Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - franske Revolutionskrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Italien skulde Masséna se at holde sig
omkring Genua, indtil Reservehæren kunde
understøtte ham. Melas’ Hensigt var at trænge
Franskmændene tilbage over Var og derfra om
muligt at naa Lyon for at slutte sig til Kray,
der over Besançon skulde gaa derhen. Han
begyndte Operationerne 6. Apr. ved at rykke
frem til Savona og Voltri samt mod Bocchetta,
hvorved Masséna’s Hær 21. Apr. indesluttedes i
Genua, som Englænderne angreb fra Søsiden.
Kun Suchet, der havde staaet ved Albenga,
undslap, hvorefter Ott belejrede Genua, medens
Melas slog Suchet ved Oneglia og kastede ham
over Var, hvorefter Col di Tenda og Nizza blev
besatte af Østerrigerne, som forberedte sig til
at rykke ind i Provence. Da viste Bonaparte
sig pludselig i Dora-Baltea-Dalen i Ryggen paa
Melas. Dannelsen af Reservehæren var
foregaaet med stor Hemmelighedsfuldhed; dens opr.
Bestemmelse var fra Schweiz at støtte Moreau’s
Fremrykning i Sydtyskland og derefter over
Skt Gotthard ile Masséna til Hjælp; men Melas’
Held forandrede Bonaparte’s Plan, idet han 23.
Apr. besluttede over Genève og Store Skt
Bernhard at føre 35000 Mand og 40 Kanoner
direkte til Italien, medens Østerrigerne skulde
vildledes ved mindre Kolonners Fremrykning
over Mont Genis og Lille Skt Bernhard,
samtidig med, at 25000 Mand af Moreau’s Styrke
gik over Simplon og Skt Gotthard.
Alpeovergangen foregik i 6 Echelonner 15.—20. Maj,
hvorved uhyre Vanskeligheder maatte
overvindes (Fort Bard, som spærrede
Dora-Baltea-Dalen, voldte særlig Ulejlighed), men 27. Maj
var Hæren samlet ved Ivrea (Ivrea—Lausanne,
200 km, i 14 Dage), og Lannes gik herfra mod
Chivasso, medens Bonaparte 2. Juni besatte
Milano, 3. Juni Pavia, 6. Juni Piacenza. Han
baserede sig paa Skt Gotthard og forstærkedes
med Tropperne fra Rhin-Hæren, ligesom ogsaa
Lannes tilkaldtes.
Melas erfarede allerede 18. Maj Bonaparte’s
Alpeovergang og afmarcherede straks til Turin,
hvor han vilde samle sig; da Bonaparte
imidlertid var gaaet til Milano, vilde han over
Piacenza se at redde sig til Mantua. Imidlertid
kapitulerede Genua 4. Juni efter et heltemodigt
Forsvar, hvorved Ott blev fri og afmarcherede
til Tortona, men Bonaparte slog ham 9. Juni
ved Montebello, medens Melas, der for længe
havde afventet den ved Col di Tenda efterladte
Styrkes Ankomst, først 10. Juni naaede
Alessandria. Her samlede han 28000 Mand,
hvormed han vilde angribe Bonaparte. I Slaget ved
Marengo 14. Juni var Melas først den sejrende,
da Bonaparte af Frygt for, at Melas skulde gaa
til Genua, havde sendt Desaix med 2 Divisioner
imod S. Disses Ankomst om Eftermiddagen
bragte et Omslag til Veje, og Melas maatte 15.
Juni slutte Overenskomsten ved Alessandria,
hvilken gav ham fri Afmarch til Mantua imod
Overgivelsen af alle Fæstninger i Piemont,
Lombardiet og Rivieraen. Tillige afsluttedes en
Vaabenstilstand til 13. Novbr. Macdonald rykkede
da med den ital. Hær over Splügen ind i Tyrol,
medens Bruno 25. og 26. Decbr overskred
Mincio ved Pczzolo; for disse Hære maatte
Østerrigerne vige til Treviso, hvor 16. Jan. en ny
Vaabenstilstand sluttedes.
