Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frants Josef's Land - Frantz, Constantin - Frantzen, Knud - Franz, Johannes - Franz, Julius Heinrich - Franz, Robert - Franzén, Frans Michael
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wilczek Land til 735 m. Øerne er af vulkansk
Oprindelse og bestaar af mægtige Basaltlag, der
hviler paa Lerformationer; der er fundet
talrige Planteforsteninger fra den senere Juratid.
De fleste Øer er dækkede af Is, der som et
regelmæssigt hvælvet Skjold breder sig ud over
Øen og falder med jævn Skraaning til alle
Sider mod Søen. — F. J. L. blev opdaget 1873 af
den østerr.-ung. Ekspedition under Weyprecht
paa »Tegethoff«. Skibet laa fast i Isen S. f.
Øerne, medens Payer 1874 foretog en
Slæderejse langs Austria Sund til Kap Fligely, det
nordligste Punkt paa Kronprins Rudolf Land. Leigh
Smith udvidede 1880 Kendskabet til den
vestligere Del af Øerne, som udforskedes 1894—97
af Fr. Jackson; begge havde Hovedstation paa
Kap Flora, Vestpynten af Northbrook Ø.
Nansen gik 1895—96, efter at have forladt »Fram«,
tværs over Øgruppen fra Hvidtenland til Kap
Flora, og overvintrede paa Vestsiden af
Jackson Ø. Hertugen af Abruzzerne sejlede 1899
med »Stella Polare« gennem Britannia Kanal til
Teplitz Bugt paa Vestsiden af Kronprins Rudolf
Land for derfra at søge Nordpolen, og det
lykkedes Cagni paa Slæderejse 1900 at naa
nordligere, end nogen tidligere var kommet, nemlig
86° 34′ n. Br. Følgende amer. Ekspeditioner
har undersøgt særlig den østlige Del af Øerne:
Wellmann’s 1898—99, Baldwin’s 1901—02 og
Fiala’s 1903—05. De sidstnævnte Ekspeditioner
bekostedes af Mangemillionæren Ziegler, der
havde sat sig til Opgave, at Stjernebanneret
skulde plantes paa Nordpolen med F. J. L. som
Udgangspunkt.
G. F. H.
Frantz [frants], Constantin, tysk politisk
Forf. (1817—91), skrev 1850 mod den preuss.
Unionspolitik (»Unsere Politik«, der fik 5 Opl.)
og blev 1852 ansat under det preuss.
Udenrigsministerium, men tog Afsked 1856, da et nyt
Flyveskrift havde bragt ham i Strid med
Minister Manteuffel. Hans Skr omhandler dels alm.
Statsforhold (»Die Naturlehre des Staates«
[1870], »Die sociale Steuerreform« [1881]), dels
Tysklands politiske Ordning i føderalistisk
Retning, idet han vrager alle tidligere Partier som
uskikkede til at løse Opgaven, dels Dannelsen
af et stort mellemeuropæisk Forbund,
omfattende foruden Tyskland Holland, Belgien,
Østerrig-Ungarn og Rumænien, som Modvægt imod
Nordamerika og Rusland og til Værn mod
Militarismen (»Die Weltpolitik« [1882—83]). Hans
Virksomhed var dog fornemmelig kritisk. Desuden
har han skrevet »Schelling’s positive
Philosophie« (3 Bd, 1879—80).
E. E.
Frantzen, Knud, dansk landøkonomisk
Forfatter og Landbrugslærer, f. 29. Jan. 1835 i
Aarslev p. Fyn, d. 26. Jan. 1905 i Kregome. F.
forpagtede efter sin Uddannelse ved
Landvæsensinstituttet i Odense Dyrehavegaard ved Nyborg,
senere Rugstedgaard ved Vejle. 1868
paabegyndte han en Landbrugsskole i Aarup,
overtog Aaret efter Pladsen som Forstander for
Landbrugsskolen i Lumby ved Odense, hvor
han virkede indtil 1890, da han blev
Forstander for Oddense Landbrugsskole i Salling. F. har
skrevet: »Agerbrugslære« (1870; 2. Opl. 1885),
»Vejledning for Husmænd« (1873), »Om
Sommerstaldfodring« (1879) m. m.
