- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
823

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredericia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sessionerne« [Vejle 1861]; C. F. Møller,
»Nogle hist. Optegnelser om F. i 17. og 18. Aarh.«
[Fredericia 1882]; V. Berg [J. Mejdell],
»Smaa Bidrag til F.’s Kultur og ældste
Historie« [Fredericia 1883]; O. Lund, »Livet i en
Provinsby ved Aarh.’s Midte« [Kbhvn 1899];
C. C. Clausen, »F. og Omegn« [Kbhvn 1899];
Trap, »Beskr. af Danmark«, 3. Udg. V.).
H. W.

F. anlagdes som Fæstning af Frederik III
under Navnet Frederiksodde. Den var
ikke fuldført 1657, men dog saa stærk, at Karl
Gustaf ikke vilde storme, da han 23. Aug. kom
foran den. Belejringen overlades til General
Wrangel, medens den danske Rigsmarsk Anders
Bille forsvarede den med 6000 Mand. Efter at
Generalkvartermesterløjtnant Dalberg personlig
havde udspejdet Fæstningens Svaghed,
stormedes den 24. Oktbr ved Daggry; Dalberg
trængte med Rytteriet langs med Stranden
uden om de her nedrammede 3 Rækker Pæle
ind i Byen og havde en haard Kamp med de
jyske Ryttere, der sloges til sidste Mand; paa
Kirkegaarden minder endnu en stor Granitblok
om deres Tapperhed. I alt faldt 1500 Mand,
medens 3000 Mand, deriblandt den saarede
Rigsmarsk, søgte at redde sig fra den yderste Pynt
Benodde til Fyn, hvad der ikke lykkedes. Bille
døde kort efter.

Efter Freden i Kbhvn blev Fæstningen
fuldført, idet ogsaa »Kastellet« anlagdes paa
Benpynten, hvorefter den 1664 fik Navnet F., men
kom dog senere ikke til at spille nogen Rolle.
1848 var Fæstningen saa forfalden, at Tanken
om at forsvare den blev opgivet, saa General
Bonin besatte den 2.—3. Maj; en dansk
Kanonbaad beskød Kastellet 6. Maj, og 8. Maj
fornyedes Angrebet af »Hekla« og 6
Kanonbaade under Kaptajn Bille, hvorved Arsenalet og
fl. Huse beskadigedes; enkelte Indb. ramtes.

Under Vaabenstilstanden blev Fæstningen
istandsat og 1849 Oberst Lunding ansat som
Kommandant. Efter Kampen ved Gudsø
indesluttedes den af den slesvig-holstenske Hær
under Bonin, som lod den bombardere 16.—19. Maj
og belejre. Lunding ledede Forsvaret energisk,
foretog hyppige Udfald, navnlig 30. Juni,
hvorved opnaaedes, at Fjenden hindredes i at
beskyde den paa Østfronten byggede
Landgangsbro, der skulde benyttes til Landsætning af
større Styrker fra 3. Juli. Bonin fik 4. Juli
Nys om disse Overførseler og bombarderede
derfor Byen 5., bestemt paa at modtage en
Kamp i den stærke Forskansningslinie med 1.
Brigade i det nordlige, 2. Brigade i Stovstrup
og Avantgarden i det sydlige Afsnit, Rytteriet
ved Brædstrup, i alt 14000 Mand og 48
Kanoner. General Bülow havde paa Lunding’s
energiske Opfordring besluttet at gøre et Udfald
mod Slesvigholstenerne og samlede 3., 4., 5. og
6. Brigade, i alt 19000 Mand og 48 Kanoner i
Fæstningen (se Dansk-tyske Krige)
foruden 4000 Mand Besætningstropper.

