Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik III, Hertug af Gottorp - Frederik IV, Hertug af Holsten-Gottorp - Frederik Carl Emil, Prins af Augustenborg - Frederik Christian, Hertug af Augustenborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eleonora’s Giftermaal 1654 med den sv. Konge Karl
X Gustaf sluttede han sig, særlig ledet af sin
indflydelsesrige Minister Johan Adolf Kielman,
mere og mere til Sverige. Foraaret 1657, da
Krigen mellem Danmark og Sverige stod for
Døren, søgte han at faa et Løfte om Neutralitet
for Hertugdømmerne af sin Svigersøn, men
denne vilde intet bestemt love og raadede ham til
foreløbig at bevare et godt Forhold til
Danmark. I Danmark var man dog, belært af
tidligere Erfaringer, blevet mistænksom, og
Marsken Anders Bille fik Ordre til at besætte
Hertugens Skanse Stapelholm, uagtet Hertugen
tilbød at sløjfe den. Der førtes i den nærmest
flg. Tid nogle Forhandlinger mellem Danmark
og Hertugen, fra dennes Side vistnok kun for
at trække Tiden ud. Da de sv. Tropper rykkede
ind i Holsten, sluttedes der 10. Septbr 1657 en
hemmelig Traktat mellem Sverige og Gottorp,
hvori Sverige bl. a. lovede ved Fredsslutningen
at skaffe Hertugen Amtet Svabsted og Løsning
af Lensforholdet til Danmark. Dette skete
ogsaa ved en i Henhold til en Artikel i
Roskilde-Freden sluttet Overenskomst i Kbhvn af 2. Maj
1658. Det var med store Bekymringer, at F. saa
Krigen bryde ud paa ny, da det kunde bringe
de opnaaede Resultater i Fare og sikkert vilde
paaføre hans Land store Byrder. Han søgte
at holde sig gode Venner med begge de
stridende Parter, søgte at undgaa at forny
Alliancen med Sverige og afsluttede i Slutn. af 1658
endog en Neutralitetskonvention med
Kurfyrsten af Brandenburg, der da holdt
Hertugdømmerne besatte. Det sidste Aars Tid opholdt F.
sig i Tønning.
F. var, som hans stadige Fredsmæglinger
viser, en fredelskende Mand; men det er noget
vanskeligt at dømme om hans Bet. som Regent,
da man ikke bestemt kan sige, hvor meget der
skyldes hans eget Initiativ. Han var en Mand
med videnskabelige Interesser og gode
Kundskaber og en tolerant Mand lige over for
anderledes troende; saaledes tillod han Katolikker
at bosætte sig paa Resterne af Nordstrand og
Arminianere i det af ham anlagte
Frederiksstad.
L. L.
Frederik IV, Hertug af Holsten-Gottorp
(1694—1702), Søn af Hertug Christian Albrecht
og Kong Frederik III’s Datter Frederikke
Amalie, f. 1671, d. 1702. Under hans Opvækst saa
han Faderens stadige Kamp med Danmark; i 8
Aar var han p. Gr. a. disse Stridigheder
landflygtig fra Gottorp, og da han Decbr 1694 tog
Hertugdømmet i Arv, var han ingenlunde til
Sinds at opgive Slægtskampen. Stridbar og ilter
af Natur gik han straks aggressivt til Værks.
Han begyndte at anlægge Fæstninger i
Sydslesvig og sluttede sig nøje til Sverige, hvis Soldater
førtes ind i hans Lande. Fra dansk Side
nedlagdes Indsigelse herimod, og i den flg. Tid
førtes en bitter Polemik om disse o. a.
