- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
867

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Vilhelm, Hertug af Braunschweig og Lüneburg - Frederik Karl Nikolaus, Prins af Preussen - Frederik Vilhelm, Kurfyrste af Hessen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Frederik Vilhelm, Hertug af Braunschweig
og Lüneburg, Søn af Hertug Karl Vilhelm
Ferdinand, f. 9. Oktbr 1771 i Braunschweig, faldet
10. Juni 1815 ved Quatrebras. 1787 begyndte han
sin milit. Virksomhed i Braunschweig, men gik
efter Faderens Ønske Aaret efter som Stabskaptajn
i preuss. Tjeneste, hvor han allerede
under Krigen mod Frankrig 1792 fik Lejlighed
til at lægge glimrende Beviser for sin Tapperhed
for Dagen. 1795 forfremmedes han til Oberst
og 1800 til Generalmajor, i hvilken Stilling han
deltog i Felttoget 1806 og fangedes sammen
med Blücher’s Korps ved Ratkau 7. Novbr.
Han frigaves imidlertid paa Æresord og tog
sin Afsked af preuss. Tjeneste. Da han p. Gr. a.
Hertugdømmet Braunschweigs Indlemmelse i
Kongeriget Westfalen ikke kunde overtage den
ham ved Faderens Død tilkommende Regering,
forholdt han sig uvirksom indtil Krigens
Udbrud 1809, da han med Begejstring sluttede sig
til Østerrig. Med et i Böhmen hvervet Korps,
der p. Gr. a. en særlig Uniform fik Tilnavnet
»die Schwarzen«, faldt han ind i Sachsen og
bemægtigede sig Dresden og Leipzig, deltog i
Kampen mod Junot ved Berneck 12. Juni 1809
og i Kampene mod Kong Jérome af Westfalen.
Efter Slaget ved Wagram besluttede han at
forsøge paa at slaa sig igennem for at naa
Nordsøen og for derefter at føre sine Tropper
til England. Efter forsk. Kampe lykkedes den
dristige Plan, og F. V. landede i England 14. Aug.
Her modtoges han med megen Begejstring, og
Parlamentet tilstod ham en aarlig Pension paa
6000 £. Efter Slaget ved Leipzig vendte han
tilbage til Braunschweig, hvis Regering han nu
tiltraadte, og organiserede med stor Energi
endnu samme Foraar et Korps paa c. 10000
Mand til Fortsættelse af Kampen mod Napoleon.
Dennes Tilbagekomst fra Elba kaldte igen
F. V. til Vaaben, og i Midten af Apr. 1815
stødte han til Wellington’s Hær ved Bruxelles
med c. 8000 Mand. 16. Juni ilede han med sit
Korps til Understøttelse for Divisionen
Perponcher, der trængtes haardt af Marskal Ney
ved Quatrebras, hvor F. V. faldt i Spidsen for
sine Folk. 16. Juni 1890 rejstes paa Valpladsen
et Mindesmærke for ham. (Litt.: Spehr,
»F. V., Herzog von Braunschweig«
[Braunschweig 1866]).
B. P. B.

