- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
822

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredericia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jyllandsgade, indsat en Mindetavle med
Portrætmedaillon; ligeledes en Mindetavle paa Forfatterinden
Magdalene Thoresen’s Fødehus i Sundegade.
Langs Stranden gaar mod SV. en smuk
Spadserevej, »Strandvejen«, til Hannerup Krat. Et
Anlæg, Karolinelund (anlagt 1822) mod SØ. i
Byen ved Kastellet er nu forsvundet og
indtaget til Havneareal. Men Byens største Pryd,
de gl. Fæstningsvolde med deres prægtige
Alleer og smukke Udsigter over det omgivende
Land og Lille Bælt, som 1914 for største Delen
er overgaaede til Kommunen og derved stod i
Fare for at blive ødelagte ved Gennembrud af
Veje og ny Gadeanlæg, vil forhaabentlig blive
bevarede og fredede ved Statens Hjælp.

Byen driver en Del Jordbrug, noget Fiskeri
og Handel, der dog p. Gr. a. det lille Opland
ikke er stor, samt en Del Industri, som er i
stærk Opkomst. Ved Jordbruget, der har mere
Bet. end i de fleste andre danske Købstæder, maa
særlig mærkes Tobaksdyrkningen, som vel nu
ikke har meget at sige, men som — indført ell. i
alt Fald særlig drevet af de Reformerte — var
en af Byens vigtigste Erhvervskilder i 18. Aarh.
Af større industrielle Anlæg nævnes:
Jernstøberier og Metalfabrikker, en Sølvvarefabrik,
Tobaks- og Cigarfabrikker, Uldspinderier og
Bomuldsvæverier, en Tæppefabrik. Farverier,
Garverier, Sæbe- og Saltsyderier,
Mineralvandsfabrikker, Dampmøller, Gær- og Spritfabrik,
Savskærerier, Kalk- og Teglværker m. m. Til
Støtte for Handel og Omsætning er der en Bank
(oprettet 1898), en Spare- og Laanekasse (1851),
en Spareforening (1873) og en Afdeling af
Landmandsbanken i Kbhvn. Af megen Bet. for Byen
er den store Jernbanetrafik, idet F. er det
vigtigste Jernbaneknudepunkt i Jylland og ved
Dampfærger staar i Forbindelse med de fynske
Baner. Dampfærgeanlæggene (det første blev
færdigt 1872) ligger V. f. Byens egen Havn, som
først blev anlagt 1808 og senere fl. Gange
udvidet, bl. a. 1879, da der anlagdes en
Baadehavn mellem den gl. Havn og
Dampfærgehavnen; Havnen, der er saa godt som isfri endog
i strenge Isvintre, har en Dybde af indtil 6,9,
Baadehavnen af indtil 2,8 m. Handelsflaaden
bestod ved Udgangen af 1915 af 33 Skibe med
i alt 1540 t Drægtighed (deraf 7 Dampskibe med
1321 t) samt 187 mindre Fartøjer og Baade;
s. A. indløb der 426 Skibe med 33495 og udgik
438 med 2652 t Gods.

F. danner i gejstlig Henseende to Sogne:
Trinitatis, forenet med Vejlby, og Michaelis,
forenet med Erritsø Sogn. Byens Øvrighed er en
Borgemester, der tillige er Byfoged samt
By- og Raadstueskriver, og et Byraad, der foruden
af Borgemesteren som Formand bestaar af 15
valgte Medlemmer. Den hører til 5.
Landstingskreds og Amtets 1. Folketingskreds, for
hvilken den er Valgsted, Vejle Amtstuedistrikt
og 4. Udskrivningskreds’ 275. Lægd samt udgør
en egen Lægekreds. Den er Garnisonssted for
Infanteriets 10. og 12. Bataillon, henh. 9. og
10. Regiment.

