- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
876

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksborg - Frederiksborg Amt - Frederiksborg Hest - Frederiksborg Stutteri - Frederiksdal - Frederiksdal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Erstatning for det gl., der smeltede ved
Branden. Det kom dog først i Stand 1895. (Litt.:
Rasbech, »F. Slots Beskrivelse« [Kbhvn
1832]; Høyen, »F. Slot« [Saml. Skr I]; Friis,
»Samlinger til dansk Bygnings- og
Kunsthistorie« [S. 207, Kbhvn 1872—78] og F. Beckett,
»Frederiksborg« [Kbhvn 1914]).
B. L.

Frederiksborg Amt, det nordligste paa
Sjælland, bestaar af to Halvøer: det egl.
Nordøstsjælland, mellem Sundet, Kattegat og
Isefjord, og den mindre Halvø, Horns Herred, der
skyder sig ud i Isefjorden mellem Roskilde- og
Holbæk Fjord, og desuden de to beboede
Smaaøer Ourø og Eskilsø samt en halv Snes
mindre Øer og Holme i Isefjord. Amtet grænser
mod S. til Kbhvn’s Amt og er i øvrigt omgivet
af Sundet, Kattegat og Isefjord, Det er 1359
km2 og havde 1. Febr 1916 102052 Indb. —
c. 76 paa 1 km2, saaledes at det hører til
Landets bedst befolkede Amter —, hvoraf 76350 i
Landdistrikterne, de øvrige i de 4 Købstæder (1801
i alt: 67054, 1860: 80130, 1890: 84684, 1906:
95099). Overfladen er gennemgaaende bakket,
de højeste Punkter ligger mod SØ. og i
Midten; Skansebakke ved Hillerød er 80 m,
Maglebjerg ØNØ. f. Birkerød 91 m og Multebjerg
V. f. Esrom Sø 90 m. En Del af Jorderne, særlig
mod Ø. og N., er sandede; N. f. Arre Sø findes
Flyvesandstrækninger, som dog nu næsten helt
er dæmpede. Som Helhed er Jorderne efter
sjællandske Forhold ikke synderlig frugtbare,
idet der i Gennemsnit gaar c. 8 ha paa 1 Td.
Hartkorn. Amtet er rigt paa Skove og paa
Søer, hvoraf de største er Arre-, Esrom- og
Sjæl Sø, samt paa Moser og Kær og smaa
Vandløb; saaledes løber Nivaa, Hellebæk Aa,
Esrom Aa og Søborg Aa til Sundet, Havelse
Aa, Græse Aa og Mølleaa til Isefjord og
Ramløse Aa til Arresø. Af det samlede Areal,
135924 ha, var i 1912 c. 54600 ha besaaede,
41800 Græsgange, Eng og Brak, 20700 Skov og
Plantage, 1730 Tørvemoser og henved 7800
Vandarealer. Af Skovene, som er i Tiltagen, hører
de, som ligger i den østlige Del, næsten alle
til Staten og hører under 9 Skovdistrikter.
De udstrakte Moser giver en stor Tørveproduktion.
Kreaturholdet var i 1917 (Tallene fra 1914 er
medtagne i Parentes for at vise den stærke
Nedgang under Krigen): 22721 Heste, 80421
(83579) Stkr Hornkvæg, 7037 (7874) Faar og
65329 (98694) Svin. Det samlede Hartkorn var
i 1905 16261 Tdr, der var fordelte paa 101 større
Gaarde (paa over 12 Tdr Hartkorn) med 2306,
2952 Bøndergaarde (1—12 Tdr) med 11939 og
9927 Huse med 1664 Tdr. Amtet bestaar
af Købstæderne Helsingør, Hillerød,
Frederikssund og Frederiksværk, og Herrederne
Lynge-Kronborg, Holbo, Strø, Lynge-Frederiksborg,
Ølstykke og Horns. Det udgør en Del af
2. Landstingskreds og har 4 Folketingskredse.
I gejstlig Henseende hører det under Sjællands
Stift og omfatter 3 Provstier: Lynge-Kronborgs,
Holbo og Strøs samt Horns, Ølstykke og
Lynge-Frederiksborgs. I jurisdiktionel Henseende
omfatter det, foruden de 4 Købstadjurisdiktioner.
6 Landjurisdiktioner: Kronborg østre Birk og
Hellebæk Birk, Kronborg vestre Birk, Hørsholm
Birk, Frederiksborg Birk, Halsnæs Birk og
Horns Herred. Det hører til 1. Udskrivningskreds
og F. Amts Lægekreds (3 Lægedistrikter)
og danner eet Amtstuedistrikt. — Efter 1660
bestod F. A. af Strø og Lynge-Frederiksborg
Herreder samt to Sogne af Ølstykke Herred,
medens Holbo Herred og Kronborg Birk
(Tikjøb, Søborg og Esbønderup Sogne) udgjorde
Kronborg Amt; 1672 forenedes disse to Amter
til eet, F. Amt, som 1681 forenedes med de
to nordlige Sogne af Horns Herred
(Jægerspris Amt); endelig forenedes 1771
Hørsholm Amt (den sydlige Del af Lynge-Kronborg
Herred) med F. Amt; men først 1808 fik Amtet
sin nuv. Udstrækning, da de sydlige Sogne af
Horns Herred, der tidligere havde hørt til Gl.
Roskilde Amt, henlagdes til det. (Litt.: H.
Sarauw
, »F. A.«, Beskrivelse efter
Opfordring af det kgl. Landhusholdningsselskab
[Kbhvn 1831]; S. Sterm, »Topographie over
F. A.« [Kbhvn 1831]; K. Rørdam, »Geol.
Forhold i det nordøstlige Sjælland« [Kbhvn
1893]).
H. W.

