Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fransk-tyske Krig 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyskland opstillede i Beg. af Aug. en Felthær
paa 535000 Mand og en Besætnings- og
Erstatningshær paa 370000 Mand, svarende til en
Forplejningsstyrke af 1183000 Mand og 250000
Heste (1. Marts 1871 var Styrken 1350800 Mand).
Iflg. den af Moltke 1868—69 udarbejdede Plan,
som senere undergik faa Forandringer, skulde
Felthæren, inddelt i 3 Armeer, samles i
Bayersk Pfalz, opsøge Fjenden og angribe ham,
hvor han fandtes. 31. Juli var Opmarchen i
Hovedsagen fuldført paa Linien Trier—Karlsruhe
(200 km): 1. Armé (General Steinmetz): 7. og 8.
Armékorps, 3. Kavaleridivision, i alt 60000 Mand
(senere kom 1. Armékorps og 1.
Kavaleridivision til) ved Trier og Ø. derfor. 2. Armé (Prins
Friedrich Karl): 3., 4., 9., 10., 12. Armékorps,
Garden, 5. og 6. Kavaleridivision, i alt 194000
Mand (senere kom 2. Armékorps til) omkring
Mainz, hvor Tropperne udladedes af Frygt for,
at de længere fremme skulde blive overfaldne af
Fjenden. 3. Armé (Kronprinsen af Preussen):
5., 11., 1. og 2. bayerske Armékorps,
Württembergere og Badensere, 4. Kavaleridivision, i ialt
140000 Mand (senere kom 6. Armékorps og 2.
Kavaleridivision til) paa begge Sider af Rhinen
fra Karlsruhe til Landau. Kong Vilhelm førte
Overbefalingen og indtraf 2. Aug. i Mainz.
Den fr. Hær talte, Rekrutkontingentet 1869
medregnet, 567000 Mand, hvoraf dog 231000 Mand
maa fradrages som Besætning i Frankrig og
Algier, saa at Felthæren kun blev 336000 Mand;
desuden 175000 Mand organiseret Mobilgarde.
For at Felthæren kunde naa dette Tal, maatte
Reservemandskabet indkaldes, men da
Afdelingerne straks transporteredes til Grænsen,
naaede mange først sent deres Bestemmelse. 6. Aug.
talte Hæren kun 275000 Mand og 65000 Heste.
1868 havde Krigsminister Niel udarbejdet en
Plan for Hærens Samling, men den blev ikke
fulgt; General Frossard udarbejdede en anden
navnlig med Defensiven for Øje, men den
opgaves i Maj (af Hensyn til Forhandlinger med
Østerrig), og Napoleon bestemte sig saa for at
lade Hæren rykke frem over Mellem-Rhin, for
at skille Syd- fra Nordtyskland. Af Hensyn til
Jernbanerne maatte dog Hærens Opmarch
foregaa i 2 Grupper. Foran Metz: 2., 3., 4. og 5.
Armékorps og Garden, i alt 160000 Mand, hvilke
opstilledes fra Sierck til Bitsch, og ved
Strassburg: 1. og 7. Armékorps (dette dog ved
Colmar-Belfort), i alt 80000 Mand med een
Division fremskudt til Hagenau, 6. Armékorps, i alt
40000 Mand, foreløbig som Reserve ved
Châlons. Napoleon indtraf 28. Juli i Metz med
Krigsminister Leboeuf som Stabschef, men fandt
endnu intet Armékorps operationsdygtigt, hvorfor
Fremrykningen blev opsat til 2. Aug.; den
paatænkte Ekspedition af 30000 Mand til Østersøen
blev ogsaa opgivet. Armékorpsene havde ikke
som de tyske en fast Sammensætning, men talte
fra 2 til 4 Fodfolksdivisioner og en forsk.
Rytterstyrke (indtil 28 Eskadroner). Under
Overkommandoen indgik en Rytter- og
Artillerireserve; af et nyt Vaaben, Mitrailløsen, hvis
Betjening kun faa kendte, lovede Napoleon sig
meget, men det svarede ikke til Hensigten.
