Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksberg, Handelspladds - Frederiksbergs Slot - Frederiksborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paaligningen af den personlige Kommuneskat
saavel som af Indkomst- og Formueskatten
til Staten sker ved et Skatteraad, af hvis
Medlemmer to udnævnes af Finansministeren,
medens Resten vælges af Befolkningen efter
de for de kommunale Valg gældende Regler.
Skatteraadet bistaas af Ligningsmænd inden
for de enkelte Ligningsdistrikter, hvori
Kommunen er inddelt. Over dets Afgørelser kan for
Statsskattens Vedk. klages til Landsoverskatteraadet,
der fører det sædvanlige Tilsyn med
Ligningen, for Kommuneskattens Vedk. til et
særligt kommunalt Overskatteraad. I øvrigt
kan m. H. t. de for F. gældende Lovbestemmelser
henvises til »Samling af Love, Vedtægter
m. v. særlig vedrørende F. Kommune«
(5. Udg. 1915).
P. J. J.
Frederiksberg Slot (hertil en Tavle).
Inden for den nuværende Hovedindgang til
Frederiksberg Have lod Frederik III
opføre en Lystgaard for sine Døtre,
»Prinsessernes Gaard paa ny Amager« (ogsaa
kaldet Kaningaarden). Omtrent 1680, efter at
de 4 Kongedøtre var giftet bort i Udlandet,
gik Ejendommen over til deres Brodersøn
Kronprins Frederik (IV) og kaldes nu »Prinsens
Gaard«. Det var en firfløjet Bygning af
Bindingsværk paa et Stokværk af ringe Størrelse;
Kronprinsen fandt snart Pladsen for indskrænket
og begyndte i Marts 1699 Opførelsen af et
nyt og større Lystslot oppe paa Toppen af
Bakken ovenover, Valbybjerg, der vistnok er
identisk med den fra Kbhvn’s ældste Historie
kendte Tules Høj. I Slutn. af 1703 stod
Bygningen, som i den ældste Tid kaldtes »das obere
Haus« i Modsætning til »das untere Haus«
(ɔ: Prinsens Gaard), færdig. Det havde kostet
55000 Rdl. og var opført med de fyrstelige
Villaer i Frascati som Forbilleder af Ernst
Brandenburg (d. 1713) efter en af denne
udkastet Plan, i hvilken dog den unge Konge
greb stærkt modificerende ind. Hovedbygningen
var kun lille og tarvelig, Kælder og tre
Stokværk, det øverste meget trykket, med seks
ornerede Gavle, dobbelt Altan og to Portaler,
og med »italienske Trapper« i det indre; der
var saa trangt med Plads i den, at der maatte
indrettes Værelser for forsk. Hofofficianter
oppe under Taget, ja endog oven over
Hanebjælkerne. En Formur, hvis to Arme stødte
sammen ved Porthuset, omsluttede Slotsgaarden
med Fontæne. De kgl. Gemakker i Slottets
Indre var rigt udstyrede med Stukkaturværk af
ital. Billedhuggere, med Plafondbilleder af
d’Agar, Krock o. a. og med Malerier fra det
nedlagte Slot i Glückstadt. Samtidig havde man
anlagt Frederiksberg Slotshave,
Frederiksberg Allé og begyndt paa de
første Anlæg i Søndermarken. Kongefamilien
beboede Slottet i Eftersommeren 1704,
1705 og 1706. I Aarene 1708—10 blev F. S.
betydelig udvidet; de to store Sidefløje opførtes,
saa at Slottets Grundplan fik Form af et lat. H,
Slotskirken (nu Officerskolens Bibliotek) o. m. a.
indrettedes, alt under Ledelse af de kgl.
