Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fransk-tyske Krig 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere fulgtes af 7. Armékorps’ to resterende
Divisioner (fra Belfort og Lyon) og af 5.
Armékorps, hvilket p. Gr. a. Forvirringen i
Hovedkvarteret m. m. skyndte sig saa overilet bort
fra Bitsch, at en Brigade og en Del Train blev
efterladt, hvorefter det kom til Lunéville. Den
øvrige Hær skulde derimod samles Ø. f. Metz,
hvorfor 6. Armékorps 10.—12. Aug. pr. Bane
befordredes fra Châlons til Metz, men kun 3
Divisioner indtraf, da det tyske Rytteri allerede
12. Aug. ødelagde Banen. Den tyske
Overkommando lod 7.—9. Aug. 1. og 2. Armé slutte op,
medens 3. Armé (hvoraf dog Badenserne,
General Werder, indesluttede Strassburg) overskred
Vogeserne, besatte Lützenstein og Lichtenberg
og cernerede Bitsch og Pfalzburg. 10. Aug.
begyndte Hærene deres samlede Fremrykning mod
Mosel langs med og S. f. flg. Linier: 1)
Saarlouis, Boulay-les-Étangs; 2)
Saarbrücken-Falkenberg, Pont à Mousson; 3)
Saarunion-Dieuze-Nancy, medens Rytterdivisionerne beordredes
foran Fronten som selvstændig
Efterretningsrytteri, for at opsøge Fjenden, skjule de egne
Bevægelser, inddrive Kontributioner m. m.,
hvilket lykkedes over Forventning, da det fr.
Rytteri ikke anvendtes tilsvarende. Allerede 12.
Aug. fik man Melding om, at Franskmændene
stod bag Nied, at Mac Mahon var gaaet mod
Neufchâteau, og at Banen havde kunnet
afbrydes ved Pont à Mousson og Nancy.
I Paris bevirkede Nederlagene, at General
Montauban, Greve af Palikao, traadte i Spidsen
for Regeringen og blev Krigsminister, hvorefter
Napoleon, hvis Hærføring havde været meget
uheldig, 12. Aug. overdrog Befalingen over
Hæren ved Metz (Rhin-Hæren) til Marskal
Bazaine. Som Stabschef paatrængtes ham General
Jarras, og han blev heller ikke frit stillet, da
Napoleon gav Befaling til, at Hæren skulde gaa
til Châlons og her forene sig med den Hær, som
under Mac Mahon skulde dannes af 1., 5., 7. og
et nyt 12. Armékorps. Bazaine lod 13. Aug.
Broer bygge over Mosel og begynde Tilbagetoget
Dagen efter; men forinden Garden og 3.
Armékorps var brudte op, blev det sidste angrebet
af 26. Brigade, hvis Chef havde faaet Melding
om den fr. Hærs Tilbagegang. Heraf opstod
Slaget ved Colombey (Borny), 1. og 7. tyske
Armékorps gik forvovent frem og kunde, da 4.
fr. Armékorps vendte om ved Kanontordenen,
have lidt et Nederlag. De hævdede imidlertid
de først vundne Stillinger og forsinkede
Rhin-Hærens Tilbagetog, hvorved 2. Armé, som
allerede 13. Aug. havde sendt 5. og 6.
Kavaleridivision over Mosel, og hvis 10. Armékorps 14. Aug,
besatte Pont à Mousson, vandt et Forspring;
baade den og 7. og 8. Armékorps dirigeredes
over Mosel S. om Metz, medens 1. Armékorps
og 1. og 3. Kavaleridivision foreløbig skulde
forblive paa højre Mosel-Bred.
Franskmændene fortsatte 15. Aug.
Tilbagetoget mod Verdun i 2 Kolonner: den sydlige, 3.
Reservekavaleridivision, 2. og 6. Armékorps
samt Garden kom til Vionville-Gravelotte; den
nordlige, 1. Reservekavaleridivision, 3. og 4.