Stridspunkter. Vigtigst var Spørgsmaalet om
Fællesregeringens Myndighedsomraade. Her søgte
Hertugen i Lighed med sine Forgængere at
afskaffe ell. indskrænke Fællesskabet saa stærkt
som muligt, medens de danske Konger nu som
før søgte at udvide det paa Selvstændighedens
Bekostning. 1696 forsøgtes i Pinneberg under
Mægling af fremmede Fyrster den mindelige
Forhandlings Vej; men Striden standsede ikke og
blev end mere farlig for Danmark, da Hertug
F. Juni 1698 ægtede den ny sv. Konge Karl XII’s
Søster Hedvig Sofie. Medens F. blev sin
Svogers Yndling og den ledende Aand i det
letsindige Liv, der i den nærmeste Tid førtes ved
det sv. Hof, tilspidsedes Situationen. Allerede
før Christian V’s Død havde Danskerne sløjfet
de hertugelige Skanser og Hertugen trodsig
ladet dem genopbygge. Nu efter Tronskiftet 1699
stolede Frederik IV paa sit Forbund med
Rusland og Polen-Sachsen og anfaldt Foraaret 1700
de hertugelige Lande. Karl XII afgjorde
imidlertid Krigen ved sin Landgang paa Sjælland;
Hertugen fik ved Traventhal-Freden sit Land
tilbage, Ret til at anlægge Fæstninger og en
Pengesum i Skadeserstatning. Saaledes havde
han været heldig i den skarpe Politik, som hans
altid bitre Had mod Danmark havde ladet ham
følge. Snart forlod han imidlertid Holsten for
at følge sin Svoger paa hans Krigstog i Rusland
og Polen; 1702 fandt han Døden i Slaget ved
Klissov. — For at skaffe sig Penge havde han
bortforpagtet næsten hele sit Land til en
Eventyrer, Oberstløjtnant v. Bergholz. Denne fik
endogsaa Administrationen overdraget og
paatænkte vældige Reformer: ny Stæder skulde
anlægges, fr. og holl. Kolonister indkaldes,
store Kanaler og Veje bygges o. s. v. Hertugens
Død hindrede dog Projekternes Udførelse. F.
efterfulgtes af den umyndige Søn Karl Frederik.
Hans Enke tog Bolig i Sthlm og ledede derfra,
sammen med Görtz i de gottorpske Lande,
Formynderstyret. (Litt.: P. van Kobber,
»Schleswig-holst. Geschichte 1694—1808«
[Altona 1834]; A. Fryxell, »Berättelser ur
svenska hist.«, XXI; Olmer, »Konflikten mel.
Danmark och Holstein-Gottorp 1695—1700«, I—II
[Göteborg 1898—1901]).
(A. Frs.). L. K.
Frederik Carl Emil, Prins af
Augustenborg, Søn af Hertug Frederik Christian, f. 8.
Marts 1767, d. 14. Juni 1841 i Leipzig. Han
traadte ind i den danske Hær og var vidt
berømt for sin Skønhed. 29. Septbr 1801 ægtede
han Sofie Eleonore Frederikke Scheel, Datter
af den 1795 afdøde Statsminister Jørgen Erik
Scheel. Hun havde været Hofdame hos Louise
Augusta, og Ægteskabet ansaas ikke for
standsmæssigt. Ægteparret forlod derfor Landet og
bosatte sig i Leipzig. Mange Aar efter blev
Ægteskabets Legitimitet imidlertid anerkendt
af Frederik VI, da F.’s Brodersøn Hertug
Christian August 1820 ægtede Grevinde Sofie
Danneskjold. F. var Dr. phil., men vedblev at staa
som General i den danske Hær. Han havde
mange Børn, men hans Efterkommere er nu
alle uddøde.
(A. Frs.). L. K.
Frederik Christian, Hertug af
Augustenborg, Søn af Hertug Christian August og
Frederikke Louise, f. Komtesse
Danneskjold-Samsøe, f. 6. Apr. 1721, d. 14. Novbr 1794. Han
tiltraadte ved sin Faders Død 1754 en Del af
dennes Godser, bl. a. Augustenborg,
Rumohrsgaard og Graasten, medens andre hjemfaldt til
Kronen. Under vanskelige pekuniære Forhold
støttedes han paa forsk. Maade af Regeringen,
saaledes ved Godsoverdragelser, Mageskifter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