Bygmestre Platen og Ernst, hvorhos
Slottets Sale og Gemakker rigt udstyredes med
Stukkaturværker af Nerger, Sturmberg, Ehbisch,
Carbonetti o. a. og med Plafondmalerier af
Krock, Coffre, Coning o. fl. Udvidelsen havde
medført en Bekostning af 135000 Rdlr. Frederik
IV boede ofte paa F. S. (indtil Fredensborg
Slot var fuldført 1722); 2. Aug. 1716 var Peter
den Store og Tsarinden Kongeparrets Gæster
paa F. S., og Taffelet blev holdt oppe paa
Slotsaltanen under et stort Telt. 30. Maj 1721,
to Maaneder efter Dronning Louise’s Død, blev
Anna Sofie Reventlov kronet, og 15. Maj 1727
døde Frederik IV’s Søn Frederik Christian
paa F. S. — I Christian VI’s Tid opførtes af
Häuser paa den gl. Formurs Emplacement de
endnu eksisterende og Slotsgaarden omfattende
Sidebygninger med Buegangene, hvorefter
F. S. fremtraadte i den Skikkelse, det omtr.
har bevaret uforandret til vore Dage. 1797
blev det repareret af Harsdorf; 1799 fik det en
gul Overmaling i St f. den tidligere hvide. —
Som Residensslot benyttedes F. S. meget af
Christian VI — mindre af Frederik V, meget
af Christian VII —, og i hans og Struensee’s
og Caroline Mathilde’s Tid førtes der et lystigt
Liv derude, som dog paa Slutn. gentagne
Gange blev afbrudt paa en uhyggelig Maade
(Matrosernes og Gardisternes Revolte), — og
navnlig af Frederik VI, som elskede F. S. fremfor
alle sine andre Slotte og med Forkærlighed
opholdt sig der. 1807 huserede Englænderne
paa F. S., og Aaret efter boede Bernadotte
herude. 1. Aug. 1829 blev Kongens Datter Karoline
viet paa F. S. til Arveprins Fr. Ferdinand.
Den gode, gl. Monarks Baadfarter med hele den
kgl. Familie i Slotshavens Kanaler lever endnu
i Folkets Erindring. Efter Frederik VI’s Død
boede Enkedronningen her om Sommeren lige
til sin Død 1852. Frederik VII benyttede en Del
af dets Værelser til Frimurerloge; under
Krigene 1848—50 og 1864 brugtes det som Lazaret
og blev derpaa i nogle Aar delvis udlejet til
forskellige Privatpersoner (som Orla Lehmann),
ligesom den i Slotshaven liggende Fasangaard,
opført 1827 for Frederik VI’s Kabinetssekretær
P. C. Jessen (d. 1830), i nogen Tid beboedes
af Adam Oehlenschläger. En Tid paatanktes
det at gøre F. S. til et Invalidehotel for
lemlæstede Krigere fra de slesvigske Krige,
og endelig etableredes 1869 Officerskolen
og Hærens Elevskole derude. Frederiksberg
Have, der opr. var anlagt i stiveste
Lenôtre-Stil og forsynet med Grotter,
Vandkunster, Kaskadeværk, kin. Lysthus (med
Stukværk af Brenno) o. s. v., blev 1794—99 aldeles
omdannet, betydelig udvidet og anlagt i eng.
Stil. Frederik VI’s Bronzestatue (af Bissen)
blev Septbr 1858 rejst i Haven.
(Litt.: F. J. Meier, »F.« [Kbhvn 1896];
A. Eberlin, »F.« [Kbhvn 1888]).
(F. J. M.). B. L.
Frederiksborg (hertil en Tavle),
kongeligt Slot og national-historisk Museum i
Nordsjælland ved Byen Hillerød, NNV. for Kbhvn.
F, der oprindelig hed Hillerødsholm,
ses i Slutningen af 13. Aarhundrede at have
tilhørt Anders Pedersen Væther (af Hvidernes
Slægt). 1381 gik den over til Rigsraad Jens
Andersen Brock til Gl. Estrup, senere til
Roskildebispen Peder Lodehat, og endnu senere
til Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbach til Torbenfeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