Frederik Karl Nikolaus, Prins af Preussen,
Generalfeltmarskal, Søn af Prins Karl, Kejser
Vilhelm I’s Broder, f. 20. Marts 1828 i Berlin,
d. 15. Juni 1885 ved Potsdam. Han fik i sin
Ungdom en særdeles god Uddannelse og studerede
1840—48 ved Univ. i Bonn. 1845 forrettede
han sin første praktiske Tjeneste i Garden
og udnævntes 1848 til Kaptajn og Kompagnichef
i dette Korps. Under Felttoget mod Danmark
1818 var han ansat i General Wrangel’s Stab
og deltog i Slaget ved Slesvig. Ligeledes deltog
han i Felttoget i Baden i det flg. Aar, hvor han
ved Wiesenthal fik Lejlighed til at udmærke sig
og saaredes. I den derpaa flg. Fredsperiode
naaede han Generalløjtnants Rang og fik
Kommandoen over 3. Division i Stettin; 1860 sattes
han som kommanderende General i Spidsen for
3. Armékorps og fik ved Krigens Udbrud 1864
Kommandoen over det preuss. Armékorps, der
dannede højre Fløj af den tyske Hær foran
Dannevirke. 2. Febr førte han et mislykket
Angreb mod Mysunde og gik 6. Febr over Slien,
men naaede ikke den danske Hær under dens
Tilbagetog. Med sit Korps fulgte han til Dybbøl,
hvis Belejring han ledede, og da General
Wrangel 18. Maj havde nedlagt Kommandoen, fik
F. K. Overkommandoen over de forenede Preussere
og Østerrigere indtil Krigens Slutn., da
han atter overtog Befalingen over 3. Armékorps.
Under Krigen mod Østerrig 1866 kommanderede
han 1. Armé, overskred 23. Juni den bøhmiske
Grænse og slog i Forening med Elb-Armeen
under General Herwarth Østerrigerne i
Kampene ved Podol, Münchengrätz og Gitschin samt
deltog i Slaget ved Königgrätz. Efter Krigen
overtog han atter Kommandoen over 3. Armékorps
indtil Udbruddet af Krigen 1870—71, da
han stilledes i Spidsen for den 2. tyske Armé.
16. Aug. fastholdt han med underlegen Styrke
General Bazaine i Slaget ved Mars-la-Tour-Vionville
og deltog i den store Kamp den 18.
samme Maaned ved Gravelotte-St. Privat, hvis
Udfald foranledigede den fr. Hærs Indeslutning
i Metz. F. K. ledede Cerneringen, der 27.
Oktbr førte til Fæstningens Kapitulation.
Han beordredes derefter mod den fr. Loire-Armé
for at dække Cerneringen af Paris. Han slog
her afgørende Aurelles de Paladine 3.—4. Decbr
ved Orléans og 12. Jan. Chanzy ved Le Mans.
Efter Krigen udnævntes F. K., der efter Metz’
Kapitulation var blevet Generalfeltmarskal, til
Generalinspektør for Rytteriet og hengav sig i
øvrigt særlig til Studier og Jagt. Han døde
pludselig af et Slagtilfælde. Et af ham i Stettin
holdt Foredrag over Franskmændenes Kampmaade
udkom uden hans Vidende og vakte en Del
Opsigt saavel i Tyskland som i Frankrig, hvor det
overs. under Titlen L’art de combattre l’armé
française
(1860). 1888 og 1890 rejstes
Mindesmærker for ham henh. i Frankfurt a. d. Oder
og i Görlitz. (Litt.: Hoenig, »Prinz F. K.
von Preussen, Generalfeldmarschal« [Berlin 1885];
Rogge, »Der Prinz-Feldmarschal F. K.
von Preussen« [Berlin 1885]; Balck, »Prinz
Fried. K.« [Berlin 1906]).
B. P. B.

Frederik Vilhelm, Kurfyrste af Hessen 1847—63
(f. 1802, d. 1875), Søn af Kurfyrste Vilhelm II
og Augusta, Datter af Kong Frederik Vilhelm II
af Preussen (1780—1841). Han stod i sin
Ungdom i Strid med Faderen p. Gr. a. dennes
Frilleliv, men var senere lige saa hensynsløs
mod Moderen, fordi hun misbilligede hans
Ægteskab 1831 med en preuss. Løjtnant
Lehmann’s fraskilte Hustru Gertrude (1806—82),
som han i fl. Aar havde staaet i Forhold til
og 1853 gjorde til Fyrstinde af Hanau. Efter
Urolighederne i Kassel Septbr 1830 blev han
Faderens Medregent og var siden den virkelige
Hersker. Men hans Regering blev en fortsat
Kamp med Landdagen om Forfatningens Forstaaelse,
med gentagne Opløsninger og politiske
Forfølgelser. Da Faderen døde 20. Novbr 1847,
søgte han at frigøre sig helt fra Forfatningen,
men det strandede paa Troppernes Modstand, og
1848 maatte han bøje sig for Folkestemningen,
tage ny Ministre og ændre Forfatning og
Valglov i frisindet Retning samt 1849 tiltræde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0908.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free