Historie. F., som fra Beg. hed
Frederiksodde (først ved kgl. Befaling af 1664 fik
den sit nuv. Navn), fik sine første
Privilegier 15. Decbr 1650, og for at fremskynde dens
Vækst blev der straks givet den store
Rettigheder fremfor de andre Købstæder, saaledes fri
Byggegrund og 10 Aars Frihed for Skatter, Told
og Accise til alle, som vilde nedsætte sig der.
For at skaffe Byen Plads blev Ullerup Sogn
nedlagt og dets Jorder lagte ind under Byen,
og for at styrke den som Fæstning, var det
Hensigten ogsaa at lægge en Befæstning lige
overfor paa Fyen paa Stribsodde
(»Sophieodde«), hvilket dog snart blev opgivet. Inden
Fæstningen endnu var fuldendt, kom den til
at staa sin Prøve, da den danske Hær under
Anders Bille trak sig ind i den, og de Svenske
belejrede den for 2 Maaneder efter at indtage
den 24. Oktbr 1657 efter en rasende Kamp med
de jyske Dragoner. Da Krigen igen blev optaget
kort efter Roskildefreden, besatte Svenskerne
den til Dels afbrændte By; men da de ikke
var i Stand til at holde den store Befæstning,
indskrænkede de sig til at forsvare den yderste
Spids af Odden, indtil de Maj 1659 ogsaa
fordreves herfra af Brandenburgerne og
Polakkerne, og kort efter rykkede de Danske ind i Byen.
Den havde lidt forfærdeligt; vel søgte man
nogenlunde at udbedre Fæstningsværkerne,
saaledes 1664 ved Anlægget af Kastellet paa
Pynten; men Byen laa halvt øde hen, og det hjalp
intet, at Regeringen begunstigede den. 1661 fik
den ny Privilegier og blev gjort til Stapelstad,
men den havde ingen Havn; 1682 fik den
Religionsfrihed for alle Sekter, ja endog Asylfrihed
paa 10 Aar for Fallenter og udenlandske
Manddrabere; den sidste Bestemmelse, der først
hævedes 1821, bidrog vel endog til at skade den.
Heller ikke som Fæstning fik den nogen Bet.;
først 1709—10 under den nordiske Krig blev
den sat i nogenlunde Stand, men efter Krigen
forfaldt den atter. Naar undtages Indkaldelsen
af en Del fr. Reformerte 1719, blev der under
Frederik IV intet gjort for Byen; den omtalte
Plan af 1728, hvorefter man tænkte at anlægge
et Net af Kanaler i Byen, der skulde tjene som
Havn, blev ikke til noget. Ved Midten af 18.
Aarh. omtales Byen som yderst fattig,
Næringsvejene laa nede, og Fæstningen var ubrugelig.
Først i den slesvigske Krig skulde By og
Fæstning henlede hele Landets Opmærksomhed paa
sig (se ndf.). — Efter 1850 var der fl. Gange
Tale om at istandsætte Fæstningen, men først
1861 begyndte man at tage fat paa det, uden
at det dog havde nogen Art, og da den Novbr
1863 beordredes i Forsvarsstand, var den mere
end daarlig. Marts 1864 blev den indesluttet af
Fjenden og bombarderet 19.—21. Marts,
hvorved Byen led betydelig. Efter Krigen maatte
Fæstningen betragtes som nedlagt, om den end
længe efter endnu bestod af Navn.
Formindskelsen af Garnisonen lige saavel som den 1857
skete Ophævelse af Strømtolden, der
opkrævedes her af Skibe, som gik gennem Lille Bælt,
var selvfølgelig til Skade for Byen; men de
forbedrede Havneforhold og den stigende
Jernbane- og Skibstrafik har i høj Grad gavnet den
i den nyeste Tid. (Litt.: J. N. Wilse,
»Fuldstændig Beskrivelse af Stapelstaden F.« [Kbhvn
1767]; E. P. Rosendahl, »Optegnelser fra
F.« [Nykjøbing 1841]; O. Lehmann, »Ved
Indvielsen af det ny Raadhus i F.« i »Imellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:22:41 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free