Krigens 1. Afsnit indtil Slaget
ved Sedan. I Slutn. af Juli var altsaa den
tyske 2. Armé endnu forholdsvis langt tilbage, 6
Marcher fra Grænsen, hvilken sidste
forsvaredes af svage Kræfter, der dog var meget aktive
og fl. Gange trængte langt ind paa fr. Grund.
Den fik derfor Befaling til i March at naa
Samlingsstedet: St. Wendel-Neuenkirchen-Homburg;
1. Armé skulde ogsaa rykke frem noget bagud
til højre, 3. Armé samle sig paa venstre
Rhin-Bred ved Lauter. 2. Aug. angreb imidtertid 2.
fr. Armékorps de svage preuss. Tropper ved
Saarbrücken og kastede dem tilbage, hvad der
kunde tyde paa en Fremrykning mod Mainz. 1.
Armé fik derfor Befaling til ikke at komme ud
over Tholey, og en Forsvarsstilling udsøgtes til
2. Armé ved Kirchheimbolanden; men da
Franskmændene 3. Aug. forholdt sig passive,
beordredes den til rask at gaa gennem Defileet
ved Kaiserlautern med Rytteriet foran, støttet
af 1. Armé til højre og af 3. Armé til venstre,
der 4. Aug. skulde rykke over Grænsen. Først 8.
Aug. skulde derimod 1. og 2. Armé overskride
Saar. Saaledes var Planen; men Virkeligheden
blev p. Gr. a. de tyske Underføreres
selvstændige Optræden en anden. 4. Aug. tilintetgjorde
3. Armé en Division af 1. fr. Armékorps,
General Douai, hvilken var fremskudt til
Weissenburg. Korpsets Chef, Marskal Mac Mahon,
samlede sine Tropper ved Wörth og vilde her
forstærket med en Division af 5. og en af 7.
Armékorps standse Tyskernes Fremrykning.
Kronprinsen erfarede 5. Aug., hvor Mac Mahon stod,
og vilde, efter at have koncentreret sin Hær
den 6., angribe ham den 7. Den 6. stod
imidlertid 5. Armékorps’ Forposter i tæt Berøring
med de Franske; nogle Bevægelser bl. disse
opfattedes som Beg. til et Tilbagetog, hvorfor der
skredes til Angreb. Dette blev afvist, men kort
efter begyndte 2. bayerske Armékorps, der
skulde støde frem, naar Kanontorden hørtes ved
Wörth, et nyt Angreb, hvorved 5. Armékorps
bevægedes til at gaa frem med hele sin Styrke,
idet 11. Armékorps anmodedes om
Understøttelse, og efter en langvarig Kamp omfattede de
indtrufne 80000 Mand Tyskere Mac Mahon’s
40000 Mand, hvilke, da de holdt ud til det
sidste, led et alvorligt Nederlag. Divisionen af 5.
fr. Armékorps indtraf først ved Kampens Slutn.
og bevirkede til Dels, at det tyske forfølgende
Rytteri blev vildledet m. H. t. Franskmændenes
Tilbagetog mod Saverne.
S. D. overskred 1. Armés 14. Division Saar
ved Saarbrücken og angreb 2. fr. Armékorps,
Frossard, som indtog en stærk Stilling paa
Spichern-Højderne og let kunde faa
Understøttelse af 3. Armékorps (Bazaine). Den ydedes
dog ikke, saa at Frossard i alt kun havde 28500
Mand, medens paa tysk Side de nærmeste
Tropper ilede til (13., 10. og 5. Division) for at yde
deres betrængte Kampfæller Understøttelse,
hvorved det lykkedes dem efter en haardnakket
Kamp at kaste Frossard til Saargemünd. De
tvende Sejre, hvis strategiske Resultat den
tyske Overkommando indkasserede, fremkaldte stor
Bestyrtelse i det fr. Hovedkvarter, saa at man
endog tænkte paa at samle hele Hæren ved
Châlons. Paa Paris-Regentskabets Forestilling
derimod besluttedes det den 9., at kun Mac
Mahon skulde gaa derhen, hvilken Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