K. H-n.
Franz [frants], Johannes, tysk
Hellenist, (1804—51), fortsatte Udgivelsen af det af
Böckh paabegyndte Corpus inscriplionum
Græcarum. Af F.’s Skr kan nævnes: Elementa
epigraphices Græcæ (1840); en Del udgav han
under Pseudonymet Frasikles.
K. H.
Franz [frants], Julius Heinrich, tysk
Astronom, f. 28. Juni 1847 i Pommern, d. 28.
Jan. 1913 i Breslau, ansattes 1874 som Assistent
ved Observatoriet i Neuchâtel, 1876 i
Königsberg og blev 1897 Prof. ved Univ. i Breslau og
Direktør for Observatoriet smst. F. har særlig
beskæftiget sig med Maanens Libration og
Topografi og publiceret bl. a.: »Die Konstanten
der physischen Libration des Mondes« (1889),
»Die Randlandschaften des Mondes« (1913).
Med Königsberg-Heliometret har han observeret
talrige Planeter, Kometer og Dobbeltstjerner.
1882 deltog F. i den tyske Venus-Ekspedition
til Sydkarolina.
J. Fr. S.
Franz [frants], Robert (egl. Knauth, ved
Navneforandring F.), tysk Komponist, f. 28. Juni
1815 i Halle, d. 25. Oktbr 1892 smst., studerede
Musik under Fr. Schneider i Dessau og udgav
1843 sit første Hæfte Sange; i Musikverdenen
vakte de betydelig Opsigt, og navnlig Schumann
udtalte sig varmt for dem. F. blev nu Organist
ved Ulrichs-Kirke i Halle og senere
Universitetsnmsikdirektør; Sangenes Række fortsattes
stadig, men med at vinde det store Publikums
Interesse gik det langsomt. De sidste 10 Aar af
sit Liv led F. af Døvhed; denne Ulykke i
Forbindelse med Pengesorger foranledigede ham til
at trække sig helt tilbage fra Verden, optaget af
Komposition og af Studiet af Bach’s og
Händel’s Værker. Hans »Samtaler«, udgivne af Dr.
Wilh. Waldmann (1894), vidner om F.’s meget
pessimistiske Sindelag i disse Aar, men ogsaa
om, hvilken betydelig, selvstændig, filos. og
kritisk begavet Personlighed han var. Nogen
Lettelse i F.’s ydre Kaar skaffedes der ham ved
en betydelig Pengegave, der tilvejebragtes ved
Indsamling og fremragende Kunstneres
Koncertturneer. — Den langt overvejende Del af F.’s
Kompositioner er Sange, »Lieder«, deres Tal
naar op imod 350. Medens F. opr. sluttede sig
nær til »Romantikerne«, navnlig Schumann, gik
han senere sin egen Vej, tilstræbte en nøjere
Tilslutning til Tekstens Enkeltheder, en større
Omhu for Deklamationen, et mere knapt,
pointeret Udtryk. Denne hans senere Virksomhed
vakte ikke mindst Liszt’s og Wagner’s
Opmærksomhed. F.’s »Lieder«, der paa een Gang er
fulde af Stemning, oftest en tungsindig,
prægede af Aandfuldhed og Kløgt og bærende
Vidnesbyrd om høj tekn. Udvikling, henvender sig
ikke til et bredere Publikum og har kun
langsomt og delvis kunnet vinde Udbredelse. Hans
Bearbejdelser af Bach’s og Händel’s Værker har
stor Værdi og benyttes meget. (Litt.:
Prochazka, »R. F.« [Leipzig 1894]; Jul.
Steenberg, »R. F.« [Kbhvn 1896]; R. Bethge,
»R. F.« [1908]).
W. B.
Franzén [frɑn↱tse.n], Frans Mikael,
sv.-finsk Digter, f. i Uleåborg i Finland 1772, d. i
Hernösand 1847, blev Student i Åbo, og tog her,
kun 17 Aar gl. Magistergraden, blev 1792 Docent
smst. og senere Prof. i Historie og Moralfilosofi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
