Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fransk-tyske Krig 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forberedtes mod ham, medens Moltke endnu stadig
formente Bourbaki ved Loire. 5. Jan. kom det
til Kamp S. f. Vesoul, og af en fangen fr.
Officers Papirer fremgik da klart Situationen,
hvilken straks meldtes til Versailles. Moltke
satte da 7. Jan. Manteuffel i Spidsen for en
Sydhær (2., 7. og 14. Armékorps), hvormed der
skulde opereres imod Bourbaki’s Flanke og Ryg,
idet dog 14. Armékorps (Werder) foreløbig
skulde optræde selvstændig og dække Belforts
Belejring. Da Bourbaki 6. og 7. Jan. søgte at
omgaa Werder’s Stilling ved Vesoul,
afmarcherede denne 7. Jan. ad Belfort til, men
angreb dog undervejs sin Modstander 9. Jan. ved
Villersexel for at opholde ham. Det kom her til
en heftig Kamp med 18. og 20. Armékorps,
hvorefter Werder uhindret kunde besætte den
udsete Forsvarsstilling langs Lisaine og Allaine
fra Frahier over Montbéliard til Delle (21 km)
med c. 47000 Mand og 183 Kanoner (deraf fl.
Fæstningskanoner). Opholdt af Kulde og
Forplejningsvanskeligheder naaede Bourbaki først
14. Jan. at opstille sine Tropper, tilsammen c.
140000 Mand og 400 Kanoner, foran Stillingen.
15., 16. og 17. Jan. forsøgte han da forgæves
saavel ved Montbéliard og Héricourt som ved
Chenebier at forcere ell. omgaa Stillingen, men
enhver Fordel gik ved Tyskernes offensive
Bevægelser atter tabt, medens den haarde Kulde
(14°) og den daarlige Forplejning fuldstændig
nedbrød Franskmændenes Kræfter. Da
Bourbaki saa erfarede, at Manteuffel truede hans
Ryg, gik han 18. Jan. efter endnu et Angreb
tilbage til Besançon, hvor han indtraf 24. Jan.,
medens 24. Armékorps søgte at opholde
Werder, der langsomt fulgte efter.
Manteuffel var 12. Jan. indtruffet i Chatillon
og rykkede med 2. og 7. Armékorps rask
igennem Côte d’Or til Gray (20. Jan.), hvor han
erfarede Bourbaki’s Tilbagetog paa Besançon. Han
bøjede nu straks af mod S. for at afskære
dennes Forbindelse med Frankrig og besatte
efterhaanden Dole, Quingey og Salins, medens
Forbindelse opnaaedes med Werder.
Bourbaki opholdt sig alt for længe i
Besançon, idet han afholdt Krigsraad og udbad sig
Instruktioner. Først 26. Jan. fandt Afmarchen
Sted mod Pontarlier for langs Schweiz-Grænsen
at slippe til Lyon; men samme Dag gjorde
Generalen Selvmordsforsøg, hvorefter General
Clinchant overtog Kommandoen og med største
Delen af Hæren naaede Pontarlier 28. Jan. I Tillid
til, at den s. D. i Paris afsluttede
Vaabenstilstand ogsaa gjaldt ham, forsøgte han at faa
Fjendtlighederne standsede; men Manteuffel
oplyste ham om, at Operationerne i Dept. Doubs,
Cote d’Or og Jura var udelukkede fra
Vaabenstilstanden, hvorfor Operationerne maatte
genoptages, men da var ingen anden Udvej aaben
end Schweiz, hvor c. 90000 Mand med 11000
Heste og 285 Kanoner maatte nedlægge
Vaabnene for den under General Herzog opstillede
Schweiz-Hær. Kun enkelte Afdelinger navnlig
af Cremer’s Korps slap igennem til Lyon. At
General Manteuffel saa uforstyrret kunde
udføre sine Bevægelser, skyldtes for en stor Del
Garibaldi’s Uvirksomhed, som med i alt 48000
Mand holdt Dijon besat i Flanke og Ryg paa
Sydhærens Operationslinie. For at dække
denne blev General Kettler sendt mod Dijon med
en Brigade, som under Kampene 2^1. og 23. Jan.
nær Byen holdt den store Overmagt Stangen.
