Bjergkanoner (Resten gik til Verona) naaede han
15. Septbr Egnen S. f. Bellinzona og vilde med
Hotze og Korsakov angribe Masséna fra tre
Sider. Denne kom sine Modstandere i
Forkøbet og slog Korsakov 25. Septbr ved Zürich,
Hotze 26. Septbr ved Linth, saa de blev
tvungne tilbage til Schaffhausen og Konstanz.
Suvarov rykkede 21. Septbr fra Bellinzona, og
forenet med en østerr. Brigade aabnede han efter
blodige Kampe 25.—26. Septbr Skt Gotthard og
kom til Altdorf. Men nu erfarede Suvarov
Hotze’s og Korsakov’s Nederlag, og han vovede
derfor ikke at angribe Masséna, men bøjede ad
Fodstier af i Muotta-Dalen, hvor hans
Arrieregarde angrebes, medens han selv 30. Septbr
maatte aabne sig Vejen til Glarus, hvor han
indtraf 1. Oktbr. Fortvivlet over Situationen
begav han sig over det uvejsomme Panix-Pas,
hvor mange omkom, til Chur (10. Oktbr). De
faa Tusinder, som var tilbage, sluttede sig ved
Bregenz til Korsakov.
I Tyskland gik General Müller i Slutn. af
Aug. med 30000 Mand over Rhinen ved
Mannheim og derfra til Heidelberg; men da
Ærkehertug Karl nærmede sig, gik han 12. Septbr
atter tilbage over Floden. Korsakov’s Nederlag
kaldte atter Karl tilbage til Villingen, og
Rhin-Hæren, som var forstærket og stillet under
Lecourbe, gik 15. Oktbr atter frem fra
Oppenheim. Karl’s fornyede Fremrykning tvang den
dog tilbage.
Ekspeditionen til Holland mislykkedes totalt.
Den eng.-russ. Flaade med Landgangstropper
kom 27. Aug. foran Texel, bemægtigede sig den
holl. Flaade uden Kamp, hvorefter en større
Hærstyrke landsattes ved Helder, hvilken først
trængte sejrrig frem, men af General Brune 10.
Oktbr blev slaaet, ved Castricum; Hertugen af
York maatte saa 18. Oktbr afslutte en
Konvention, iflg. hvilken Holland skulde være
rømmet efter 6 Ugers Forløb. Som Følge af alle
disse Uheld og Uoverensstemmelser med
Østerrig udtraadte Kejser Poul i Decbr af
Koalitionen.
1800. Med Bonaparte’s Tilbagekomst til
Frankrig 9. Oktbr 1799 og hans Statskup af 10. Novbr
indtraadte en ny Tingenes Tilstand (se
Frankrig, Afsn. »Historie«). Moreau fik Befalingen
over Rhin-Hæren og i Schweiz, i alt 120000
Mand fra Strassburg til Luzern. Masséna
kommanderede 50000 Mand i Italien, opstillede fra
Genua til Albenga, og Bonaparte skulde danne
en Reservehær paa 40000 Mand ved Dijon. Lige
over for stod kun Østerrigerne: Hovedhæren,
60000 Mand, under Kray fra Rastadt til
Schaffhausen, Melas med 50000 Mand i
Novi-Acqui-Ceva og foran Genua og i en Centralstilling ved
Turin med Detacheringer i Alpedalene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>