Bonaparte havde ønsket, at Moreau med
samlede Kræfter skulde rykke over Rhinen ved
Schaffhausen for at omgaa Østerrigernes
venstre Flanke, men dette fandt Moreau for
farligt, hvorfor han overskred Floden successive,
nemlig: St Luzanne ved Kehl, St Cyr ved
Breisach 25. Apr., Moreau ved Basel 27. Apr.,
Lecourbe ved Schaffhausen 1. Maj. Kray, som
kun raadede over 60000 Mand, koncentrerede
sig V. f. Stockach og gjorde Standsningsstød
ved Engen 3. Maj og ved Möskirch 5. Maj,
hvorefter han ved Sigmaringen gik over Donau
for at forene sig med Kienmayer, der kom fra
Strassburg. 8. Maj gik han atter over Donau
ved Riedlingen og angreb Moreau næste Dag
ved Biberach, men maatte derefter gaa tilbage
til Ulm, hvor han forblev 10. Maj—22. Juni,
medens Moreau forgæves søgte at lokke ham
derfra. Efter Marengo gik dog Karl svagt
forfulgt til Neuburg og Regensburg, medens
Moreau besatte München. Vaabenstilstanden ved
Parsdorf standsede Operationerne til 13. Novbr.
Moreau stod da med 90000 Mand ved München
og Ingolstadt, medens 36000 Mand skulde støde
til fra Holland. Af Østerrigerne stod 90000 Mand
under Ærkehertug Johan ved Inn. 20000 Mand
under Hiller i Tyrol, 25000 Mand fra
Regensburg til Neuburg. Hensigten var at lade
Hovedhæren overskride Isar ved Landshut, forene
sig med Kræfterne ved Regensburg og derefter
angribe Moreau i Ryggen ved Dachau, men det
uheldige Vejrlig forsinkede Bevægelserne, saa
Johan først 29. Novbr kom til Neumarkt, hvor
han erfarede, at Moreau var rykket til Inn.
Den opr. Plan ændredes da derhen, at
Modstanderen, der stod paa Fronten Haag-Rosenheim
med Hovedkræfterne ved Hohenlinden, skulde
angribes frontalt. Østerrigerne koncentrerede
sig derfor 30. Novbr ved Ampfing, 1. Decbr blev
Moreau’s venstre Fløj kastet tilbage ved Haun,
2. Decbr naaedes Haag, hvorefter Johan i den
Tro, at Franskmændene vilde vige, for 3. Decbr
udgav en alm. Marchdisposition. Moreau
kunde derfor overraskende angribe ham og slaa
ham ved Hohenlinden, hvorved Johan blev
tvunget tilbage til Salzburg og derfra til Mölck. Her
overtog Ærkehertug Karl atter Overbefallngen
og afsluttede 25. Decbr Vaabenstilstand i Steyer.
9. Febr 1801 sluttede Frankrig Fred med
Østerrig og Tyskland i Luneville. (Litt.: Jomini,
Histoire des guerres de la révolution [Paris
1820—24]; Thiers, Histoire du consulat
[1823—27]; Correspondance de Napoléon [1858—69];
A. v. Horsetzsky, »Uebersicht der
wichtigsten Feldzüge der letzten 100 Jahre« [4. Opl.,
Wien 1894]; C. G. Schultz, »Geschichte der
Kriege in Europa seit 1792« [Leipzig 1827—53];
Chuquet, Les guerres de la révolution
[Paris 1886—92]; Rüstow, »Die ersten Feldzüge
Bonapartes 1796—97« [Zürich 1867];
Clausewitz, »Der Feldzug von 1796 in Italien«
[»Hinterlassene Werken«, 4. Bd, 3. Opl., Berlin 1890];
»Oesterreichische militär. Zeitschrift« [Wien,
Aargang 1813, 1827—33, 1835—36]; Schérer,
Précis des operations militaires de l’armée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