En tysk Fane maatte ved denne Lejlighed
efterlades. 1. Febr rømmede Garibaldi Dijon og
forsvandt fra Krigsskuepladsen.
Paris’ Forsvar og Fald. I Beg. af
Novbr, da Stridskræfternes Organisation var
skredet godt frem, begyndte Trochu paa
Udarbejdelsen af sin »store Plan«, gaaende ud paa
at gennembryde Fjendens Linier i nordvestlig
Retning, hvor de var svagest, for at naa Rouen,
hvor da Loire-Hæren ad Søvejen skulde
forene sig med ham. Sejren ved Coulmiers
forhindrede dens Iværksættelse, da det nu gjaldt
om at gøre et Udfald i sydøstlig Retning for at
række Loire-Hæren Haanden. Udførelsen
overlodes til General Ducrot, som med henved
100000 Mand støttet af Fæstningens Kanoner 30.
Novbr overskred Marne og besatte Villiers og
Champigny. 2. Decbr tog Tyskerne Offensiven,
hvad der førte til Slaget ved Villiers; og efter
at have mistet i alt 12000 Mand maatte Ducrot
atter opgive alle sine Erobringer med
Undtagelse af Mont d’Avron og gaa tilbage,
Tyskerne mistede i alt 5000 Mand. Endnu et
Udfald gjordes 21. Decbr mod le Bourget uden
at føre til et Resultat. Da de nu paa Mont
d’Avron anlagte Batterier generede den tyske
Cerneringslinie meget, aabnedes der 27. Decbr
med 76 Belejringskanoner et Angreb derimod,
hvorefter Bjerget blev rømmet 29. Decbr;
Angrebsbatterierne beskød derefter de østlige
Forter.
Om at betvinge Paris ved et Artilleriangreb
havde der længe været Tale i det tyske
Hovedkvarter, men man kom stadig til det Resultat,
at der ikke kunde hidskaffes Midler til at
gennemføre det. Da Paris’ Overgivelse dog trak i
Langdrag, besluttedes at skride til en
Beskydning af Fæstningens sydvestlige Front, hvad der
ved Aabningen af en Jernbaneforbindelse med
Hjemmet i Slutn. af Oktbr blev muligt.
Hidskaffelsen af en Belejringspark paa i alt 275
Kanoner med tilhørende Ammunition m. m.
voldte dog store Vanskeligheder, da
Transporten af de sidste 82 km maatte foregaa pr Vogn,
ligesom ogsaa Anlægget af Batterierne
krævede uhyre Arbejder. 5. Jan. kunde dog Ilden
aabnes, og Forterne Issy, Vanves og Montrouge
blev derved hurtig bragte til Tavshed, hvorimod
Skyts fra Enceinten og Mellembatterier tilføjede
Tyskerne store Tab. Enkelte Kanoner
bombarderede tillige Paris. Fra 21. Jan. aabnedes
tillige med 71 Kanoner (til Dels tagne fra
Fæstninger i Nordfrankrig) en Beskydning af
Værkerne ved St Denis, hvorved disse hurtig blev
bragte til Tavshed.
Imidlertid herskede stor Nød i Paris, hvor
Levnedsmidlerne var ved at slippe op; fl.
Udfald blev forsøgte, men alle uden Resultat; saa
besluttede Trochu endnu en Gang at prøve
Vaabenlykken, og 19. Jan. gjordes med 100000
Mand, hvoraf dog knap Halvdelen kom i Ilden,
fra Mont Valérien et Stød i Retning af
Versailles (Slaget ved Buzenval), men Foretagendet
mislykkedes, hvorefter Trochu nedlagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