Frederiksborg Hest er Betegnelsen for en
dansk Halvblodsrace, til hvis Dannelse Heste
fra det gl. Hofstutteri ved Frederiksborg har
bidraget i væsentlig Grad, se Heste.
G. S.

Frederiksborg Stutteri, se Heste
(Danmarks Hesteavl).

Frederiksdal, stor, beboet Plads paa den
sydligste Del af Grønlands Vestkyst, 60° 0′
n. Br. og 44° 39′ v. L. f. Grw. Her oprettede
Brødremenigheden i Herrnhut 1824 en
Missionsstation. Da Herrnhutterne 1900 forlod
Grønland, overgik Stationen til den danske
Mission. F. har en meget smuk Beliggenhed
paa en forholdsvis stor, jævn Slette, omgivet
af pragtfulde Fjelde. Stedets grønlandske Navn
er Narsak, hvilket bet. Slette.
G. F. H.

Frederiksdal, 1) Hovedgaard i Sokkelunds
Herred, NV. f. Kbhvn, var opr. et kgl.
Landsted og Jagtgaard, vistnok meget beskedent,
da det 1707 af en eng. Rejsende betegnes som
nogle farmhouses, opført af Frederik III paa
en af Jorderne under det gl. Hjortholm, der
ved Reformationen kom under Kronen. Paa det
lige overfor fremskydende Næs havde hans
Gemalinde opført sit Jagtslot Dronningggaard.
F. blev overladt Kronprinsesse, senere
Dronning Charlotte Amalie, som her ved indkaldte
Tyskere lod indrette forsk. Fabrikker, der
dreves ved Afløbet, Mølleaaen, fra Fursøen,
saasom Kobberværker og en Papirmølle. Ved
hendes Død 1714 tilfaldt F. hendes Datter
Sofie Hedvig, ved hvis Død det faldt tilbage til
Kronen. 1739 skænkede Christian VI F. til sin
højtbetroede Mand Joh. Sigismund Schulin, der
opførte den nuv. Hovedbygning efter Tegning
af Jardin. Botanikeren Müller har beskrevet en
Del af F.’s Planter.

2) Hovedgaard i Nørre Herred, NV. f. Nakskov,
blev af Dronning Margrete mageskiftet
til Jens Grim, efter hvem den blev kaldet
Grimsted. Den fik sit nuv. Navn i 18. Aarh.
efter Baron Chr. Frederik Knuth. Til Grimsted
knytter sig Mindet om Karl Gustaf’s Overgang over
Isen 1658. 2. Febr kom Generalkvartermesteren
Erik Dahlberg med 40 Ryttere over
det tillagte Langelands-Bælt til Grimsted, tog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:22:41 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0921.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free