Armékorps, til Briey-Amanvilliers-Woippy; den
næste Dag skulde Marchen fortsættes, men
ingen særlige Sikkerhedsforanstaltninger blev
trufne, skønt det tyske Rytteri 15. Aug. havde
været i Kamp med 3. Reservekayvaleridivision,
og Bazaine vidste, at større fjendtlige
Troppemasser stod i venstre Flanke. 2. Armé var ikke
paa det rene med Situationen og ilede derfor
hin 16. Aug. i bred Front mod Maas for at
komme de formentlig godt paa Vej værende
Franskmænd i Forkøbet; kun 5. og 6.
Kavaleridivision samt 3. og 10. Armékorps skulde støde
mod Vejen Metz-Mars-la-Tour-Verdun. Det kom
saaledes til det store Slag ved Vionville
(Mars-la-Tour), i taktisk Henseende det
interessanteste i hele Krigen, idet der blev kæmpet
glimrende paa begge Sider med smuk Samvirken
mellem alle Vaaben. I 5 Timer kæmpede 5. og
6. Kavaleridivision samt 3. Armékorps alene
mod den fr. sydlige Kolonne, og da omsider
ogsaa den nordlige Kolonne greb ind, kunde
Franskmændene raade over en stor Overmagt,
nemlig 100000 Mand mod 70000 Mand, som
Tyskerne, efter at 10. Armékorps og Dele af 8. og
9. Armékorps var komne til Stede, raadede
over. Bazaine, som nær selv var taget til Fange,
lod sig imidlertid imponere af sin Modstander,
udnyttede ikke de vundne Fordele og lod
Friedrich Karl i Besiddelse af den sydlige Vej til
Verdun, medens han befriet for Kejser
Napoleon, som om Morgenen afgik til Châlons, opgav
Marchen derhen og den 17. besluttede at
indtage den stærke Stilling St
Privat—Point-du-jour—Jussey V. f. Metz i Haab om, naar
Tyskerne havde forblødt sig under Angrebet
derpaa, at kunne genvinde sin Bevægelsesfrihed. I
det tyske Hovedkvarter var man paa det rene
med, at Friedrich Karl den 16. havde udsat
sine Tropper for en stor Fare, hvorfor man
snarest søgte at samle alle disponible
Stridskræfter og lod 3. Armé gøre Holdt. Den 17.
naaede, efter til Dels anstrengende Marcher, 9.,
12. og Gardekorpset at komme til Stede samt
7. og 8. Armékorps til højre af 2. Armé, men
det forsømtes at skaffe Oplysning om, hvor den
fr. Hær var gaaet hen. Kongen, som indtraf
ved Flavigny, udgav her desuagtet Befaling til
Kampens Fortsættelse den næste Dag, idet
Planen var at rykke frem imod N. med venstre
Fløj (12. Armékorps) mest fremskudt for
eventuelt at kunne kaste Franskmændene tilbage til
Metz, idet Svingningen da skulde foregaa om
højre Fløj. Saaledes opstod Slaget ved
Gravelotte (St Privat), det største under hele Krigen
(220000 Tyskere mod 140000 Franskmænd).
Slaget falder i to Dele, idet Steinmetz med 7. og
8. Armékorps samt 2. Armékorps, der om
Aftenen indtraf og stilledes til hans Raadighed, fra
12 1/2 til Mørket forgæves søgte at kaste den fr.
venstre Fløj (2. og 3. Armékorps) og led store
Tab, medens Friedrich Karl lod 9. Armékorps
ved en Misforstaaelse angribe Stillingens
Centrum (4. Armékorps), hvorved dets Artilleri led
uhyre Tab, derefter Garden angribe højre Fløj
ved St Privat (6. Armékorps), hvorved den led
frygtelige Tab, men omsider Kl. 7 1/2 fik denne
overvældet ved 12. Armékorps’ langt omgaaende
Bevægelse, inden den fr. Reserve (Garden), der
fejlagtig havde været opstillet paa venstre Fløj,
kom til Stede. Herefter blev Rhin-Hæren tvunget
tilbage til Metz, hvor den indesluttedes af 1. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