Efter Planen skulde 6. Brigade (de Meza) og
5. Brigade (Rye) Kl. 1 Form. rykke ud af
Kongens Port og forbi Forhugget ved Stranden
henh. i nordvestlig Retning og mod
Kristinebjerg, fulgte af 3. og 4. Brigade (østligst) som
Reserve; de fjendtlige Værker skulde saa vidt
muligt omgaas; dette lykkedes ikke p. Gr. a.
Mørket; men de forreste Brigader stødte mod
Forskansningerne, hvorom en heftig Kamp
førtes. Efter 1/4 Times Forløb blev Forbindelsen
mellem Fjendens 1. og 2. Brigade overskaaret.
De Danskes 3. Brigade understøttede derpaa 6.
Brigade, hvorved 2. Brigade trængtes til Igum,
og da 1. Brigade efter en haard Kamp, under
hvilken Rye faldt, ogsaa maatte opgive sine
Forskansninger (deriblandt den saakaldte
Trelle-Skanse), gav Bonin Kl. 3 1/2 Ordre til
Tilbagetog, idet hans Avantgarde beordredes til
Stovstrup for at støtte 2. Brigade. Mellem
Igum-Stovstrup fandt saa en fornyet Kamp Sted, hvori
paa de Danskes Side 3. og 4. Brigade samt
Reserveartilleriet deltog, medens 6. Brigade
rykkede mod Igum og afskar den derværende
1. Brigade, — som ikke kunde komme over
Vadestedet over Randsfjord, efter som det blev
beskudt af de danske Kanonbaade —
Tilbagetoget.

Bülow fortsatte derefter Fremrykningen mod
Elbo-Dalen, idet 6. Brigade dirigeredes til
Brædstrup fulgt af 5. Brigade, medens 3. Brigade,
saa snart den var afløst af 4., beordredes til
Heise Kro. Fægtningen døde efterhaanden hen,
efter at Terrainet indtil Elbo-Dalen var renset
for Fjender, en Forfølgning ud over denne
opgaves, da de danske Tropper var meget
anstrengte, og et stort Resultat allerede var
naaet. Ikke alene var Belejringen hævet, men
tillige 31 Kanoner, 2000 Geværer og en Mængde
Ammunition erobrede og 1954 Fanger tagne. De
Danskes Tab var 33 Officerer, 479 Mand døde,
42 Officerer, 1302 Mand saarede; Fjenden
mistede 5 Officerer og 197 Mand døde og 44
Officerer, 1087 Mand saarede. Nær det Sted, hvor
Rye faldt, rejstes en Gravhøj.

Efter Krigen stilledes forsk. Forslag til
Fæstningens Udbedring, navnlig om Anlægget af en
Lejr i N., hvorved en Angriber vilde hindres
i at forulempe Forbindelsen med Fyn
(Bekostning 8800000 Rdlr), men først 1861 anvendtes i
Anledning af truende Krigsudsigter 176000 Rdlr
til »den befæstede Lejr«, 5 Værker til 85
Kanoner. Ingeniørkorpset forlangte yderligere
550000 Rdlr, men indtil 29. Decbr 1863, da
Fæstningen beordredes sat i Forsvarsstand,
anvendtes kun c. 250000 Rdlr. General Lunding,
som atter blev Kommandant, havde derfor et
vanskeligt Hverv, da der manglede
Arbejdskraft og Vejrliget var uheldigt. Først fra 18.
Febr 1864, da 8. og 9. Brigade ankom til F.,
blev Besætningen inkl. 2. Ingeniør- og 3.
Fæstningsartillerikompagni c. 13000 Mand; men 8.
Marts, da III preuss. Armékorps fra Kolding
rykkede imod Fæstningen, var dens Tilstand
dog langtfra betryggende. Kampen med
Preusserne optoges ved Elbo-Dalen, hvorunder
General Wilster saaredes, og et Kompagni af 20.
Regiment blev afskaaret; s. D. blev F.
indesluttet af III Armékorps, og senere kom det østerr.
II Armékorps til, i alt 30000 Mand. 19. Marts
rykkede Fjenden nærmere ind paa F. og
anlagde om Natten 6 Batterier, hvorfra Ilden
aabnedes Kl. 5 1/2 Form.; i alt gjordes 20. og 21.
Marts 2900 Skud mod Byen, 800 Skud mod
Lejren, hvorved frembragtes et Tab af 17 Døde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:22:41 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0864.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free