- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
845

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Christian, Hertug af Augustenborg - Frederik Christian Carl August, Prins af Augustenborg - Frederik Christian (Augustenborg) - Frederik (Prins af Nør) - Frederik (Hertug af Slesvig-Holsten, F. VIII) - Frederik Carl Ludvig, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck - Frederik Ludvig, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck - Frederik, Hertug af Lyksborg - Frederik, Prins af Hessen-Kassel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pensioner. Der tilstedes ham desuden
personlig Skattefrihed for ham selv og hans
Undergivne, et Privilegium, om hvis Udstrækning der
siden opstod Strid mellem Sønnen Frederik
Christian og Regeringen. 1783 blev de samlede
augustenborgske Godser ved en testamentarisk
Disposition ophøjede til Fideikommisser. 1762
ægtede han Charlotte Amalie Vilhelmine,
Datter af Frederik Carl, den sidste Hertug af
Pløen. Han efterlod sig tre Sønner: Frederik
Christian, f. 1765, Frederik Carl Emil, f. 1767,
og Christain August, f. 1768, samt en Datter
Louise. (Litt.: Se den i
Augustenborgske Linie, S. 369 anførte).
(A. Frs.). L. K.

Frederik Christian Carl August,
Prins af Augustenborg, Søn af Prins Frederik
Emil August af Augustenborg (Prinsen af Nør),
se augustenborgske Linie, S. 371.

Frederik Christian (Augustenborg),
se augustenborgske Linie, S. 368 ff.

Frederik (Prins af Nør), se
augustenborgske Linie, S. 371.

Frederik (Hertug af Slesvig-Holsten, F. VIII),
se augustenborgske Linie, S. 371 ff.

Frederik Carl Ludvig, Hertug af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (1757—1816),
eneste Søn af Karl Anton August af Holsten-Beck.
Han opdroges i Preussen og traadte ind i den
Preuss. Hær, deltog som Major i den bayerske
Arvefølgekrig, stod sig mindre godt med
Frederik II, men avancerede efter dennes Død
hurtig. F. deltog i det polske Felttog 1794 og blev
der Generalløjtnant. 1797—98 var han en kort
Tid i russ. Tjeneste, men blev uenig med Kejser
Poul. Han vendte sig derpaa fra Militærlivet til
Studiet af de eksakte Videnskaber. 1804 begav
han sig til Danmark, og da han var pekuniært
slet stillet, forlenede Frederik VI ham med
Godset Willingsbüttel i Holsten i St f. en Del
af de Rentepenge, han som Medlem af det
holsten-beckske Hus havde Ret til iflg. den
pløenske Successionstraktat. Her levede han til sin
Død. 1812 blev han Præsident for det
slesvigholstenske Selskab som Anerkendelse af hans
Syslen med videnskabelige Studier og den
Interesse for Videnskabsmænd, der bl. a. gav sig
Udtryk i en omfattende Brevveksling med en
Mængde af disse. 1780 ægtede han Frederikke
Amalie Grevinde v. Schlieben, Datter af den
Preuss. Statsminister. Deres Søn Frederik
Vilhelm Poul Leopold, Hertug af Lyksborg, blev
Fader til Christian IX af Danmark.
(A. Frs.). L. K.

Frederik Ludvig, Hertug af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, (1653—1728). var
næstældste Søn af Hertug August Filip af
Holsten-Beck. Medens den ældste Broder August indtil
sin Død 1689 sad inde med Hertugværdigheden,
traadte F. som ganske ung i brandenburgsk
Krigstjeneste, udmærkede sig i den store
Kurfyrstes og Frederik I’s Krige og naaede høje
milit. Stillinger. 1713 blev han saaledes
Generalfeltmarskal. Hans Navn som dygtig Officer
skaffede ham Tilbud om at træde baade i fr.
og i dansk Tjeneste, men han blev i Preussen.
Frederik IV havde ønsket at drage ham til
Danmark, ogsaa fordi han 1685 var bleven gift
med Louise Charlotte af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, der ti Aar før var bleven
forsmaaet af Griffenfeld, men stod i høj Gunst
ved det danske Hof, der ved Brylluppet gav
Prinsessen stort Udstyr og mange Gaver. F.
efterlod sig 3 Sønner; fra den yngste, Peter
August Frederik, nedstammede Christian IX.
(A. Frs.). L. K.

Frederik, Hertug af Lyksborg (1707—66),
Søn af Hertug Filip Ernst og hans første
Hustru Christine af Sachsen-Eisenberg. »Prinsen
af Sønderborg« blev opdraget af den senere
Magistratspræsident i Bergen Jonas Lime og
rejste med ham i Udlandet. Kun 10 Aar gl blev
F. Kaptajn i Fodgarden og avancerede
efterhaanden op til General i Fodfolket. 1760 traadte
han ud af Militæretaten. Novbr 1729 blev han
ved Faderens Død Hertug af Lyksborg. 1749
afstod han til Kronen den Halvdel af Ærø,
som i over 100 Aar havde tilhørt
Hertugdømmet. Til Gengæld gav Kronen Afkald paa en
Mængde Skatterestancer paa Lyksborg, som
hidtil havde været Genstand for mange Aars
Stridigheder.
(A. Frs.). L. K.

Frederik, Prins af Hessen-Kassel, dansk
General og Statholder i Hertugdømmerne, f. 24.
Maj 1771, d. 24. Febr 1845. Søn af Landgreve
Carl af Hessen-Kassel og Prinsesse Louise af
Danmark,
Frederik V’s
Datter. Faderens
Stilling og
Indflydelse
skaffede ham, da han
knap var 7 Aar
gl, Bestalling
som Oberst, og
11 Aar efter var
han
Generalløjtnant. 1808
blev han
General efter i
nogen Tid at have
været
Generalinspektør for
Fodfolket i
Hertugdømmerne
og Guvernør i
Rendsburg. Den stærke Protektion fra oven
skadede dog ikke hans militære
Uddannelse, og han nød med Rette Anseelse som
en særdeles duelig Officer. Da derfor i Aaret
1809 en dansk Hær stod rede paa Sjælland til
at gøre Landgang i Skaane, var Prinsen udset
til at føre Kommando over Hovedkorpset. Hele
Felttogsplanen blev imidlertid ikke til noget, og
F. blev s. A. sendt op til Norge som
kommanderende General i den søndenfjældske Del af
Landet og (fra Jan. 1810) Vicestatholder. At
Kongen betroede ham dette Hverv under de
daværende vanskelige Forhold, viser bedst, hviüke
Tanker man nærede om hans Dygtighed, og
heri tog man ikke fejl; thi i de halvfjerde Aar,
han tilbragte i Norge, udfoldede han en
Virksomhed, der ikke blot skaffede ham
Regeringens Anerkendelse, men ogsaa Nordmændenes
fulde Tillid, hvad der betyder saa meget mere,
som hans Forgænger, Chr. August, jo var
bleven hævet til Skyerne. Hans loyale Sindelag og

illustration placeholder
Prins Frederik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0886.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free