Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 812 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franzén, Frans Michael - Franzenbad (eller Kaiser F.) - Franzensfeste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1795—90 foretog F. en Udenlandsrejse til
Danmark, Tyskland, Frankrig og England, hvor
hans allerede aabne Sans for det nyvakte
germanske Aandsliv yderligere styrkedes. Efter
Finlands
Afstaaelse til
Rusland flyttede F.
til Sverige, hvor
han, der nogle
Aar i Forvejen
var blevet
ordineret, blev
Præst, først i
Kumla i Nerike,
senere i Sthlm
og endelig
(1834) Biskop i
Hernösand,
hvor han døde.
Medlem af sv.
Akademien var
han blevet
allerede 1788, og
1824—34 var han
Akadem.s Sekr.

Allerede tidlig fremtraadte F. som Digter,
hans første Digte spredtes Landet rundt i
Afskrifter og modtoges med Begejstring, især
»Selmadigtene«, som var fremkaldt af hans
Kærlighed til en ung Dame; til de kendteste
hører: »Menniskans anlete«, »De tre behagen«,
»Till Selma«, »De små«, »Unga flicka i din
vår«, de elskværdige Drikkeviser: »Goda gosse
glaset töm«, »Sörj ej den gryende dagen«,
»Champagnevinet«, og ikke mindst »Den gamle
knekten« o. fl. Af hans Ungdomsdigte bør ikke
glemmes de af den skandinaviske Bevægelse i
1790’erne fremkaldte: »Den danska
sånggudinnan till den svenska« og »Svea till Dana«. For
sin smukke Sang om Creutz (1797) vandt han
sv. Akademiens store Pris. Af hans mere
didaktisk-religiøse Digte kan nævnes: »Emili eller
en afton i Lappland«, »Tidsbilder« o. fl.
Grunden til, at hans Digtning saa tidlig slog
igennem, var ikke blot den milde elskelige
Personlighed, der overalt lyste igennem den, men
ogsaa det ny og friske, den bragte, paavirket
som den var af den ny tyske Litt. (Klopstock,
Voss o. a.) helt uden for den herskende
akademiske Smag, Han paaskønnedes derfor ogsaa
af Kellgren, som optog bl. a. »Menniskans
anlete« i »Stockholmsposten«. Skønt han som sagt
stod uden for den akademiske Retning, traadte
han dog aldrig i Opposition til den; al Polemik
var hans ireniske Natur imod. Paa den anden
Side kunde han ikke slutte sig til
Fosforisterne, hvor meget han end i fl. Henseender delte
deres Anskuelser, og da der fra disses Kredse
rettedes nogle efter hans Anskuelse
uretfærdige Angreb mod de gl,, tog han bestemt
Afstand fra dem, og skrev bl. a. »Thorilds skugga
till Leopold«. Af hans senere Digtning er hans
mange smukke Salmer det værdifuldeste. Som
Prosaforfatter er han især bekendt for den
Række Mindeskrifter, han i sin Egenskab af
Akademiets Sekretær fik Lejlighed til at
udarbejde; de kendteste er Skildringerne af Fru
Leungren, Lidner og Creutz. (Litt.: Wirsén,
»Minne af F. M. F.« i »Sv. Akad.’s Handlingar«
[1886] II; G. Castrén, »F. M. F. i Finland«
[1902]; V. Vedel, »Svensk Romantik«).
I. F.-H.

F. M. Franzén.

Franzenbad [↱frants_ənba.d] (eller Kaiser
F.), et af Böhmens kendteste Badesteder, ligger
paa en Højslette, 450 m o. H. mellem Udløberne
fra Böhmerwald, Fichtel- og Erzgebirge, 4,5
km N. f. Eger, og er Station paa Banelinierne
Reichenbach—Eger, Hof—F.—Eger og
Tirschnitz—F. Stedet besøges aarlig af 8—9000
Kurgæster. Der findes 12 Kilder, alle kolde (skønt
Egnen er vulkansk), af hvilke de kendteste er:
Franzenquelle, Salzquelle, Wiesenquelle,
Louisenquelle, Stefaniequelle, Natalienquelle og
Gasquelle. Disse Kilder har en forsk.
Sammensætning, er dels alkalisk-salinske, dels
alkalisk-muriatiske (se Bad), men adskillige af dem
indeholder tillige megen fri Kulsyre og Jern som
kulsurt Jernforilte, dog i meget vekslende
Mængde; i Franzenquelle, den stærkeste
Jernkilde, findes omtr. 0,07° pr l. Gasquelle benyttes
til Kulsyrebade, særlig ved Hjertesygdomme;
Natalienquelle er en Litionkilde. Vandet virker
p. Gr. a. sit Jernindhold mod Blodmangel og
Blegsot, ved sit Saltindhold indvirker det paa
Tarmkanalen. Den forenede Virkning heraf er
ofte meget hensigtsmæssig. Et Kurmiddel, der
anvendes meget ved Siden af Vandet, og som
fremfor andet har gjort F. kendt, er dets
Jernslam (alkalischer Eisenmoor).
Slammen findes omkr. Kilderne, hvor Jorden
gennemstrømmes af Mineralvandet. Disses Salte
og de forraadnende Plantestoffer i Jorden
paavirker hinanden, hvorved dannes forsk. kem.
Forbindelser; Slammen opgraves og henlægges
til Gæring i et tyndt Lag og indeholder, naar
den er færdig til Brug, særlig forsk. organiske
Syrer, svovlsurt og fosforsurt Jernforilte samt
talrige andre Svovlforbindelser. Slammen
benyttes til Bade, der har en stærkt styrkende,
toniserende og tillige irriterende Virkning paa
Huden og de Slimhinder, hvormed Slammen
kommer i Berøring.

F., som har store, velindrettede
Badeanstalter, besøges især for Mave- og Tarmkatarrer
hos Anæmiske, for Menstruationsforstyrrelser,
der har udviklet sig ved Blodmangel ell.
Blegsot, for de forsk. Former af Nervøsitet paa
samme Basis, mod Nyregrus (Natalienquelle),
tillige meget som Efterkur efter strengere
Badekure, især Karlsbad. Sæson 1. Maj—1. Oktbr.

F. er temmelig udsat for Vinden, og
Beliggenheden er ikke særlig smuk. Klimaet er et mildt
Bjergklima med ren frisk Luft. Smukke
Parkanlæg. Kilderne i F. synes at have været kendte
længe, men først 1793 blev F. grundlagt som
Badested og opkaldt efter Kejser Frants.
(Lp. M.). E. F.

Franzensfeste [↱frants_ənfæst_ə], Fæstning i
Tyrol og Reduit for Forsvaret af denne Landsdel.
F. ligger paa højre Bred af Eisach, hvor denne
optager Rienz, og behersker Adgangen til
Brennerpasset med Jernbanen fra Innsbruck over F.
til Trient samt Adgangen til Pusterthal med
Jernbanen fra Marburg, ligeledes over F. til
Trient. Fæstningsanlæggene er ret kraftige og
for en Del moderniserede.
Sch. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>